Løve: Forskelle mellem versioner

| binomial_autoritet = ([[Carl von Linné|Linnaeus]] [[1758]])

| udbredelseskort_tekst = Løvens afrikanske udbredelse

'''Løven''' ([[latin]]: ''Panthera leo'') er en af de firefem [[store katte]] i [[slægt (biologi)|slægten]] ''[[Panthera]]'' og et medlem af familien [[Felidaekattefamilien]]. Det er den næststørste nulevende katteart efter [[tiger]]en (fjerdestørste kat, hvis man medregner hybridarterne [[tigon]] og [[liger]]) –hvor nogle hanner kan veje over 250&nbsp;kg.<ref name = "nowak"/> Der findes vilde løver i det [[Subsaharisk Afrika|subsahariske Afrika]] og i [[Asien]], (hvor der lever en [[kritiskModerat truet|truet]] grupperingbestand lever i [[Gir Forest National Park]] iI [[Indien]]). Løverne forsvandt fra [[Nordafrika]] og [[Sydvestasien]] for mange år siden, men dog i [[historisk tid]]. Indtil slutningen af [[Pleistocæn]], for omkring 10.000&nbsp;år siden, var løven det mest udbredte landpattedyr efter mennesket. DeDen kunne findes i størstedelen af Afrika, igennem hele [[Eurasien]] fra det vestlige Europa til Indien, og i Amerika fra [[Yukon]] til [[Peru]].<ref name=Harington69/>

Vilde løver lever i gennemsnit 10 til 14 år, mens de i fangenskab kan leve i mere end 20 år. I naturen lever hanner sjældent mere end ti10 til 14 år, da de skader de pådrager sig ved konstant at slås med andre hanner væsentligt reducerer deres levetid.<ref>{{Cite book|last=Smuts |first=G.L. |year=1982 |title=Lion|publisher=Macmillian South Africa (Publishers)(Pty.) Ltd.|location=Johannesburg |page=231|isbn= 0-86954-122-6}}</ref> DeI fangenskab kan de leve i mere end 20 år. Løven opholder sig typisk på [[savannen]] og på [[græsslette]]r, selvom de kan søge til bushen og [[skov]]e. Løver er usædvanligt [[sociale dyr]] sammenlignet med andre katte. En løveflok består af beslægtede hunner og unger, samt en mindre gruppe voksne hanner. Grupper af hunløver jager typisk sammen, og angriber normalt store [[hovdyr]]. Løver er øverst i fødekæden, og indgår som en vital del af økosystemet, selvom de også æder ådsler, hvis muligheden byder sig. Løver jager normalt ikke mennesker, selvom der har været eksempler på at det er sket.

Løven er en [[Sårbar|sårbar art]], og bestanden i Afrika har været uigenkaldeligt nedadgående på 30-50 %blev i løbet af de senestesidste to årtier af det [[20. århundrede]] reduceret med 30-50 %.<ref name=IUCN>{{IUCN2006|bedømmere=Nowell & Bauer|år=2004|id=15951|titel=Panthera leo|dato=2006-05-11}} Indeholder en længere beskrivelse af hvorfor arten er sårbar.</ref> Løvebestande erhar uholdbaresvært udenforved angivneat opretholde sig selv udenfor reservater og nationalparker. Selvom grunden til tilbagegangen ikke er fuldt forstået, så er tab af habitatlevesteder og konflikter med mennesker i øjeblikket de to største kilder til bekymring. Løver er blevet holdt i [[menageri]]er siden [[romersk tidromerriget]], og har været meget søgte artereftertragtede til fremvisning i [[zoologisk have|zoologiske haver]] over hele verden siden slutningen af det [[18. århundrede]]. Flere zoologiske haver samarbejder globalt i avlsprogrammer for den truede [[Asiatisk løve|asiatiske underart]].

VisueltHanløven kan hanløven let genkendes på sin [[manke]]. Løven, specieltisær hannens ansigthoved, er et af de mestbedst letgenkendeligekendte dyresymboler i menneskelig [[kultur]]. Der eksisterer afbildninger helt tilbage fra den [[palæolitikum|senpalæolitiske]] epoke, fra stenhugfigurer og malerier fra [[Lascaux-hulerne]] og [[Chauvetgrotten]] til stort set alle oldtids- og middelalderkulturer hvor deløven har fremgåetlevet. Løven er også blevet meget brugt i [[skulptur]]er, i [[maleri]]er, på [[nationalflag]], og i moderne [[film]] og [[litteratur]].

Løven er en art i slægten ''[[Panthera]]'', og dens nærmeste slægtninge er de andre arter i denne slægt: [[tiger]]en, [[jaguar]]en og [[leopard]]en. ''P. leo''Løven udviklede sig i [[Afrika]] for mellem 1 million og 800.000 år siden, før den spredte sig gennem den [[holarktis]]ke region.<ref>{{Cite journal|last= Yamaguchi |first=Nobuyuki| coauthors=Alan Cooper, Lars Werdelin and David W. Macdonald|year=2004 |month=August |title= Evolution of the mane and group-living in the lion (Panthera leo): a review|journal=Journal of Zoology |volume=263 |issue=4 |pages=329–342 |doi=10.1017/S0952836904005242 }}</ref> Den kom forer første gang tilregistreret som [[fossil]] i Europa for 700.000 år siden medsom underarten ''[[Panthera leo fossilis]]'' ved [[Isernia]] i [[Italien]]. Det var denne løveart, den senere [[grotteløvehuleløve]] (''Panthera leo spelaea'') udviklede sig fra for omkring 300.000 år siden. I løbet af den sene [[Pleistocæn]] spredte løven sig til Nord- og Sydamerika og udviklede sig til ''Panthera leo atrox'', den [[Amerikansk løve|amerikanske løve]].<ref>{{Cite book|last=Turner |first=Allen |year=1997 |title=The big cats and their fossil relatives : an illustrated guide to their evolution and natural history |location=New York |publisher=Columbia University Press |isbn=0-231-10229-1 |pages=}}</ref> LøverLøven uddøde i det nordlige [[Eurasien]] og Amerika i slutningen af den sidste [[istid]] for omkring 10.000 år siden;<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny"/> dette kan have skyldtes, at den [[Pleistocæn megafauna|pleistocæne megafauna]] uddøde.<ref>{{Cite web| last = Harington | first = CR | title = American Lion | work = Yukon Beringia Interpretive Centre website | publisher = Yukon Beringia Interpretive Centre | year = 1996 | url =http://www.beringia.com/research/lion.html | accessdate = 2010-03-08}}</ref>

Ligeren er en krydsning mellem en hanløve og en huntiger.<ref name="liger">{{Cite book| last=Markel |first=Scott| coauthors= Darryl León| year= 2003 |title=Sequence Analysis in a Nutshell: a guide to common tools and databases | publisher= O'Reily |location=Sebastopol, California |isbn=0-596-00494-X}}</ref> Da det væksthæmmende gen fra huntigeren mangler, bliver der i stedet overført et vækstfremmende gen fra hanløven, hvilket gør at ligeren vokser sig langt større end begge forældre. De har fysiske og adfærdsmæssige egenskaber fra begge forældrearter (prikker og striber på en sandfarvet baggrund). Hanligere er altid sterile, men hunligere er typisk frugtbare. Hanner har omkring 50 % changechance for at få en manke, men hvis de gror en, så vil den typisk være beskeden: omkring 50 % i størrelse af en rennormal løvemanke. Ligere er typisk mellem 3,0 og 3,7&nbsp;m lange og kan veje mellem 360 og 450&nbsp;kg eller mere.<ref name="liger" /> Den mindre udbredte tigon er en krydsning mellem en løvinde og en hantiger.<ref>{{Cite web|url=http://www.britannica.com/eb/article-9001344/tigon|title= tigon - Encyclopædia Britannica Article|accessdate=12 September 2007}}</ref> Løven er således kun den fjerdestørste katteart, hvis man medregner hybridarterne [[tigon]] og [[liger]]. <!--(commented out – not really necessary – can reinsert when ref arises) Because the male tiger does not pass on a growth-promoting gene and the lioness passes on a growth inhibiting gene, tigons are often relatively small, only weighing up to 150 kilograms (350 lb),{{Fact|date=August 2007}} which is about 20 percent smaller than lions. As with ligers, they have physical and behavioural traits from both parental species and males are sterile.-->