Spedalskhed: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Historie: Om etymologi.
m Wikilink
Linje 19:
Særlig udbredt i Europa var den efter [[korstog]]ene, og i middelalderen blev der oprettet en række hospitaler, [[leprosarium|leprosarier]], for spedalske. Det var i næsten alle tilfælde [[Den katolske kirke]], som drev sygehusene, og mange [[munk]]e og [[nonne]]r følte et specielt kald til at hjælpe de spedalske, til trods for at de udsatte sig selv for stor smittefare. Finansieringen kom i mange tilfælde fra en lokal [[adel]]smand. Dette fortsatte også efter middelalderen; de katolske [[missionær]]er var gerne de første og mange steder de eneste, som oprettede leprosarier. Fra [[England]] kendes 300; i [[Frankrig]] var der i [[1226]] mere end 2.000. I [[Norge]] åbnede det første leprosarium, St. Katharina i [[Bergen]], i slutningen af 1200-tallet. <ref>Bjørn Godøy: ''Ti tusen skygger'' (s. 31)</ref>
 
I [[1225]] var der op mod 19.000 leprosarier i Europa. Love blev indført for at begrænse de spedalskes bevægelsesfrihed, og de som kunne gå rundt og tigge, skulle varsle hvor de var med bjælder. I middelalderen var den normale kristne opfattelse, at selv om de spedalske var forbandede af mennesker, så var de elsket af [[Gud]]. Flere ordener blev stiftet i [[det hellige land]] på 1100-tallet; den mest forunderlige var måske [[Lazarus]]-ordenen, som fortrinsvis tog spedalske op. Først og fremmest var den en orden, som drev leprosarierne, men i tilfælde af [[krig]], drog de spedalske [[ridder]]e i kamp på lige fod med riddere fra andre ordener.<ref>[[Kurt Villads Jensen|Jensen, Kurt Villads]]: ''Korstogene'' (s. 48), forlaget Cappelen, Oslo 2006, ISBN 82-02-26321-2</ref>
 
Mest udbredt var sygdommen i Europa i [[1200-tallet]], i 1500- og [[1600-tallet]] mindskes antallet af syge, og i [[1700-tallet]] havde sygdommen mindre betydning i Europa. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at de syge blev isoleret, og at de var særligt udsat for andre smitsomme sygdomme. Straks spedalskhed blev opdaget hos en person i 1200-tallet, blev en "adskillelses[[messe]]" afholdt af præsten ved den syges bolig før [[menighed]]en fulgte vedkommende til det nye tilholdssted. Messen indeholdt formaninger som "''Jeg forbyder dig nogensinde at gå ind i en kirke, et [[kloster]], et marked, en [[mølle]], en torvplads eller en folkeforsamling...Jeg forbyder dig at vaske dine hænder eller vaske tøj eller drikke fra nogen bæk eller springvand, medmindre du anvender dit eget krus eller øse.''" <ref>http://www.priory.com/history_of_medicine/leprosy.htm</ref>