Korsør: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Internt link |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 47:
Folk, der bor i eller kommer fra Korsør, kaldes ''korsoranere'' eller ''korsørianere'', tidligere også ''crucisoranere'' (af [[Latin:C|lat.]] ''crux,'' kors). Folk, der bor på Halsskov-siden kaldes undertiden for "halskovitter".
== Historie ==
Hvoraf den første Del af Navnet kommer, vides ikke (korset i byens våben fra 1608 er selvfølgelig dannet efter navnet; i det ældste byvåben, fra 1519, står Bykirken).<ref name="Trap 1898 604">[http://runeberg.org/trap/3-2/0638.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 604]</ref> Stedet har utvivlsomt meget tidligt haft betydning som overfartssted til Fyn. [[Svend Grathe]] skal have anlagt et slot ved Korsør, men det er ikke godt at afgøre, om der med dette menes Tårnborg Slot eller et slot lige ved byen, og i senere beretninger er det også ofte usikkert, hvilket der menes, når Korsør Slot nævnes, således da det berettes, at det under Grevens Fejde indtoges af nogle som hesteprangere forklædte Skælskørborgere.<ref name="Trap 1898 604"/> Måske er det egentlige Korsør Slot, der har ligget på det senere søbatteris plads, først opstået, da Tårnborg Slot havde tabt sin betydning, om der end alt tidligere har ligget en mindre befæstning ved indløbet til havnen.<ref name="Trap 1898 605">[http://runeberg.org/trap/3-2/0639.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 605]</ref> Af slottets høvedsmænd kendes Hr. Erik Barnumsen 1364, Jørgen (Jens?) Rud 1369—70, Claus Holste 1376, Oluf Pant († 1397), Hr. Oluf Nielsen 1409, Anders Skytte 1415, Iver Jensen Dyre 1439, Hr. Oluf Lunge 1464, Hr. Henrik Meinstrup 1471—96, Stig Griis 1497, Erik Hardenberg 1499, Oluf Hansen 1505, Mourids Jepsen Sparre 1512—16, Hr. Henrik Gøye 1516—23 osv.<ref name="Trap 1898 605"/> Slottet har dog vist aldrig spillet nogen større rolle eller været videre stærkt befæstet.
Heller ikke byen har trods sin gode beliggenhed nogensinde haft stor betydning. I 1288 blev den udplyndret af [[Marsk Stig]] og hans parti. Der omtales nogle af [[Erik Menved]] på Tårnborg Slot givne privilegier, men byens ældste købstadsprivilegier, ved hvilke den tillige fik „Fægang paa Sprogø," er vist givne 1425 af [[Erik af Pommern]]; de er ofte senere bekræftede og udvidede, blandt andet af [[Christoffer af Bayern]] 1445 (det var i Korsør, at Danmarks Riges Råd udstedte brevet 28. oktober 1438, hvorved det indkaldte Christoffer som konge)<ref name="Trap 1898 605"/>.
=== Renæssancen ===
Nye privilegier fik byen i 1558, da der blev tilsagt byen samme stadsret, bylov og privilegier som Roskilde og Kalundborg samt ret til at lade heste og kvæg gå på „Halffskoug",<ref name="Trap 1898 605"/> og i 1648, da borgerne havde klaget over den skade, som Skibsholms Havn gjorde dem<ref name="Trap 1898 605"/>. En vigtig indtægtskilde for byen var vel færgefarten til [[Nyborg]], men den havde også sine ulemper for borgerne, da de uden godtgørelse ofte måtte bære udgifter, når hoffet skulle over Bæltet; således befaledes det dem 1578 at indrette staldrum til 400 heste og have fourage til dem til brug for kongen, og 1644 fik byen en alvorlig irettesættelse, fordi færgefolkene havde sagt, at de hellere ville afbrænde deres både end overføre kongens folk og bude. Mest har vel byen følt trykket under krigsforhold, når den måtte skaffe tropper og materiel over, som fx under [[Karl Gustav-krigene]] 1658—60, da Korsør også særlig led under indkvartering og beskatning.<ref name="Trap 1898 605"/> De svenske landede uhindret her 7. august 1658, og de holdt slottet besat under hele krigen og forstærkede befæstningerne således, at fæstningen endog siges at være anlagt af svenskerne; desuden nedbrøde de en del af byens huse i nærheden af slottet og anlagde en ny befæstning inde i noret på "Lilleø", der nu er inddæmmet. Bekendt er sagnet om, at Karl Gustav stod på Korsør Slot og så sine troppers nederlag ved Nyborg, og de "velkomstord", hvormed han modtog Stenbock. Efter 1660 har fæstningen stået forsømt, og 1764 solgtes den med undtagelse af tårnet og nogle magasinhuse.<ref name="Trap 1898 605"/>
=== Under enevælden ===
I [[1661]] blev Korsør tillige med København [[stabelstad]], som „alene maa bruge den udenlandske Handel"<ref name="Trap 1898 605"/>, og i [[1664]] blev befalet, at havnene ved [[Skibsholm]], Våsen, Gedehuset, [[Bisserup]] og [[Basnæs Fjord]] skulle nedlægges som skadelige for Korsør.<ref name="Trap 1898 605"/>
Byen havde i 1672 kun 826 indbyggere, og både på den tid og i hele 18. århundrede klages der meget over dens fattigdom. I 1769 havde den 1.280 indbyggere. Byen har vel også som de andre byer lidt under ildebrande, skønt der kun er beretning om en større brand i juli 1557, da en svend hos lensmanden på Nyborg Slot skød ild på byen, så at den brændte på 10—11 gårde nær.
=== Den tidlige industrialisering ===
I det 19. århundrede voksede byen betydeligt til, især efter at jernbanen var blevet anlagt og havnens betydning steg. I august—oktober 1857 led Korsør meget af [[koleraepidemien]], der bortrev over 200 mennesker.
== Historiske bygninger og flådestationen ==
| |||