|
[[Fil:Nationalbanken 1.jpg|thumb|250px|[[Danmarks Nationalbank|Nationalbankens]] bygning, tegnet af [[Arne Jacobsen]].]]
'''Danmarks økonomi''' er præget af, at [[Danmark]] er et relativt rigt [[vestlige verden|vestligt]] land med en stor [[offentlig sektor]].
'''Danmarks økonomi''' er en [[blandingsøkonomi]], hovedsageligt baseret på arbejdspladser i [[servicesektor]]en, der står for over tre fjerdedele af både [[beskæftigelse]]n og den samlede årlige værditilvækst i samfundet. Landet præges derudover af en række moderne små og mellemstore og en mindre gruppe større [[industri]]virksomheder, og af en lille, men teknologisk meget udviklet [[landbrug]]ssektor. Landet har som en lille åben økonomi såvel en betydelig [[eksport]] som en betydelig [[import]]; begge har en størrelse på over halvdelen af BNP. [[Danmark]] er derfor sårbar overfor [[konjunktur]]svingninger på verdensmarkedet og bl.a. indenfor [[EU]] fortaler for en fri[[handel]]sorienteret økonomi. Landets levestandard er blandt de højeste på globalt plan, nr. 17 (2007) ifølge [[Human Development Index]] – hvilket dog kun er på et gennemsnitligt vesteuropæisk niveau. Danmark havde i 2001 den mest lige [[indkomstfordeling]] i verden, men siden da er [[økonomisk ulighed|uligheden]] blevet større.<ref>[http://www.fm.dk/Publikationer/Arbejdspapirer/2008/Indkomstudvikling%20og%20fordeling%20i%20Danmark%201983-2005.aspx Finansministeriet: Indkomstudvikling og fordeling i Danmark 1983-2005]</ref> <ref>[http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1386154/uligheden-stiger-markant-i-danmark/ ''Uligheden stiger markant i Danmark'', analyse af Jonas Schytz Juul Politiken.dk 9. september 2011]</ref> I 2012 var Danmark ifølge [[Eurostat]] på ellevtepladsen, hvis man rangerer [[EU]]-landene efter, hvor lige deres indkomstfordeling er.<ref name=eurogini>[http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&language=en&pcode=tessi190 Eurostats hjemmeside: Gini coefficient of equivalised disposable income. Hentet 23. november 2013.]</ref> Danmark yder ca. 0,8% af [[bruttonationalindkomst]]en som ulandsbistand.
Det moderne Danmarks velstand skabes hovedsageligt i [[servicesektor]]en, der står for over tre fjerdedele af både [[beskæftigelse]]n og den samlede årlige værditilvækst i samfundet. [[Industri]]sektoren, der præges af en række små og mellemstore, ofte højautomatiserede [[virksomhed]]er, står for ca. 11 % af de samlede arbejdspladser. [[Landbrug]]ssektoren, som engang var Danmarks hovederhverv, beskæftiger i dag 2½ %.
Landet har som en lille åben økonomi såvel en betydelig [[eksport]] som en betydelig [[import]]; begge har en størrelse på over halvdelen af [[BNP]]. Den danske økonomi er derfor meget afhængig af den løbende internationale økonomiske udvikling, og de danske [[konjunktur]]udsving følger i vidt omfang bevægelserne i udlandet. Mens faste (dvs. officielt fastlagte) [[valuta]]kurser indtil ca. 1970 var det helt dominerende valutakursregime i [[verden]], er Danmark i dag unikt ved som det eneste [[OECD]]-land fortsat at føre [[fastkurspolitik]], mens vores samhandelspartnere typisk enten følger en [[inflationsmålsætning]] eller har erstattet deres nationale valuta med [[euro]]]en.
Landets [[levestandard]] er høj i en international sammenhæng. I 2014 var danskerne det 23.rigeste af i alt 213 lande, målt på købekraftskorrigeret [[bruttonationalindkomst]] pr. indbygger. Uden købekraftskorrektion var landet nr. 12.<ref>[http://databank.worldbank.org/data/download/GNIPC.pdf Gross national income per capita 2014, Atlas method and PPP. World Development Indicators database, World Bank, 1 juli 2015. Hentet 16. juli 2015.]</ref> Landet havde i 2012 en 15.plads i FN's [[Human Development Index]].
I sammenligning med andre vestlige lande er Danmarks økonomi ikke mindst karakteriseret ved:
* en ret høj andel af befolkningen i [[beskæftigelse]], ikke mindst på grund af en høj kvindelig [[erhvervsfrekvens]]
* relativt lav [[ledighed]]
* stor [[udlandsformue]]
* stort overskud på [[betalingsbalancen]]
* lav [[offentlig gæld]]
* lav, men stigende [[indkomstulighed]]
== Historie ==
=== 1980' og 1990'erne ===
I starten af 1980’erne havde dansk økonomi betydelige balanceproblemer: Lav [[økonomisk vækst|vækst]], høj [[arbejdsløshed]], høj [[inflation]] samt underskud på [[betalingsbalance]]n og på de offentlige finanser.<ref name=TMA>Torben M. Andersen (2008): Udviklingslinjer i dansk økonomi. S. 1-34 i: T. M. Andersen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 3. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2008. S. 27-28</ref> Situationen blev forværret af den anden [[oliekrise]] i 1979. [[Regeringen Poul Schlüter I|Schlüter-regeringen]], der tiltrådte sidst i 1982, annoncerede en politik med vægt på at nedbringe inflationen og at undgå underskud på betalingsbalancen. Det første mål blev opnået ved at opretholde en klar [[fastkurspolitik]] over for den tyske D-mark, hvilket var et brud med de hidtidige jævnlige [[devaluering]]er. Desuden blev [[dyrtidsregulering]]en, en automatisk justering af [[Løn (arbejde)|løn]]ninger og visse [[overførselsindkomst]]er (bl.a. [[folkepension]]en) med inflationen, først suspenderet (fra 1983) og siden helt afskaffet (fra 1987).
Den nye politik medførte et [[rente]]fald, der var medvirkende til en kraftig stigning i den indenlandske [[efterspørgsel]]. Det satte gang i væksten og medførte et fald i ledigheden, men også et rekordstort underskud på betalingsbalancen i 1986 og ret kraftige lønstigninger. Regeringen omlagde derfor sin økonomiske kurs med [[finanspolitik|finanspolitiske]] stramninger, således [[skattereform]]en fra foråret 1986 og [[kartoffelkuren]] i efteråret 1986. Dermed indledtes ”de syv magre år”, en længere periode med stram finanspolitik, lavvækst og stigende ledighed.<ref name=TMA/> Som følge af den langvarige lavkonjunktur og dermed lavere import blev betalingsbalancen automatisk forbedret, mens den offentlige saldo omvendt forværredes. Også skattereformen, der reducerede rentefradraget og dermed styrkede den private opsparing, medvirkede dermed til en langsigtet betalingsbalanceforbedring, idet betalingsbalancens løbende poster kan ses som forskellen på [[opsparing]]en og [[investering]]erne inden for et lands grænser. I 1990 kom der for første gang i mange år overskud på betalingsbalancen, men samtidig steg ledigheden i 1993 til 11,9 % eller 335.000 mennesker, den højeste arbejdsløshed overhovedet siden [[2. verdenskrig]].<ref>[http://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 Statistikbanken: AULAAR: Fuldtidsledige (netto) efter køn og personer/pct. Hentet 22. november 2011.]</ref>
I 2011 vedtoges [[tilbagetrækningsreformen]], der begrænsede efterlønsordningen til tre år og fremrykkede stigningen i efterløns- og folkepensionsaldrene, som oprindelig var aftalt i velfærdsforliget i 2006. Efter gennemførelsen af denne reform, som påvirker de langsigtede offentlige finanser positivt på grund af færre udgifter til overførselsindkomster samt flere skatteindtægter fra en større arbejdsstyrke, vurderes det, at den danske finanspolitik er blevet holdbar.
Under [[Regeringen Helle Thorning-Schmidt I|Regeringen Helle Thorning-Schmidt]], der tiltrådtevar i oktoberstatsminister 2011-15, lovedeblev iden sitforegående regeringsgrundlagregerings atøkonomiske videreførepolitik deni foregåendedet regeringsstore økonomiskeog politikhele videreført. Blandt regeringens initiativer har væretvar en ny skattereform i 2012, der blandt andet forhøjede [[beskæftigelsesfradrag]]et og hævede topskattegrænsen, især finansieret ved en lavere stigning i overførselsindkomsterne, afgiftsstigninger og besparelser på forsvaret. Samme år nedsattes en [[produktivitetskommissionen|produktivitetskommission]] for at belyse årsagerne til Danmarks lave produktivitetsvækst siden ca. 1995 - et problem, der i stigende grad er kommet på dagsordenen. Danmarki vurderesde stadigvæksenere atår. befindeKommissionen sigafsluttede isit enarbejde lavkonjunkturi 2014, somhvor landetden førstbl.a. vilpegede kommepå helt udvigtigheden af istørre løbetkonkurrence afog nogleet årstyrket uddannelsessystem.
Mens BNP-væksten i 2012 var negativ med -0,5 %, blev den i 2014 1,1 %. Med en forventet BNP-vækst på 1,7 % i 2015 og 2 % i 2016 vurderes det nu af de fleste, at Danmark er på vej ud af den økonomiske krise.<ref>[http://sim.dk/media/898429/_konomisk_redeg_relse_maj_2015.pdf Økonomi- og Indenrigsministeriet: Økonomisk redegørelse maj 2015, s. 18.]</ref>
[[Regeringen Lars Løkke Rasmussen II]] tiltrådte i juni 2015. Udviklingen i det offentlige forbrug og i skatterne anses for at være nogle af de vigtigste politiske fokuspunkter i den nye regerings økonomiske politik.
== Erhvervsstruktur ==
{{Uddybende|Erhvervsstruktur}}
Servicesektoren (eller de [[tertiære erhverv]]) er helt dominerende i det danske erhvervsliv på samme måde som i de fleste andre vestlige lande. I 1966 var lige over halvdelen af alle beskæftigede ansat i servicesektoren, og i 2010 var dette tal steget til knap 79 %.;<ref name=linderoth>Hans Linderoth og Valdemar Smith (2012): Erhvervsstruktur. S. 271-288 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012. S. 274.</ref> Næsteni 2013 var dette tal steget til 80 %. Knap halvdelen heraf, eller godtca. 3032 % af samtlige beskæftigede var ansat i den [[offentlige sektor]], mens de øvrige arbejdede inden for [[handel]], [[transport]], den finansielle sektor, boligbenyttelse, forretningsservice o.l.<ref name=ras300>[http://statistikbanken.dk/RAS300 Statistikbanken, tabel RAS300: Beskæftigede (ultimo november) efter branche (DB07), socioøkonomisk status, alder og køn . Hentet 15. juli 2015.]</ref>
De [[sekundære erhverv]] omfatter i Danmark dels bygge- og anlægsvirksomhed, dels forsyningsvirksomhed (forsyning med [[elektricitet]], [[varme]], gas, [[vand]] osv.) og dels industrien (inklusive [[håndværk]], der ikke optræder som et selvstændigt erhverv i [[nationalregnskab]]et). I 20132014 stod de sekundære erhverv tilsammen for 1920 % af Danmarks [[bruttoværditilvækst]] - heraf udgjorde industriens andel de 1214 procentpoint.<ref name=nabp10>[http://statistikbanken.dk/NABP10 Statistikbanken, tabel NABP10: 1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter transaktion, branche og prisenhed. Hentet 15. juli 2015.]</ref> De største undererhverv inden for industrien er jern- og metalindustrien,[[fødevareindustri]]en og den [[kemiske industri|kemisk industri]]. Den sidstnævnte præges blandt andet af en række medicinalvirksomheder, der også i international sammenhæng er ganske betydelige.
De [[primære erhverv]] i Danmark udgøres af landbrug, [[skovbrug]], [[fiskeri]] og råstofindvinding, primært fra Nordsøen, men også [[grus]] og [[ler]] mv. I 20132014 skabte de primære erhverv tilsammen 43,5 % af Danmarks bruttoværditilvækst. To60 tredjedele% heraf kom fra indvindingen af [[olie]] og [[gas]] i Nordsøen, mens landbruget frembragte 1 % af BVT.<ref name=nabp10/> Der var dog flere ansatte i landbruget end i det meget kapitalintensive råstofindvindings-erhverv, hvor beskæftigelsen kun udgør omkring 0,1 % af den samlede beskæftigelse.<ref name=ras300/>
== Udenrigshandel ==
Danmark er en lille åben økonomi, der er meget afhængig af sin udenrigshandel. I 2012 udgjorde værdien af landets samlede eksport af varer og tjenesteydelser 993 mia. kr. eller 55 % af BNP, mens værdien af den samlede import var 912 mia. kr. eller netop 50 % af BNP.<ref>[http://www.statistikbanken.dk| Statistikbanken NATN01: Forsyningsbalance. Data hentet 15. juni 2013]</ref>
Danmark er en lille åben økonomi, der er meget afhængig af sin udenrigshandel. I 2014 udgjorde værdien af landets samlede eksport af varer og tjenesteydelser 1031 mia. kr. eller knap 54 % af BNP, mens værdien af den samlede import var 928 mia. kr. eller godt 48 % af BNP. Varehandel udgjorde godt 60 % af såvel im- som eksporten, og handel med tjenester de resterende knap 40 %.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/nan1 Statistikbanken, tabel NAN1: Forsyningsbalance, Bruttonationalprodukt (BNP), beskæftigelse mv. efter transaktion og prisenhed. Data hentet 15. juli 2015]</ref>
Landets primære eksportvarer er [[råolie]] og [[naturgas]] sammen med [[maskine]]r, [[instrument]]er, [[fødevare]]produkter, farmaceutiske produkter, [[møbel|møbler]] og [[vindmølle]]r. Som følge af den store [[produktion]] af [[olie]], naturgas og [[vindenergi]] er Danmark for tiden selvforsynende med [[energi]]. Blandt de lande som Danmark eksporterer mest til, er [[Tyskland]], [[Sverige]] og [[Storbritannien]]. Det skyldes, at disse lande ligger tæt på Danmark og har en god [[økonomi]] og en høj [[levestandard]], der er sammenlignelig med den danske.
Maskiner, føde- og drikkevarer samt kemikalier og andre kemiske produkter som fx medicin er blandt de største grupper af eksportvarer.<ref>[http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/udenrigshandel/udenrigshandel-med-varer Udenrigshandel med varer. Hjemmeside fra Danmarks Statistik. Hentet 15. juli 2015.]</ref> Blandt de lande som Danmark eksporterer mest til, er [[Tyskland]], [[Sverige]] og [[Storbritannien]]. Det skyldes, at disse lande ligger tæt på Danmark og har en god [[økonomi]] og en høj [[levestandard]], der er sammenlignelig med den danske.
Som følge af den store [[produktion]] af [[olie]], naturgas og [[vindenergi]] har Danmark siden 1998 været selvforsynende med [[energi]]. I det meste af dette tidsrum har landet endda været nettoeksportør af energi. Energioverskuddet har dog været faldende siden 2005, og i 2013 var produktionen af primær energi på niveau med bruttoenergiforbruget (eksklusive [[bunkring]] i udlandet).<ref>[http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=18834 Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 187: Hver husstand købte energi for 32.500 kr. i 2013. 17. april 2015.]</ref>
Danmark har i de sidste 25 år som hovedregel haft overskud på betalingsbalancen og har i dette tidsløb opbygget en væsentlig udlandsformue. Ved slutningen af 2014 var den på 920 mia. kr., hvilket rundt regnet svarer til halvdelen af BNP.<ref>[http://www.nationalbanken.dk/da/statistik/find_statistik/Sider/2014/Udviklingen-i-aktiekurser-%C3%B8ger-Danmarks-nettoformue.aspx Udviklingen i aktiekurser øger Danmarks nettoformue. Danmarks Nationalbank: Danmarks aktiver og passiver over for udlandet, 4. kvartal 2014. Publiceret 31. marts 2015.</ref>
== Pengepolitik og valutakurs ==
{{Uddybende|Pengepolitik}}
Efter sammenbruddet af [[Bretton Woods-systemet]] i 1971 fulgte Danmark i 1970'erne og starten af 1980'erne en [[valutapolitik]] med gentagne [[devaluering]]er. De gav kortsigtede [[konkurrenceevne]]forbedringer, der stimulerede [[beskæftigelse]]n og forbedrede betalingsbalancen, men gevinsterne forsvandt på længere sigt og efterlod blot en tilsvarende høj [[inflation]]. I 1982 indførte Danmark derfor i stedet en [[fastkurspolitik]] - i første omgang i forhold til den daværende "kurv" af EU-landenes valutaer, [[ECU]]'en, siden 1987 i forhold til den tyske [[D-mark]], og fra 1999 i forhold til [[euro]]en.<ref> P. U. Johansen og M. Trier (2012): Danmarks økonomi siden 1980 -en oversigt. Handelshøjskolens forlag. S. 144.</ref> Danmark har foreløbig valgt ikke at tilslutte sig [[ØMU]]'ens tredje fase, men der er bred opbakning til at fortsætte fastkurspolitikken over for euroen. Fastkurspolitikken har efterhånden vundet stor troværdighed i takt med at Danmark har vist sig i stand til at fastholde den modsat mange andre europæiske lande. Det har medført at inflationen og i takt hermed de nominelle renter er faldet betydeligt siden højinflationsperioden i 1970'erne og 1980'erne. Fra 1990-2012 var den årlige danske inflation i gennemsnit 2,2 %. I 2012 var inflationen 2,4 % (se også [[Inflation]] og [[Fastkurspolitik]]).
{{Uddybende|Fastkurspolitik}}
Efter sammenbruddet af [[Bretton Woods-systemet]] i 1971 fulgte Danmark i 1970'erne og starten af 1980'erne en [[valutapolitik]] med gentagne [[devaluering]]er. De gav kortsigtede [[konkurrenceevne]]forbedringer, der stimulerede [[beskæftigelse]]n og forbedrede betalingsbalancen, men gevinsterne forsvandt på længere sigt og efterlod blot en tilsvarende høj [[inflation]]. I 1982 indførte Danmark derfor i stedet en [[fastkurspolitik]] - i første omgang i forhold til den daværende "kurv" af EU-landenes valutaer, [[ECU]]'en, siden 1987 i forhold til den tyske [[D-mark]], og fra 1999 i forhold til [[euro]]en.<ref> P. U. Johansen og M. Trier (2012): Danmarks økonomi siden 1980 -en oversigt. Handelshøjskolens forlag. S. 144.</ref> Danmark har foreløbig valgt ikke at tilslutte sig [[ØMU]]'ens tredje fase, men der er bred opbakning til at fortsætte fastkurspolitikken over for euroen. Fastkurspolitikken har efterhånden vundet stor troværdighed i takt med, at Danmark har vist sig i stand til at fastholde den modsat mange andre europæiske lande. Det har medført, at inflationen og i takt hermed de nominelle renter er faldet betydeligt siden højinflationsperioden i 1970'erne og 1980'erne. Fra 1990-2012 var den årlige danske inflation i gennemsnit 2,2 %. I lighed med den øvrige vestlige verden har inflationsniveauet i de seneste år efter finanskrisen været så lavt, at flere har frygtet en egentlig [[deflation]]. I 2013 var inflationen 0,8 %, og i 2014 var den 0,6 %.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/pris61 Statistikbanken, tabel PRIS61: Forbrugerprisindekset (2000=100) efter hovedtal. Data hentet 15. juli 2015]</ref>
I begyndelsen af 2015 oplevede Danmark det største pres på kronen i mange år, idet der fandt store kroneopkøb sted, som medførte tendens til en [[appreciering]]. Nationalbanken måtte derfor aktivt forsvare kronekursen ved dels at sænke de pengepolitiske renter til et rekordlavt negativt niveau og dels ved at sælge meget store kronebeløb og dermed forøge [[valutareserver|valutareserven]] kraftigt.
== Arbejdsmarked og beskæftigelse ==
Danmark har i international sammenhæng et arbejdsmarked, der i høj grad er præget af [[flexicurity]]-modellen: Det er relativt let at ansætte og fyre medarbejdere, mens understøttelsen for ledige samtidig traditionelt har været høj i international sammenhæng. Man kan karakterisere det danske arbejdsmarked som et ''"hyr og fyr"''-arbejdsmarked, hvor [[arbejdsgiver]]e og [[lønmodtager]]e siden [[Septemberforliget]] i [[1899]] med jævne mellemrum har forhandlet [[overenskomst]]er, så vidt muligt uden politikernes indblanding. Derimod sørger politikerne for at sikre [[indkomst]]ernes beståen via høje overførselsindkomster til de arbejdsløse i en begrænset periode. Dermed kombineres det som gør en [[markedsøkonomi]] uovertruffen, nemlig evnen til at forny sig selv, med et fordelingsmæssigt hensyn til at tilgodese, at folk ikke bliver fattige, når de midlertidigt er uden [[arbejdsindkomst]].
Det er altså let og billigt at fyre ansatte i Danmark i forhold til mange andre lande. Dette medfører, at arbejdsmarkedet er særdeles fleksibelt. CirkaPå 10 % af arbejdspladserne nedlægges hvert år[[DA))-området, men der skabes hele tiden nyedvs. <brdet />meste Iaf den private sektor, forlod i 20062014 omkringknap 30 % af arbejdstagerne deres job pga. et nyt job, tilbagetrækning (pension, efterløn, mm.) eller arbejdsløshed, mens et tilsvarende antal blev ansat.<ref>[http://www.da.dk/bilag/Nyhedsbrev-Personaleoms%E6tning%202014.pdf Statistik-Nyt 16. juni 2015: Personaleomsætning 2014. Dansk Arbejdsgiverforening. Hentet 15. juli 2015.]</ref> Den høje Detpersonaleomsætning kanmedfører værenogle dyrtomkostninger for arbejdspladsen, da det kan tage måske et halvt år at optræne den nye arbejdskraft, men på den anden side er det let at reducere antallet af arbejdspladser pga. den naturlige afgang. Her er Danmark på niveau med f.eks. [[Storbritannien]] og [[USA]], og dermed langt mere fleksibel end landene i Europa syd for Danmark, hvor kun omkring 10 % forlader deres job hvert år.<ref>[http://www.business.dk/article/20080729/okonomi/80729003/ Hyppige jobskift koster milliarder (29. juli 2008).]</ref>
Danmark har en meget høj placering blandt verdens lande mht.med hensyn til, hvor stor en del af befolkningen, der er i [[arbejdsstyrke]]n. MindreErhvervsfrekvensen lande/politiskfor 15-administrative64-årige områdervar somi [[Cayman2014 Islands]]på og78,1 [[Bermuda]]%, undtagethvilket låvar Danmarkdet isyvendehøjeste 2007blandt efteralle OECD-lande - kun overgået af [[KinaIsland]], [[Schweiz]], [[ThailandSverige]], [[Holland]], [[New Zealand]] og [[CanadaNorge]]. Gennemsnittet for alle OECD-landene var på 5471,42 %.<ref name=economist2007>The[https://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=LFS_SEXAGE_I_R# LFS by sex and age - indicators Economist:Pocket WorldLabour inforce Figuresparticipation rate.2007 EditionOECED-statistik.</ref> afHentet den15. samledejuli befolkning i arbejdsstyrken2015.]<br /ref>
Ifølge [[Eurostat]] havde Danmark i tredje kvartal 20122014 en beskæftigelsesfrekvens blandt de 15-64-årige på 72,8%, den femtehøjestefjerdehøjeste i EU. [[Holland]]Sverige havde 75,3%74,9 Sverige 75,6%, [[Østrig]]Holland 73,6 9% og [[Tyskland]] 73,28 %. Gennemsnittet for hele EU var 64,69 %.<ref name=nyt192>[http://www.dstdanmarksstatistik.dk/pukoraSite/epubDst/NytUdgivelser/2013nyt/NR31GetPdf.pdfaspx?cid=18805 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 31192, 2322. januarapril 20132015. Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, 4. kvt. 2014: Ledigheden er faldet i det meste af EU.]</ref>
== Arbejdsløshed ==
Stor arbejdsløshed forekom især i 1970'erne, 1980'erne og starten af 1990'erne med toppunktet i [[januar]] [[1994]] på 13,8% (386.186 personer) - et tal som er godt dobbelt så højt som i dag. Faldet siden 1994 vurderes dels at skyldes et jævnt fald i strukturledigheden, dels udsving i [[konjunktur]]erne. Ledigheden nåede således et lavpunkt i 2008 og er derefter igen steget indtil 2012 som følge af [[økonomisk krise i 2008-2012|finanskrisen]]. De seneste år har den igen været svagt faldende; den nuværende ledighed vurderes dog stadig af bl.a den danske regering at ligge lidt over det strukturelle ledighedsniveau.
Ifølge den seneste [[Eurostat]]-statistik er arbejdsløsheden for [[Danmark]] p.t. (april 2013) på 7,0 % (opgørelsesmetoden afviger lidt fra bruttoledigheden som opgjort af Danmarks Statistik). De 7 % placerer den danske ledighed noget under EU's gennemsnit, som er på 11 %, men dog over lande som [[Tyskland]] (5,4 %) og [[Østrig]] (5,1 %). I [[USA]] var ledigheden 7,5 % april 2013 ifølge Eurostat.
Ifølge den seneste [[Eurostat]]-statistik var arbejdsløsheden for [[Danmark]] i 2014 på 6,8 % (opgørelsesmetoden afviger lidt fra bruttoledigheden som opgjort af Danmarks Statistik). Dette tal placerer den danske ledighed noget under EU's gennemsnit, som er på 10,3 %, men dog over lande som [[Tyskland]] (5,1 %), [[Østrig]] (5,7 %) og [[Tjekkiet]] (6,2 %).<ref name=nyt192/>
Den gennemsnitlige årlige arbejdsløshed, fra 2007 angivet som den registrerede bruttoledighed:
| 2002 = 5,2 %
|
| 2011 = 6,20 %<ref name=autogeneret1>[http://www.dststatistikbanken.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR054aulp01 Statistikbanken, tabel AULP01: Fuldtidsledige i pct.pdf Arbejdsløshedaf 2012arbejdsstyrken -efter område, alder og køn. Data hentet 15. Danmarksjuli statistik2015]</ref>
|-
|1994 = 12,3 %
|2003 = 6,2 %
|
|2012 = 6,21 %<ref name=autogeneret1 />
|-
|1995 = 10,4 %
|
|2004 = 6,4 %
|
|2013 = 5,8 %<ref name=autogeneret1 />
|-
|1996 = 8,9 %
|
|2005 = 5,7 %
|
|2014 = 5,0 %<ref name=autogeneret1 />
|-
|1997 = 7,9 %
|1998 = 6,6 %
|
|2007 = 3,76 %<ref name=autogeneret1 />
|-
|1999 = 5,7 %
|
|2008 = 2,76 %<ref name=autogeneret1 />
|-
|2000 = 5,4 %
|
|2009 = 4,98 %<ref name=autogeneret1 />
|
|-
|2001 = 5,2 %
|
|2010 = 6,31 %<ref name=autogeneret1 />
|-
|}
* I [[aprilmaj]] [[20132015]] var 159126.900700 danskere [[Arbejdsløshed|arbejdsløse]], svarende –til 54,98 % af [[arbejdsstyrke]]n (registreret bruttoledighed, sæsonkorrigerede tal).<ref>[http://www.dst.dk/pukorada/epubStatistik/NytHtml.aspx?cid=19137 Nyt/2013/NR286 fra Danmarks Statistik nr.pdf Stigning334, i30. ledighedenjuni i2015: aprilArbejdsløsheden –maj Danmarks2015 Statistik- Stort set uændret bruttoledighed.]</ref>
== Velfærdssystem ==
Danmark og [[Norden]] generelt har et udbredt (universelt) og bredt- og velfinansieret [[velfærdssystem]].
{{Uddybende|Velfærdsstaten i Danmark}}
I Danmark ejes og drives hovedparten af [[institution]]erne inden for [[uddannelse]], sundhed og social forsorg af [[det offentlige]] (i offentligt ejede bygninger af offentligt ansatte), ikke af private. Systemet sikrer bl.a. landets borgere gratis lægehjælp, fri [[uddannelse]] og arbejdsløshedsunderstøttelse, sidstnævnte hvis man er medlem i og betaler a-kasse-bidrag til en [[arbejdsløshedskasse]]. Hvis man ikke kan få dagpenge fra a-kassen, må man henvende sig til sin kommune for at få [[kontanthjælp]]. Herudover kan man vælge at betale efterlønsbidrag til A-kassen og dermed efter 30 år få ret til [[efterløn]],. tidligstEfterlønsalderen frabliver mandog ergradvis hævet fra 60 år (i 2013. Fratil 201464 bliverår efterlønsaldereni gradvis2023, satligesom opantallet til 64af år, iman 2023kan være på efterløn, indskrænkes fra 5 til 3 år. DerefterFra 2024 vil denefterlønsalderen ligesom folkepensionsalderen ifølge velfærdsaftalen fra 2006 stige gradvis i takt med middellevetiden).
I 20122014 var omkring 834776.000 personer i 16-64-alderen på overførselsindkomst. Heraf var den største gruppe [[førtidspension]]ister (236223.000 personer). Blandt de øvrige grupper er ledige dagpengeberettigede og kontanthjælpsmodtagere, som udgjorde 119106.000 personer, og øvrige kontanthjælpsmodtagere med ca. 8091.000 personer. Efterlønnere udgjorde 10490.000 personer, folk i støttet beskæftigelse (virksomhedspraktik, [[fleksjob]], skånejob mv.) 9993.000 personer, sygedagpengemodtagere 7356.000 og personer på [[barselsorlov]] 5445.000 personer.<ref>[http://www.dststatistikbanken.dk/da/Statistik/emner/offentligt-forsoergede/16-64-aarige-offentligt-forsoergede.aspxAUH02 16-64-årigeStatistikbanken, offentligttabel AUH02: Offentligt forsørgede –(fuldtidsdeltagere) Danmarksefter Statistik:type, ydelsestype, alder og køn. Hentet 815. augustjuli 20132015.]</ref> Herudover var der 319.000 [[SU]]-modtagere, som ikke indgår i den ovennævnte total.
Næsten alle børn mellem 3 og 5 år bliver passet ude, nemlig 97½ %. Blandt de 6-9-årige passes yderligere 80knap 82 % ude, primært i [[skolefritidsordning]]er.<ref>[http://www.dst.dk/pukoraSite/epubDst/NytUdgivelser/2013nyt/NR214GetPdf.pdfaspx?cid=19245 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 214162, 241. april 20132015. Børnepasning mv. 2014: FlereFærre børn bliveri passetdaginstitutionerne udeefter skolereformen.]</ref> Dette gør det muligt for kvinder i Danmark at have en meget høj arbejdsmarkedstilknytning. Muligvis blandt andet på grund af den udbredte børnepasning samt det store udbud af job i den offentlige sektor (jobsikkerhed) føder kvinder i Danmark flere børn end kvinder i de fleste europæiske lande.
Især siden 1990'erne har Danmark opbygget et betydeligt obligatorisk [[arbejdsmarkedspensionsordninger|arbejdsmarkedspensionssystem]]. De fleste ældre vil i fremtiden få det meste af deres løbende indkomst udbetalt herfra. Den supplerer og erstatter dermed i stigende grad den universelt udbredte [[folkepension]], der ikke kræver nogen form for arbejdsmarkedstilknytning. Den samlede pensionsformue indbetalt på såvel arbejdsmarkeds- som øvrige private ordninger (livrenter, [[ratepension|rate]]- og [[kapitalpension]]er) var ultimo [[20122014]] på 25152877 milliarder kroner. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på knap 450510.000 kr. Godt og vel halvdelen (52 %) af danskernes samlede finansielle [[aktiv]]er ligger således i denne pensionsformue, som dermed er en afgørende komponent i Danmarks samlede [[opsparing]]. <ref>[http://www.dst.dk/pukoraSite/epubDst/NytUdgivelser/2013nyt/NR351GetPdf.pdfaspx?cid=19492 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 351327, 2726. juni 2013:2015. StorFinansielle stigning i danskernes finansielle nettoformue]</ref>konti
juni-version 2014: Lånelysten falder stadig.]</ref>
Diskussionen om Danmarks velfærdssystem har bl.a. [[flexicurity]]-begrebet som omdrejningspunkt. Det er baseret på det relativt fleksible arbejdsmarked, hvor det i forhold til mange andre lande er relativt nemt og hurtigt at afskedige ansatte. Til gengæld har befolkningen rimelig sikkerhed for at kunne opretholde et vist indkomstniveau takket være ydelser som [[dagpenge]] og [[kontanthjælp]].
== Offentlige finanser ==
Som følge af det udbyggede velfærdssystem udgør den offentlige sektor en ret stor del af Danmarks økonomi. De offentlige indtægter udgjorde i 20122014 1.004128 milliarder kroner, og udgifterne 1.082093 mia. kr. Begge poster udgør mere end halvdelen af BNP. Der var dermed et overskud på den offentlige saldo på knap 35 mia. kr.<ref>[http://www.dst.dk/pukoraSite/epubDst/NytUdgivelser/2013nyt/NR297GetPdf.pdfaspx?cid=19476 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 297271, 32. juni 20132015. Regnskaber for offentlig forvaltning og service, juni-version 2014: Offentligt underskudoverskud på 7734,56 mia. kr. i 2012]</ref> Begge poster udgør mere end halvdelen af BNP.
Ud over det udbyggede system af overførselsindkomster (se ovenfor) er den offentlige produktion af serviceydelser også relativt stor. Antallet af ansatte inden for offentlig forvaltning og service omregnet til fuldtidsbeskæftigede var således knap 730725.000 personer i 1. kvartal 20132015. Hertil kommer 5855.000 personer, der arbejder i offentlige virksomheder.<ref>[http://www.dst.dk/pukoraSite/epubDst/NytUdgivelser/2013nyt/NR337GetPdf.pdfaspx?cid=19175 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 337291, 2412. juni 2013:2015. Beskæftigelse for lønmodtagere, revideret 1.500 flerekvt. lønmodtagere2015: iFortsat privatestigende virksomhederlønmodtagerbeskæftigelse]</ref> Det svarer til godt en fjerdedel af samtlige beskæftigede.
Velfærdssamfundet finansieres med et af verdens højeste [[skattetryk]]. Skattetrykket i 20122015 erforventes beregnetaf tilSkatteministeriet 48at være på 47,5%. I 2014 var det på 50,8 %, hvilket var ekstraordinært højt. Det erskyldes 2½ekstraordinære procentpointskatteindtægter mindresom endfølge rekordenaf iomlægningen 2005af eksisterende kapitalpensioner til alderspensionsordningen. Uden denne omlægning skønnes det, hvorat skattetrykket vari på2014 51ville være 3,02 %pct. mindre.<ref>[http://www.skm.dk/skatteomraadetskattetal/talogstatistikstatistik/menugenerel-skattestatistik/510skattetrykket-i-danmark-2009-2015/ Skattetrykket i Danmark - 2009-2015.html#tabel2 Fra skatteministeriets hjemmeside,. hentetHentet 1615. junijuli 20132015].</ref> Forskellen skyldes dels [[konjunktur]]udviklingen, der påvirker skattetrykkets størrelse hvert eneste år, og dels forskellige skattelettelser i de seneste år. Målt på den direkte gennemsnitsskat på arbejdsindkomst ligger Danmark dog ikke specielt højt i forhold til andre [[OECD]]-lande.<ref>[http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/menu/527.html Skatteministeriets hjemmeside: Skattetryk - en international sammenligning i 2013, tabel 1,. hentetHentet 1615. junijuli 20132015].</ref> En enlig uden børn med en gennemsnitsindkomst betalte således 38,62 % af sin indkomst i indkomstskat (inkl. arbejdsmarkedsbidrag og lønafhængige afgifter) i Danmark i 20122013, hvilket er det ottendelaveste niveau ud af 21 OECD-lande i Skatteministeriets undersøgelse. Listen toppes af Belgien, hvor en tilsvarende person betaler 5655,8 % i skat. I Tyskland og Frankrig er tallet lige omkringunder 50 %. Italien har den laveste skat for denne type person med 2526,96 %. Det høje danske skattetryk skyldes dermed i høj grad andre skatter end indkomstskatterne, især det høje niveau for moms og punktafgifter.
Det er karakteristisk for Danmark, at landets velfærdsydelser kun undtagelsesvis finansieres af ''øremærkede'' lønafhængige afgifter, som er meget udbredte i andre vesteuropæiske lande. De offentlige udgifter finansieres derimod i overvejende grad af generelle, ikke øremærkede [[indkomstskat]]ter og af [[moms]] og andre forbrugs[[afgift]]er, bl.a. [[registreringsafgift]]er mm. på køretøjer. [[Moms]]en i Danmark er på 25 %. Andre væsentlige skatter er [[pensionsafkastskat]]ten, som er en skat på 15,3 % af den årlige forrentning af alle pensionsformuer, [[selskabsskat]]ten, [[ejendomsskat]] eller ''grundskyld'' som pålægges værdien af al jord (især boliggrunde, men også f.eks. landbrugsjord), og [[ejendomsværdiskat]]ten, der kun pålægges værdien af ejerboliger. Den sidstnævnte skat har dog fået mindre betydning i det 21. århundrede, da dens reale værdi siden 2001 hvert år er blevet udhulet som følge af det såkaldte ''nominalprincip'' i [[skattestoppet]].
Også udvindingen af [[olie]] og [[naturgas]] i [[Nordsøen]] spillerhar spillet en mærkbar rolle for statens indtægter i disseen årrække. De seneste år oghar udgørbetydningen endog væsentligværet andelfaldende. afI de2015 forventes skatteindtægterne fra Nordsøen at udgøre 7½ mia. kr. ud af samlede selskabsskatter på 46 mia. kr.<ref>[http://www.skm.dk/skattetal/statistik/provenuoversigter/skatter-provenuet-af-person-og-selskabsskatter-2009-2015/ Skatter - provenuet af person- og selskabsskatter 2009-2015. Skatteministeriets hjemmeside. Hentet 15. juli 2015.]</ref>
Personskatter (inklusive [[arbejdsmarkedsbidrag]]et på 8 %) udgjorde i 20102013 4955,32 % af de samlede skatteindtægter. Moms og lønsumsafgift udgjorde godt 2120 %, andre afgifter godtca. 10 %, selskabsskatter mv. (inklusive indtægterne fra Nordsøen) knap 6 %, ejendomsskatter og ejendomsværdiskatejendomsskatter godt 4 % og pensionsafkastskatten 53 %. Resten udgjordes af a-kasse-kontingenter (der opfattes som en skat i statistisk henseende)pensionsafkastskat, arveafgifter mv.<ref>Torben M. Andersen (2012)[http: Offentlig sektor//www. Sdst. 64-100 i: Tdk/pukora/epub/upload/18680/skat.pdf M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. SmithSkatter og Nafgifter. Westergård-Nielsen: Beskrivende danskOversigt økonomi2014. 4.Danmarks udgaveStatistik, Bogforlagetudgivet Handelsvidenskab,september 20122014. S. 78]</ref>
Danmarks offentlige nettogæld var ved slutningen af 2014 knap 70 mia. kr. eller 3,6 % af BNP. ØMU-gælden, der i modsætning til nettogælden ikke medregner de offentlige tilgodehavender, men er et bruttogældsbegreb, var på 867 mia. kr. eller 45 % af BNP.<ref>[http://dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=19170 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 322, 25. juni 2015. Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig
forvaltning og service 1. kvt. 2015: Fald i ØMU-gæld og stigning i offentlig nettogæld.]</ref>
== Indkomstfordeling ==
{{Uddybende|Indkomstfordeling}}
Danmark er traditionelt et relativt lige land, målt på [[Gini-koefficient]]en for disponibel indkomst. I 2012 havde Danmark således ifølge OECD en Gini-koefficient på 24,9, hvilket var den laveste målte blandt OECD's medlemslande.<ref>[https://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=IDD# Income Distribution and Poverty. OECD's database. Data hentet 16. juli 2015.]</ref> Ifølge en alternativ opgørelse fra Eurostat i 2013 var Danmarks Gini-koefficient 27,5 - det niendelaveste niveau blandt de 28 EU-lande. For alle EU-landene var gennemsnittet 30,5.<ref name=eurogini>[http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&language=en&pcode=tessi190 Eurostats hjemmeside: Gini coefficient of equivalised disposable income. Data hentet 16. juli 2015.]</ref>
Gini-koefficienten har imidlertid været stigende over tid, hvilket betyder, at ulighederne i de disponible indkomster er blevet større.<ref>[http://www.fm.dk/Publikationer/Arbejdspapirer/2008/Indkomstudvikling%20og%20fordeling%20i%20Danmark%201983-2005.aspx Finansministeriet: Indkomstudvikling og fordeling i Danmark 1983-2005]</ref><ref>[http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1386154/uligheden-stiger-markant-i-danmark/ ''Uligheden stiger markant i Danmark'', analyse af Jonas Schytz Juul Politiken.dk 9. september 2011]</ref> Fra 1994 til 2013 steg Gini-koefficienten for disponibel indkomst ifølge den danske regering fra ca. 20 til 26, hvilket er en stigning på 30 %.<ref>[http://sm.dk/filer/nyheder/dokumenter-til-nyheder-2015/familiernes-okonomi-2015.pdf Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2015, s. 60. Rapport fra økonomi- og indenrigsministeriet. Offentliggjort 20. maj 2015.]</ref> Den stigende økonomiske ulighed er et fænomen, der også ses i de fleste andre vestlige lande. Den teknologiske udvikling, stigende globalisering og en ændret indstilling i den økonomiske politik nævnes som de vigtigste mulige forklaringer.
== Aktuelle problemstillinger i den økonomiske politik ==
I 20132015 er den umiddelbare økonomiske situation og dermed fokus i den offentlige debat i høj gradstadig præget af efterdønningerne fra den økonomiske krise, som Danmark har befundet sig i sidenkølvandet udbruddet afpå finanskrisen. Beskæftigelsen i 2012-142015 vurderes således af regeringen at ligge ca. 8059.000 personer under det strukturelle niveau, dvs. det beskæftigelsesniveau, der ville være i en neutral konjunktursituation.<ref>[http://oimsim.dk/media/494104898429/%c3%98konomisk%20Redeg%c3%b8relse%20maj%202013_konomisk_redeg_relse_maj_2015.pdf Økonomi- og Indenrigsministeriet: Økonomisk redegørelse maj 20132015, s. 151114.]</ref> SåvelI regeringende somseneste deår flesteer andrekonjunktursituationen økonomiskedog prognosemagereefterhånden iblevet ind-forbedret, og udlanddet forventerforventes, at konjunktursituationenlandet efterhåndener vilpå blivevej forbedret i de kommende år, ogtil at landet vil vende tilbage til en normal konjunkturtilstand, meni detde erkommende usikkert, hvor lang tid denne "normalisering" vil tageår.
Blandt de vigtige strukturelle eller længerevarende problemstillinger for dansk økonomi er:
* Demografiske ændringer har længe optaget den offentlige debat og ført til bl.a. vedtagelsen af [[velfærdsforliget]] i 2006 og [[tilbagetrækningsreformen]] i 2011. Problemstillingen er, at der bliver betydeligt flere ældre i Danmark som i mange andre vestlige lande i de kommende årtier - dels fordi de store efterkrigsgenerationer nu er over 60 år gamle, og dels fordi gennemsnitslevetiden hele tiden stiger. Det har ført til frygt for, at arbejdsstyrken vil falde i de kommende år. Dels på grund af de nævnte reformer, som netop er blevet vedtaget for at løse dette problem, og dels pga. at de nyeste befolkningsfremskrivninger forudsiger et højere fødselstal og større nettoindvandring end for nogle år siden, regner man imidlertid nu snarere med en stigende arbejdsstyrke fremover (se også [[arbejdsstyrke]]).
* PresUdviklingen påi de offentlige finanser: Finanskrisen forårsagede, at det mangeårige overskud på den offentlige saldo fra 2009 er blevet vendt til et underskud. Selvom regeringen forventer en vis genopretning i årene indtil 2020, er der stadig udsigt til en lang periode med offentlige underskud på længere sigt.<ref>[http://oim.dk/media/490317/KP_13_samlet%2013%2005%2013.pdf Økonomi- og indenrigsministeriet: Danmarks Konvergensprogram 2013]</ref> Selvom finanspolitikken efter de sidste års reformer grundlæggendenu anses for at være holdbar (se også [[Finanspolitisk holdbarhed]]), er der derfor også udsigt til en stigende offentligoffentlige gældunderskud i en periode fra 2020 frem mod 2040, hvorefter underskuddene igen vil falde. Det er det såkaldte "hængekøjeproblem" i dansk økonomi. Høngekøjen truer ikke finanspolitikkens langsigtede holdbarhed, men vil i en årrække være i strid med [[budgetloven]] og EU's budgetregler.<ref>[http://www.dors.dk/graphicsvismandsrapporter/Synkrondansk-Libraryokonomi-forar-2014/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2013/Disk/Kapitel_IIkapitel-ii-holdbarhed-generationer Holdbarhed og generationer.pdf] Kapitel II i De Økonomiske Råd: Dansk økonomiØkonomi, forår 2013, kapitel II: Holdbar finanspolitik2014.]</ref>
* Lav produktivitetsvækst har præget udviklingen i Danmark i de senere år. Som følge af det var der i 2012-14 nedsat en [[produktivitetskommissionen|produktivitetskommission]], der forsøgte at analysere årsagerne hertil og foreslog en række veje til at forbedre produktiviteten, især højere [[konkurrence]], et styrket uddannelsessystem og mere effektivitet i den offentlige sektor.
* Lønkonkurrenceevnen har været faldende i en periode, dvs. de danske lønninger er steget i forhold til lønnen hos vores vigtigste samhandelspartnere. Det har ført til diskussioner om Danmark har et grundlæggende konkurrenceevneproblem. Danmark har dog samtidig et stort overskud på betalingsbalancen. Den tidligere udlandsgæld er i dag afløst af betydelige nettotilgodehavender i udlandet.
* Indkomstfordelingen er, som i en række andre vestlige lande, blevet mere ulige i de sidste årtier.
* Lav produktivitetsvækst har præget udviklingen i Danmark i de senere år. Som følge af det er der i 2012 blevet nedsat en [[produktivitetskommissionen|produktivitetskommission]], der skal forsøge at analysere årsagerne hertil og foreslå veje til at forbedre produktiviteten.
* Indkomstfordelingen er blevet mere ulige i de sidste årtier. Det har medført, at mens Danmark i 2002 havde den mest lige [[indkomstfordeling]] blandt alle EU-lande med en [[Gini-koefficient]] på 22, var landet i 2012 på en ellevteplads, og Gini-koefficienten var steget til 28,1.<ref name=eurogini/>
== Grønland og Færøerne ==
{{Forældet}}
[[Grønland]] led under en økonomisk nedgang i starten af 1990'erne, men siden 1993 har økonomien forbedret sig. En stram finanspolitik ført af Grønlands Hjemmestyre siden slutningen af 1980'erne hjalp til at skabe en lav inflation og overskud på betalingsbalancen, men prisen var en stigende udlandsgæld af Grønlands Hjemmestyres kommercielle rettigheder. Siden 1990 har Grønland kunnet registrere underskud på udlandshandelen.
== Nøgletal ==
{{Forældet}}
'''BNP – (Bruttonationalproduktet, købekraftskorrigeret(PPP)):''' $214 milliarder (2008 anslået)
'''Arbejdsstyrke – sektorer:''' landbrug 3%, industri 21%, tjenesteydelser 76% (2004 ca.)
'''Arbejdsløshedsprocent:''' 1,6% (2008 ca.)
'''Befolkning under fattigdomsgrænsen:''' 12,1% (2007) {{kilde mangler|dato=Uge 5, 2011}}
'''Husholdningsindkomst eller forbrug pr:'''
<br />''laveste 10%:'' 2%
<br />''højeste 10%:'' 24% (2000 ca.)
'''Distribution af familieindkomst – [[Gini-koefficient]]:''' 24 (2005)
'''Investering (brutto):''' 23,2% af BNP (2007 ca.)
'''Budget:'''
<br />''indtægter:'' $167,9 milliarder
<br />''udgifter:'' $156,1 milliarder (2007 ca.)
'''Offentlig bruttogæld:''' 36,3%(563,1 mia.kr.) af BNP(2005), 30,1%(2006),<ref>Danske Bank:Nordisk økonomi, November 2007</ref> 26,0%(440,9 mia.kr.) af BNP(ultimo 2007)(se Fodnote nr. 8)
'''landbrug – produkter:''' byg, hvede, kartofler, roesukker, svin, mælkeprodukter, fisk.
'''IndustrierIndustribrancher:''' jern, stål, rustfri metaller, kemikalier, fødevareforarbejdning, maskineri- og transportudstyr, tekstiler, elektronik, konstruktioner, møbler og andre træprodukter (juletræer og pyntegrønt), skibsbygning, vindmøller, lægemidler, medicinsk udstyr.
'''Industriproduktion vækstrate: 1,5% (2007 ca.)
'''Elektricitet – produktion:''' 43,35 milliarder kWh (2006)
'''Elektricitet – forbrug:''' 34,02 milliarder kWh (2005)
'''Elektricitet – eksport:''' 13,72 milliarder kWh (2006)
'''Elektricitet – import:''' 6,77 milliarder kWh (2006)
'''Elektricitet – produktion pr. område:'''
<br />''Fossile brændsler:'' 82,7%
<br />''Vandkraft:'' 0,1%
<br />''Atomkraft:'' 0%
<br />''Andre typer:'' 17,3% (2001)
'''Olie – produktion:''' 342.000 tønder/dag (2006 ca.)
'''Olie – forbrug:''' 171.000 tønder/dag (2006 ca.)
'''Olie – eksport:''' 320.000 tønder/dag (2006)
'''Olie – import:''' 164.000 tønder/dag (2006 ca.)
'''Olie – påviste reserver:''' 1,328 milliarder tønder (1 januar 2006)
'''Naturgas – produktion:''' 9,87 milliarder ku/m (2006 ca.)
'''Naturgas – forbrug:''' 4,775 milliarder ku/m (2005 ca.)
'''Naturgas – eksport:''' 5,35 milliarder ku/m (2005 ca.)
'''Naturgas – import:''' 0 ku/m (2005 ca.)
'''Naturgas – påviste reserver:''' 75,66 milliarder ku/m (1 januar 2006)
'''Betalingsbalance:''' $4,669 milliarder (2007 ca.)
'''Udviklingshjælp (donor):''' Ulandsbistand, $2,236 milliarder (2006)
'''Reserver af udenlandsk kapital og guld:''' $31,08 milliarder (2006 ca.)
'''Gæld – ekstern:''' $492,6 milliarder (Juni 2007).<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/da.html#Econ CIA World Factbook – Denmark]</ref> Tallet dækker både statsgælden og erhvervslivets gældsposter i udlandet.<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/docs/notesanddefs.html#2079 CIA]</ref>
<ref>[http://www.fm.dk/db/filarkiv/19734/udlandsgaeld_2007q4.pdf Danmarks nettoaktiver over for udlandet ultimo 4. kvartal 2007(en side)] I "Økonomisk redegørelse", februar 2008" var der ventet en nettoformue over for udlandet ved udgangen af 2007 på -13,7 mia. kr. svarende til -0,8 pct. (negativ, dvs. netto''gæld'') af BNP. Nettoformuen er særdeles følsom over for ikke-forudsigelige kursudsving på valuta-, aktie- og obligationsmarkederne på grund af store ''brutto''beholdninger af aktiver og passiver på mere end 200 pct. af BNP. (Danmarks samlede (private og offentlige) ''netto''udlandsgæld ultimo 2007: 62 mia. DKK (3,7 pct. af BNP), ikke 13,7 mia. kr. som ventet).</ref>
<!--Stock of direct foreign investment – at home: $138.4 billion (2006 est.)
Stock of direct foreign investment – abroad: $150.1 billion (2006 est.)-->
'''Markedsværdi af offentligt noterede aktier:''' $178 milliarder (2005)
'''Møntfod (kode):''' Danske kroner (DKK)
== Se også ==
* [[Lande rangordnet efter indkomstfordeling]]
* [[Human Development Index]]
* [[Den økonomiske krise i Danmark i 2008]]
* [[Fastkurspolitik]]
* [[Finanspolitisk holdbarhed]]
* [[Offentlig gæld]]
* [[Danmarks statsgæld]]
== Fodnoter ==
{{Reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.dst.dk/ Danmarks statistik ]
* [http://www.oecd.org/denmark/ OECD's danske hjemmeside]
| 