Menneskerettighederne: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Madglad, fjerner ændringer fra 91.236.123.39 (diskussion | bidrag)
Flertydige WL: socialFællesskab, sovjetSovjetunionen
Linje 9:
Vedtagelsen af FN's Menneskerettighedserklæring skete under indtryk af de mange overgreb mod civilbefolkningerne, som var begået under den [[2. verdenskrig]]. Der var 48 lande, som stemte for vedtagelsen, mens 8 lande afholdt sig fra at stemme ([[Hviderusland]], [[Tjekkoslovakiet]], [[Polen]], [[Saudi-Arabien]], [[Ukraine]], [[Sydafrika]], [[Sovjetunionen]] og [[Jugoslavien]]), ingen lande stemte imod. I dag har hovedparten af [[FN#Medlemslande|FN's 192 medlemslande]] underskrevet erklæringen.
 
Verdenserklæringen omfatter 30 artikler om menneskers [[borgerlig]]e, [[politik|politisk]]e, [[økonomi]]ske, [[socialFællesskab|sociale]]e og [[kultur]]elle rettigheder. Verdenserklæringen er det menneskerettighedsdokument, der er mest kendt, og som har den største udbredelse. Erklæringen er ikke [[Retsvidenskab|juridisk]] bindende for de stater, der har underskrevet den, men den er gennem årene blevet brugt som en moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udvikling af menneskerettighederne både i FN og i regionale organisationer som f.eks. [[Europarådet]].
 
[[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]] danner i EU det retslige grundlag for sikring af menneskerettigheder, helt i tråd med indledningen til erklæringen, hvor betydningen af opbakningen fra lokale love understreges af ordene: "det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse".
Linje 15:
I Danmark prægede tankerne om personlige rettigheder også Grundloven fra [[1849]], men hverken den oprindelige eller revisionen fra [[1953]] er særlig orienteret mod sociale eller socioøkonomiske rettigheder. Danmark ratificerede dog FN's konventioner om henholdsvis civile og politiske og økonomiske og sociale og kulturelle rettigheder i 1966. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er fra [[1992]] blevet en del af dansk lov og regulerer civile og politiske rettigheder. Den Europæiske Socialpagt fra [[1961]] har Danmark imidlertid ikke ratificeret mens de fleste af FN’s særkonventioner på menneskerettighedsområdet dog er tiltrådt.
 
Der er stor forskel på hvordan menneskerettighederne imødekommes rundt omkring i verden. I vesten er tendensen at borgerlige og politiske rettigheder dominerer, mens det i de gamle [[sovjetSovjetunionen|sovjetlande]]lande og i [[Asien]] i højere grad er sociale og kulturelle rettigheder der lægges vægt på. Desværre mener mange menneskerettighedsforkæmpere at menneskerettighederne er under stadigt større pres, ikke mindst efter [[Terrorangrebet den 11. september 2001|11. september 2001]] som konsekvens af den førte politik i kampen mod [[terror]]. Eksempelvis kan terrormistænkte ikke forvente respekt for menneskerettighederne fra myndighedernes side når det gælder retssikkerheden.
 
Trods en udbredt opfattelse af at Danmark er blandt de førende i verden når det gælder overholdelse af menneskerettighederne, møder vi her i landet alvorlig kritik fra for eksempel [[Amnesty International]], [[Human Rights Watch]] samt [[Det Europæiske Agentur for Fundamentale Rettigheder]]. Kritikken går bl.a. på stramninger overfor udlændinge og flygtninges ret til familieliv, udvidede beføjelser til politiet og begrænsning af ytringsfriheden.