Francis C. Barlow: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen. |
m →Borgerkrig: Wikilink |
||
Linje 41:
{{citat2|Den ros som skal gives for det mest fremragende mod, den yderste koldblodighed og hurtighed i opfattelsen, den største hast og færdighed i håndtering af tropper under ild går retfærdigvis til ham. Det er simpel retfærdighed at sige at han viste sig i stand til at håndtere enhver sutuation og jeg har ingen tvivl om at han ville udføre opgaverne i en meget højere stilling med ære for sig selv og til fordel for landet.|John C. Caldwell|Officiel rapport fra Slaget ved Antietam}}
To dage efter slaget blev Barlow forfremmet til [[brigadegeneral]] i den frivillige hær. Han var en usædvanlig general, smalt bygget med et fredfyldt drenget ansigt, blege kinder uden det for generaler så almindelige skæg og med en tynd stemme. Han klædte sig uformelt, og var ofte iført en ternet [[flannel]] [[skovmandsskjorte]]"<ref name=Tagg125>Tagg, p. 125.</ref> under en åben uniformsjakke. En af general [[George G. Meade]]'s stabs officerer skrev at han så ud "som en meget uafhængig bereden avisdreng." Men Barlow havde ry for at være en aggressiv kæmper med stor selvtillid. I stedet for at bære det af hæren udleverede officerssværd bar han et tungt kavalerisværd, som han brugte til at smække efternølere på bagdelen med. Hans modvilje mod efternølere blev en personlig besættelse. Når hans kolonne var på march ville den blive fulgt af et kompagni i skyttelinje med påsatte bajonetter til at pirke dem fremad.
Barlow led under sine sår fra Antietam i måneder, blev mager og led af det som lægerne kaldte en "indflydelse af malaria". Selv om han ikke var helt rask, vendte han tilbage til hæren i april [[1863]] og førte 2. brigade i 2. division i XI Korps i [[slaget ved Chancellorsville]].
| |||