Nordisk tone i musikken: Forskelle mellem versioner

Et ''[[Essentialisme|essentialistisk]]'' synspunkt: at der findes en essens, en kerne eller noget nationalt i musikken som en særlig uforvekslelig, særpræget egenskab ved musikken i [[Norden]] – og at noget tilsvarende skulle kunne efterspores hos andre nationer og folkeslag. Baggrunden kan findes i slutningen af [[1700-tallet]] hvor der indledtes en såkaldt ''modoplysning'' – blandt andet med [[Johann Georg Hamann]] – en periode hvor betoning af [[folk (musik)|folk]], [[tradition]] og [[historie]] blev stillet i modsætning til [[oplysningstiden]]s almene [[menneskerettigheder]], [[naturret]] og [[universalisme]]. [[Johann Gottfried Herder]] havde indsamlet og udgivet adskillige [[folkevise]]r fra mange lande: ''Volkslieder'', 1778. Den tyske komponist [[J.A.P. Schulz]] – der virkede en kort årrække som [[kapelmester]] i København fra [[1787]] til 1795 – havde 1779 udgivet ''Gesänge im Volkston'' og 1782 ''Lieder im Volkston''. Senere, op gennem 1800-tallet, blev det at "komponere nationalt" et slags kunstpolitisk program.<ref>Schwab, s. 62</ref>