Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
Småret og {{km}} |
||
Linje 29:
'''Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern''', ([[4. september]] [[1729]] – [[10. oktober]] [[1796]]<ref>[http://gravsted.dk/person.php?navn=dronningjulianemarie "Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel" (Gravsted.dk)]</ref>), var [[Dronning (monark)|dronning]] af [[Kongeriget Danmark|Danmark]] og [[Kongeriget Norge|Norge]]. Hun var datter af hertug [[Ferdinand Albert 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel]] (1680-1735) og [[Antoinette Amalie af Braunschweig]] (1696-1762).
Juliane Marie blev dansk dronning efter, at Frederik Vs første hustru var død. I begyndelsen var hendes popularitet beskeden, fordi folk mente, at ægteskabet var sket for kort efter den tidligere, populære dronnings død. Nogen anerkendelse vandt hun ved at pleje sin syge ægtefælle frem til dennes død, men i takt med den nye konges fremskridende sindssyge, hans hustrus utroskab og hendes elskers, den diktatoriske tyske læge [[Johann Friedrich Struensee|Struensees]], stadigt mere udtalte selvherskertendenser, overvandt Juliane Marie sin naturlige tilbageholdenhed og satte sig i spidsen for det kup, der bragte en ende på
Juliane Marie var gift med Frederik 5.; i ægteskabet fik hun
== Barndom ==
Linje 53:
Kongen var kun nødig, tvunget af sine omgivelsers indtrængende råd gået ind på dette ægteskab, der ikke bragte dronningen lykke, skønt hun blev moder til en søn, arveprins Frederik. Hun formåede ikke at vinde sin ægtefælles hengivenhed og måtte med dyb smerte se ham vedblive med det vilde liv, der så tidlig lagde ham i graven; men heller ikke folkets hjerte kunne hun nå trods al sin hæderlighed, besindighed og i det hele taktfulde optræden, hvad der vel til dels var en følge af, at hun havde den forgudede dronning Luise til forgængerinde på tronen, men væsentlig skyldtes hendes tilbageholdne, kølige, på det forstandsmæssige anlagte karakter, der synes at have næsten ganske manglet evnen til at vække sympati. Som regerende dronning var hun temmelig overset ved hoffet og prøvede ikke trods sin svoger Frederik 2. af Preussens tilskyndelse på at vinde politisk indflydelse.<ref>Trier, s. 237</ref>
Da Frederik V blev alvorligt syg, plejede hun ham efter bedste evne. Ikke mindre viste hun takt ved i disse år
Hun havde en udsøgt smag, hvad der kan ses på [[Fredensborg]].{{km}}
== Enkedronning ==
|