Babylonien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved BillyDK, fjerner ændringer fra Wikipediawordandglobal (diskussion | bidrag) |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet, fra norsk wiki |
||
Linje 1:
{{Mesopotamien}}
'''Babylonien''' ([[akkadisk]]: ''Babili(m)'', <ref name="Cam">[http://books.google.com/books?id=HRwo6dBekUQC&pg=PA150 ''The Cambridge Ancient History: Prologomena & Prehistory'']: Vol. 1, Part 1.</ref> [[sumerisk]] [[logogram]] ''KÁ.DINGIR.RAKI'' <ref name="Cam" /> [[hebraisk]]: בָּבֶל, ''Bābel'', <ref name="Cam" /> [[gresk]]: Βαβυλών, Babylōn) var en [[Det akkadiske rike|akkadisk]] bystat oprettet i 1867 f.Kr. i [[oldtiden]]s [[Mesopotamien]]. Levningene findes i provinsen [[Babil]] i [[Irak]], uden for provinsens hovedstad [[Al-Hilla]], omkring 85 km syd for [[Bagdad]]. Alt, som er tilbage af den oprindelige kendte by fra oldtiden i dag, er en ''[[tell]]'' af knuste lermursten fra bygninger og andre brudstykker på den frugtbare slette mellem [[flod]]erne [[Tigris]] og [[Eufrat]]. Byen i sig selv blev bygget på Eufrat, og delte floden i to lige store løb på sin venstre og højre bred med bratte dæmninger, som indeholdt flodens sæsonmæssige oversvømmelser.
[[Fil:Walls of Babylon 2 RB.JPG|thumb|left|Babylons murer.]]
Tilgængelige historiske kilder antyder, at Babylon i begyndelsen var en lille by, som var opstået i begyndelsen af 3. årtusinde f.Kr. Byen fik en blomstring og fik sin uafhængighet med framgangen under det første [[Amoritter|amorittiske]] babylonske dynasti i 1894 f.Kr. Ved at hævde, at byen var efterfølger af oldtidens [[Eridu]], overgik byen [[Nippur]] som den "hellige by" i Mesopotamien på den tid, da en amorittisk konge ved navn [[Hammurabi]] først oprettede det kortvarige [[Babylonien|babylonske rige]]. Det blev hurtigt opløst efter hans død, og Babylon tilbragte lange perioder under [[Assyrien|assyriske]], [[Kassitter|kassittiske]] og [[Elam|elamittisk]] overherredømme. Babylon blev igen sæde for [[det nybabylonske rige]] fra 612 til 539 f.Kr. som blev oprettet af [[Kaldea|kaldeanere]] (et område i det sydlige Mesopotamien) og deres sidste konge var en assyrer. Dette var byens andre storhedstid. [[Nebukadnesar II]] gennemførte en omfattende ombygning af Babylon i 500-tallet f.Kr. Fra denne tid hører Babylons legendariske bygværker. Babylons ydre mure omgav et område på 850 ha, hvoraf omkring 300 ha udgjorde de indre bydele. [[Babylons hængende haver|De hængende haver i Babylon]] var en af [[verdens syv underværker]] i den [[Antikken|antikke verden]], i henhold til [[Antikkens Hellas|grækerne]]. Efter, at Babylon faldt, kom det under overherredømme under henholdsvis [[Perserriget|persiske]] [[Akamenide-dynastiet]], [[Selevkide-riget]], [[Partia]], [[Romerriget]] og [[Sasanide-dynastiet|Sasanideriget]].
Under [[det babylonske fangenskab]] for [[Jøder|jøderne]] blev Babylon i ''[[Bibelen]]'' en [[metafor]] for samfundets forfald som ''[[Babylon den store]]'' som en ridende [[Prostitution|skøge]] således det omtales i ''[[Johannes' åbenbaring]]'', men metaforen blev senere anvendt på andre riger, blandt andet [[Romerriget]] og [[den katolske kirke]] alt efter hvem, afsenderen var. [[Babels tårn]], som omtales i [[Det gamle Testamentet]]s ''[[Første Mosebog]]'', <ref>Nettbibelen: [http://www.bibel.no/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?query=ud8MMrJeKwHNJdqN05oJoUOeCNXLGJnod5WXsI9EwL2CsyfJaBjtmLn3gdzKyVte#.UFJLH2xv9kk ''Første Mosebok 11'']</ref> var en omtrent 100 meter høj trappepyramide i Babylon (Babel er hebraisk for Babylon). I Bibelen bliver det storstilede bygværk en fortælling om menneskenes hovmod over for [[Gud]], og hvordan de fik forskellige sprog ved, at de blev spredt fra Babel og ud over verden.
[[Apostelen Peter]] nævner "menigheden i Babylon", men der er forskellige meninger om hvorvidt, han mente Babylon eller brugte "Babylon" som et øgenavn for det hedenske [[Rom]]. I det første århundrede var Babylon anvendt som navn på Rom - for eksempel i [[Jødedom|jødisk]]-[[Kristendom|kristne]] skrifter som [[Johannes' åbenbaring]], ''2 Baruk'' og ''4 Esra''. Det antikke Babylon var på Peters tid begyndt at gå til grunde. Der er også kun lidt, som tyder på, at Peter skal have skrevet fra den lille militærkoloni Babylon i datidens Egypten.
I de følgende århundreder begyndte landskabet at forandre sig til et øde sumpområde, og til sidst blev byen fuldstændig forladt. I dag er stedet vigtig [[arkæologi]]sk og [[Historie|historisk]].
[[Fil:Plan of Babylon RB.JPG|thumb|Model af Babylon.]]
Den [[græsk]]e form ''Babylon'' (Βαβυλών) er en tilpasning af [[akkadisk]]e ''Babili''. Det babylonske navn, som det var på 1000-tallet f.Kr., var blevet ændret fra et tidligere ''Babilli'' tidlig på 2000-tallet f.Kr. i betydningen "Guds port" eller "Guds porthvælving" (''bāb-[[ El (guddom)|ili]]'') ved populær eller falsk [[etymologi]]. <ref> Edzard, Dietz Otto (2004): ''Geschichte Mesopotamiens. Von den Sumerern bis zu Alexander dem Großen'', Beck, München, s. 121.</ref> Det tidligere navn ''Babilla'' synes at være en tilpasning af en ikke-[[semitisk]] kilde af ukendt oprindelse eller mening. <ref> Jakob-Rost, Liane; Marzahn, Joachim (1990): ''Babylon'', red. Staatliche Museen zu Berlin. Vorderasiatisches Museum, (Kleine Schriften 4), 2. Auflage, Putbus, s. 2</ref>
I [[den hebraiske Bibelen]] optræder navnet som בָּבֶל (''Babel''; [[tiberiansk hebraisk]]: בָּבֶל, ''Bavel''; [[gammelsyrisk]]: ܒܒܠ, ''Bāwēl''), tolket i ''[[Første Mosebog]]'' (11:9) <ref>Nettbibelen: [http://www.bibel.no/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?query=ud8MMrJeKwHNJdqN05oJoUOeCNXLGJnoT9wCBrVjJsZc579Aq9SS/TFZEsCWUP0E#.UFZdumxv9kk Første Mosebog 11:9]: "Derfor kaldte de den Babel, for der forvirret Herren hele jordens sprog. Og derfra spredte Herren dem ud over hele jorden."</ref> til at betyde "forvirring" (af sprog), fra [[verb]]et בלבל, ''bilbél'', "at forvirre".
En del forskere, blandt andet [[Lingvistik|lingvisten]] [[Ignace Jay Gelb|I. J. Gelb]], har foreslået, at navnet ''Babil'' er et ekko af et tidligere navn. Herzfeld skrev om ''Bawer'' i Iran, som var angivelig grundlagt af Jamshid; navnet ''Babil'' kan være et ekko af Bawer. [[David Rohl]] hævder, at det originale Babylon kan identificeres med Eridu. Bibelens ''[[Første Mosebog]]'' 10 indikerer, at Nimrod var den oprindelige grundlægger af Babel (Babylon). <ref>Nettbibelen: [http://www.bibel.no/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?query=ud8MMrJeKwHNJdqN05oJodxPJK0zB2WbWfGXLAUXPiYofvOgyicpdp0SXMguyz23#.UFeiKWxv9kk ''Første mosebog 10:8-10'']: "Kusj blev far til Nimrod. Han var den første som blev mægtig på jorden. Han blev en mægtig jæger for Herrens ansigt. Derfor hedder det: "Som Nimrod, en mægtig jæger for Herrens ansigt." Hans kongedømme omfattede først Babel, Erek, Akkad og Kalne i landet Sinear." </ref> [[Joan Oates]] hævder i sin bog ''Babylon'' at navnets gengivelse som "Gudernes port" ikke længere har tilslutning blandt moderne forskere. <ref> Oates, Joan (1986): [http://books.google.no/books/about/Babylon.html?id=TzRHPwAACAAJ&redir_esc=y ''Babylon''], Thames & Hudson</ref>
== Historie ==
[[Fil:Babylon ausgrabungen.jpg|thumb|right|Fra udgravingerne af Babylon]]
En indikation på Babylons tidlige eksistens kan være en senere skrifttavle, som beskriver styret under [[Sargon af Akkad]] (ca. 2200-tallet f.Kr.). Den såkaldte "Weidner-krønike" hævder, at det var Sargon selv, som erobrede Babylon "foran Akkad" (ABC 19:51). En anden senere [[krønike]] hævder ligeledes, at Sargon "gravede ler fra Babylons grund, og gjorde en modpart til Babylon ved siden af Agade" (ABC 20:18–19). Van de Mieroop har dog foreslået, at disse kilder kan referere til en langt senere [[Sargon II]] fra det nyassyriske rige frem for Sargon af Akkad. <ref> Dalley, Stephanie (2005): [http://oi.uchicago.edu/pdf/saoc62.pdf «Babylon as a Name for other Cities Including Nineveh»] (PDF), Uchicago.edu, i: ''Proceedings of the 51st Rencontre Assyriologique Internationale'', Oriental Institute SAOC 62, s. 25–33</ref>
En gang omkring 1800-tallet f.Kr. var det meste af Mesopotamien okkuperet af [[Amoritter|amoritterne]], [[Nomade|nomadiske]] stammer fra vest som talte [[semittisk]]e sprog som akkadierne i Babylonien og Assyrien, men som ikke drev [[jordbrug]] som dem, men foretrak at drive geder og får. Over tid blev amorittiske kornhandelsfolk stadig mere dominerende og etablerede deres egne uafhængige dynastier i flere mesopotamiske bystater, mest kendt var [[Isin]], [[Larsa]] og Babylon. <ref> [http://www.jewishencyclopedia.com/articles/1422-amorites «Amorites»], ''Jewish Encyclopedia''</ref>
=== Forsøg på datering i klassisk tid ===
[[Fil:Hammurabi's Babylonia 1.svg|thumb|right|300px|Babylonsk område ved Hammurabis tiltredelse i 1792 f.Kr. og ved hans død i 1750 f.Kr.]]
[[Ktesias]], som er citeret af [[Diodorus Siculus]] og i [[Georgios Synkellos]]' ''Chronographia'', hævdede at have tilgang til manuskripter fra babylonske arkiver, som daterede grundlæggelsen af Babylon til 2.286 f.Kr. af en Belos (Βῆλος), som styrede som Babylons første konge i 55 år. <ref> [[Sayce, Archibald]] (1888): ''Records of the Past'', 2nd series, Vol. 1, s. 11.</ref> En anden figur er fra Simplikios <ref> Simpl. ''ad Arist De Caelo''. ii. 503A) </ref>, som nedtegnede, at [[Kallisthenes]] på 300-tallet f.Kr. rejste til Babylon og opdagede astronomiske observationer på kileskrifttavler, som strakte sig tilbage i tid 1903 år før, at [[Aleksander den Store]] erobrede Babylon i [[331 f.Kr.]] En tilsvarende figur er fundet hos [[Berossos]], som i henhold til [[Plinius den Yngre]], <ref> N.H. vii. 57</ref> hævdede, at astronomiske observationer påbegynte ved Babylon 490 år før græsk tid af Phoroneus, og følgelig i 2.243 f.Kr. [[Stephanos av Byzantium]] skrev, at Babylon blev bygget 1002 år før datoen (givet af [[Hellanikos af Lesbos]]) for [[Den trojanske krig|belejringen]] af Troja (1229 f.Kr.), hvilket ville datere Babylons grundlæggelse til 2.231 f.Kr. <ref> Rawlinson, George: ''The Seven Great Monarchies of the Ancient Eastern World'', Vol. 4, s. 526-527.</ref> Alle disse forsøgsvise dateringer placerer Babylons grundlæggelse i 2200-tallet f.Kr., men skønt man har tolket kileskifter i de seneste århundreder, har man imidlertid ikke fundet nogen nedtegnelser, som bekræfter påstandene fra klassisk tid.
=== Gammelbabylonsk periode ===
Det første babylonske dynasti blev etableret af en [[Amoritter|amorittisk]] høvding ved navn [[Sumu-abum]] i 1.894 f.Kr. Han erklærede uafhængighed fra nabobyen [[Kazallu]], og er krediteret for oprettelsen af Babylon. Amoritterne var ikke hjemmeværende i Mesopotamien, men var delvis nomadiske semittiske indflyttere fra landene i vest. Babylon kontrollerede kun lidt af de omgivende landområder før den blev en hovedstad i [[Hammurabi]]s rige et århundrede senere (styrede 1.792–1.750 f.Kr.). Hammurabi er kendt for sit store lovarbejde for Babylonien, og ''[[Hammurabis love]]'' fik en varig indflydelse på den juridiske forståelse. Byen Babylon fortsatte med at være hovedstad for regionen, som blev kendt som Babylonien. Hammurabis rige blev hurtigt opløst efter hans død, skønt det amorittiske dynasti forblev ved magten frem til 1.595 f.Kr., da det blev væltet af hettitterne, som invaderede fra Anatolien.
Som følge af hettitternes hærgning af Babylon invaderede [[Kassitter]]ne, angreb og overtog byen, oprettede et styrende dynasti, som varede i 435 år frem til 1.160 f.Kr. Byen fik nyt navn og blev kaldt ''Karanduniasj'' i denne periode. Kassitterne havde deres oprindelse i [[Zagros]]bjergene i nutidens [[Iran]], nordøst for Mesopotamien. Imidlertid blev kassittiske Babylon selv underlagt [[Elam]] og [[Assyrien]], begge nationer blandede sig ofte eller kontrollerede Babylon direkte under den kassittiske periode. Den assyriske kong [[Tukulti-Ninurta I]] tog tronen i Babylon i 1.235 f.Kr. og blev den første indfødte mesopotamer, som styrede der.
Det er blevet beregnet, at Babylon var den største by i verden fra omkring 1.770 til 1.670 f.Kr., og på ny mellem ca. 612 og 320 f.Kr. Den var måske den første by, som opnåede en befolkningsstørrelse på over 200.000 beboere. <ref> Chandler, Tertius (1987): ''Four Thousand Years of Urban Growth: An Historical Census'', St. David's University Press. ISBN 0-88946-207-0. Se kapitel [http://web.archive.org/web/20080211233018/http://www.etext.org/Politics/World.Systems/datasets/citypop/civilizations/citypops_2000BC-1988AD «Historical urban community sizes»] (via ''web.archive.org'').</ref>
=== Den assyriske periode ===
[[Fil:Sennacherib.jpg|thumb|Sankerib av Assyria i løpet av hans [[slaget ved Halule|babylonske krig]], relief fra hans palads i byen Nineve.]]
Gennem hele tiden under [[det nyassyriske rige]] i tiden 911-608 f.Kr., var Babylonien under assyriske overherredømme eller under direkte assyrisk kontrol. I løbet af styret under [[Sankerib]] af Assyrien var Babylonien i en tilstand af stadige oprør, som blev ledet af [[Mushezib-Marduk]], og undertrykt kun ved den fuldstændige ødeleggelse af byen Babylon. I 689 f.Kr. blev dens mure, templer og paladser raserede, og mur- og stenstykker blev kastet i Arakhtu, havet som den gang grænsede til Babylon i syd. Denne begivenhed rystede den religiøse samvittighed hos folket i Mesopotamien; det påfølgende mord på Sankerib af to af hans egne sønner blev gjort for at sone for ugerningen, og hans efterfølger [[Asarhaddon]] gik hurtigt i gang med at genopbygge byen således, at han kunne modtage sin krone på netop dette betydningsfulde sted. Han gjorde også byen til sin bolig for dele af året. Ved hans død var Babylonien efterladt til at blive styret af hans ældste søn, den assyriske prins [[Shamash-shum-ukin]], som kom til at udløse en borgerkrig i 652 f.Kr. mod sin egen broder og herre [[Asurbanipal]], som herskede i Nineve.
Atter blev Babylon belejret af assyrerne og sultet indtil, at byens befolkning overgav sig. Asurbanipal fik byen renset og fejrede en forsoning, men vovede ikke at "tage hænderne af" [[Bel (mytologi)|Bel]]. Efter, at Asurbanipal var død, begyndte det assyriske rige at smuldre grundet de langvarige borgerkrige. Til sidst greb Babylon, som mange andre dele i [[Mellemøsten]], anledningen til at gøre sig selvstændig fra assyrisk styre. I den påfølgende omvæltning af det assyriske rige så babylonerne endda et eksempel på guddommelig hævn. <ref> Houtum-Schindler, Albert (1911): «Babylon» i: ''Encyclopædia Britannica'', 11. utg.</ref>
=== Det nybabylonske kaldæiske rige ===
[[Fil:Babylon relief.jpg|right|thumb| Detalje fra [[Istarporten]].]]
Under Nabopolassar afkastede Babylon det assyriske styre i 612 f.Kr. og blev hovedstaden i det nybabylonske rige (tidvis og muligvis fejlagtigt kaldet for det [[Kaldæa|kaldæiske]]) rige. <ref>Bradford, Alfred S. (2001): ''With Arrow, Sword, and Spear: A History of Warfare in the Ancient World'', Greenwood Publishing Group. ISBN 0-275-95259-2. s. 47–48.</ref><ref>Curtis, Adrian; Herbert Gordon May (2007): ''Oxford Bible Atlas'', Oxford University Press, ISBN 978-0-19-100158-1. s. 122</ref><ref> Soden, Wilfred von; Schley, Donald G. (1996): [http://books.google.co.uk/books?id=XE-AnPOmma4C&pg=PA59&dq=Babylon+%22chaldean+empire%22&num=100#v=onepage&q=Babylon%20%22chaldean%20empire%22&f=false ''The Ancient Orient: An Introduction to the Study of the Ancient Near East''], William B. Eerdmanns ISBN 978-0-8028-0142-5. s. 60</ref>
Med genvinningen af babylonsk uafhængighed kom en ny periode med arkitektonisk aktivitet, og hans søn [[Nebukadnesar II]] (604–561 f.Kr.) gjorde Babylon til en af underværkerne i oldtidens verden. <ref>Saggs, H.W.F. (2000): ''Babylonians'', University of California Press. ISBN 0-520-20222-8. s. 165</ref> Nebukadnesar beordrede en fuldstændig rekonstruktion, inkluderet ombygning af [[ziggurat]]en [[Etemenanki]] og konstruktionen af [[Istarporten]] – den mest spektakulære af de otte porte, som omringede Babylons område. En rekonstruktion af Istarporten findes i Det forasiatiske museet i [[Pergamonmuseet]] i [[Berlin]]. Alt, som blev genfundet af den oprindelige Istarport, var dens fundament og spredte mursten og glasur.
Nebukadnesar er også krediteret for bygningen af [[Babylons hængende haver]], som er et af oldtidens [[Verdens syv underværker|syv underværker]], et firkantet [[have]]anlæg båret af søjler. Det er fortalt, at han lod det bygge for sin hustru Amyitis, som led af hjemlængsel. Om haveanlægget, som det blev beskrevet af oldtidens forfattere, faktisk har eksisteret, er omdiskuteret. Selv om udgravninger af den tyske arkæolog [[Robert Koldewey]] antages at have afsløret dets fundamenter, er mange historikere uenige om dets lokalisering, og en del er af den opfatning at det kan være blevet forvekslet med park- og haveanlæggene i den assyriske hovedstad [[Nineve]].
Det kaldæiske styre varede ikke længe, og det er ikke klart, om [[Neriglissar]] og dennes søn [[Labashi-Marduk]] var kaldæere eller indfødte babylonere, og den sidste hersker [[Nabonidus|Nabu-na'id]] og hans søn og medregent [[Belsassar]] var assyrere fra Harran (i grænseområdet mellem nutidens [[Syrien]] og [[Tyrkiet]]).
=== Persien erobrer Babylon ===
[[Fil:I am Cyrus, Achaemenid King - Pasargadae.JPG|thumb|"Jeg er Kyros konge, en akamenideer", på [[gammelpersisk]], [[elamittisk]] og [[aramæisk]] sprog, indskåret på en søjle i [[Pasargadae]].]]
I september [[539 f.Kr.]] faldt det nybabylonske rige og dets hersker [[Nabonidus|Nabû-na'id]]. På denne tid var Babylonia den sidste stormagt i det vestlige [[Asien]], som ikke var under persisk kontrol. I løbet af den persisk invasion af Mesopotamien mødtes de to magter, den babylonske hersker [[Nabonidus|Nabû-na'id]], og [[Kyros den Store]], konge af [[Perserriget]], i et uovertruffent militært sammenstød kendt som [[slaget ved Opis]]. Slaget endte i et afgørende nederlag for babylonerne, og få dage senere overgav byen [[Sippar]] sig til perserne.
De berømte mure i Babylon var ugennemtrængelige og den eneste vej ind i byen var gennem en af dens mange porte eller ad floden Eufrat, som gik under dens tykke mure. Metalporter forhindrede indtrængere under vand, selv om man kunne holde vejret længe nok til at komme frem. Kyros (eller en af hans generaler) kom med en plan for at udnytte Eufrat, beordrede store lejre med soldater ved hvert punkt og instruerede dem til at vente på signal. De ventede på aftenen for en stor national fest blandt babylonerne, omtalt som Belsassars fest i ''[[Daniels bog]]'', <ref>Nettbibelen: [http://www.bibel.no/nb-NO/sitecore/content/Home/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?query=yboVuICisHm678kjoru+/8Qo23MQ8sArjCojCyUa2Xe4YdnarrxufKw1dcx13fUu#.UF8PUGxv9kk ''Daniels bog'' 5]</ref> og Kyros afledte Eurfrat længere oppe, hvilket fik flodens vandstand til at synke eller tørre ind, og således kunne soldatene marchere ind under murene. Den persiske hær erobrede byen, mens beboerne var optagne af nationalfesten. Denne fremstilling er fortalt af [[Herodot]], <ref> Herodot, Bog 1, sektion 191</ref> og er også nævnt i afsnit i [[Bibelen]], om end i mere litterære vendinger. <ref>Nettbibelen: [http://www.bibel.no/nb-NO/sitecore/content/Home/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?query=UGta3dvrStWsldvAg+JHXTYoaDuOFx0pxB9HzdjASOSbgzVgIIeJ7QtjuYeKfDQP#.UF8QbWxv9kk ''Jesajaboken'' 44:27-28] og Jeremia [http://www.bibel.no/nb-NO/sitecore/content/Home/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?query=dazxXJ6xTEnopCj4tttjCnjmw7jod8iXDU/ranoU1Qyq/RJTiM73MR3Yp34PdJtY#.UF8Q4Wxv9kk 50]–[http://www.bibel.no/nb-NO/sitecore/content/Home/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?query=dazxXJ6xTEnopCj4tttjCm2Hq/RDeZfxZZUA1f5daZZKtvhqzBlPe/ru768kOJrQ#.UF8Q-Gxv9kk 51]</ref>
Kyros udstedte senere et påbud, som tillod tilfangetagne og forviste folk, blandt dem [[jøder]]ne, at vende tilbage til deres egne land (således som det er forklaret i ''[[Anden Krønikebog]]'' <ref>Nettbibelen: [http://www.bibel.no/nb-NO/sitecore/content/Home/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?query=9E5sBHHUO4c+7CwS0S00wwLS3+oh+cPt2fbdlbCfOGOl8dQFV8b9sesjhM4tzkc9#.UF8RkWxv9kk Andre Krønikebok 36]</ref>), og tillate at deres tempel ble gjenoppbygd i [[Jerusalem]].
Under Kyros og den påfølgende persiske konge [[Dareios I af Persien|Dareios den Store]], blev Babylon hovedstaden for 9. [[Satrap|satrapi]] (Babylonia i syd og Athura (arameisk for Assyrien) i nord), ligesom byen blev centrum for lærdom og [[videnskap]]elig fremgang. I [[Akamenide-dynastiet]] i Perserriget blev de gamle babylonske virksomheder indenfor [[astronomi]] og [[matematik]] revitaliserede og blomstrede, og babylonske lærde udarbejdede detaljerede kort over [[stjernebillede]]rne. Byen blev den administrative hovedstad i det persiske rige, det mest fremtrædende magt i den da kendte verden, og Babylon spillede en vital rolle i historien i denne region i over to århundreder. Mange betydningsfulde arkæologiske opdagelser, ikke mindst [[Kyroscylinderen]], er blevet gjort, som kan give bedre forståelse af tiden. <ref> [http://www.britishmuseum.org/the_museum/news_and_press/statements/cyrus_cylinder.aspx Cyrus Cylinder], The British Museum.</ref><ref> [http://www.wsu.edu:8080/~dee/MESO/PERSIANS.HTM «Mesopotamia: The Persians»]. Wsu.edu:8080. 6. juni 1999</ref>
De tidlige persiske konger havde forsøgt at opretholde de religiøse ceremonier for guden [[Marduk]], men fra og med styret under [[Dareios III af Persien]] (ca. 380 – 330 f.Kr.), havde hård beskatning og belastningen fra de talrige krige ført til, at Babylons hovedhelligdomme og kanaler forfalt og blev forringede, og tilsvarende opløsning skete i regionen omkring. Det var mange forsøg på oprør som eksempler på modvilje, og i 522 f.Kr. ([[Nebukadnesar III]]), 521 f.Kr. ([[Nebukadnesar IV]]) og i 482 f.Kr. (Bel-shimani og Shamash-eriba) erklæredte indfødte babylonske konger kortvarig uafhængighed, men disse oprør blev relativt hurtigt slået ned og undertrykte, og landet og byen Babylon forblev fast under persisk styre i to århundreder indtil den [[Hellas|græske]] [[Aleksander den Store]] ankom i [[331 f.Kr.]]
=== Den hellenistiske periode ===
[[Fil:Batalla de Gaugamela (M.A.N. Inv.1980-60-1) 02.jpg|thumb|Dareios III flygter fra [[slaget ved Gaugamela]], elfenbensrelief fra 1700-tallet.]]
Ved 331 f.Kr. ble [[Dareios III av Persia|Dareios III]] beseiret av styrkene til oldtidens makedonske hersker [[Aleksander den store]] i [[slaget ved Gaugamela]] og i oktober falt Babylon for den unge greske herskeren. En innfødt redegjørelse om denne invasjonen nedtegnet en bestemmelse fra Aleksander om at grekerne ikke skulle gå inn i hjemmene til innbyggerne. <ref> Beck, Roger B.; Linda Black, Larry S. Krieger, Phillip C. Naylor, Dahia Ibo Shabaka, (1999): ''World History: Patterns of Interaction''. Evanston, IL: McDougal Littell. ISBN 0-395-87274-X.</ref>
Under Aleksander fik Babylon igen en blomstringsperiode som et center for lærdom og handel, men ved Aleksanders død i [[323 f.Kr.]] i paladset til Nebukadnesar, blev hans vældige rige delt mellem hans generaler, og i tiår med krige som snart begynte, havnet Babylon igen i mellem de stridende parter.
I diadoch-perioden efter [[Alexander den Store]]s død 323 f.Kr. var Babylonien en provins under en [[satrap]], og i 319 f.Kr. var det makedoneren Seleukoshan. Han begyndte at opbygge sit eget rige fra sit babyloniske satrapi, og i de næste to århundreder indgik Babylonien i Seleukiderigets rigsområde [[Syrien]]–Mesopotamien med den nygrundlagte by [[Seleukeia]] ved Tigris.
I det andet århundrede f.Kr. blev Babylonien en del af [[Partherriget]] og med centrum i den nye hovedstad [[Ctesiphon]], som i det tredje århundrede blev hovedstad i det genrejste [[Perserriget|Perserrige]] .▼
Det varige uroen førte til at byen Babylon blev næsten tømt. En tavle, som er dateret 275 f.Kr. hævder, at indbyggerne i Babylon blev flyttet længere nord til [[Seleukia]] ved [[Tigris]], og hvor et palads blev bygget, foruden også et tempel som blev givet det gamle navn [[Esagila]]. Med denne deportation kom Babylons historie praktisk talt til sin ende, skønt mere end et århundrede senere, blev det fortsat drevet religiøse ofringer i den gamle helligdom. <ref> Chisholm, Hugh, red. (1911): [http://en.wikisource.org/wiki/1911_Encyclopædia_Britannica/Babylon «Babylon»]. ''Encyclopædia Britannica'' (11. utg.). Cambridge University Press.</ref> Ved 141 f.Kr., da [[Partia|det partiske rige]] havde overtaget herredømmet over regionen, var Babylon efterladt totalt affolket og i dunkel mørke.
▲I det andet århundrede f.Kr. blev Babylonien en del af [[Partherriget]] og med centrum i den nye hovedstad [[Ctesiphon]], som i det tredje århundrede blev hovedstad i det genrejste [[Perserriget|Perserrige]]
=== Den persiske periode ===
Under Partia og senere under det persiske [[Sasanide-dynastiet]], forblev Babylon (som Assyrien) en provins under Persien for ni århundreder, frem til 650 e.Kr. Det fortsatte at sin egen kultur og folk, som talte varianter af [[arameisk]] og som fortsatte med at referere til deres hjemland som Babylonien. En del eksempler på deres kulturelle produkter og indflydelse er hævdet påvist i [[Talmud|babylonske Talmud]] (''Talmud Bavli''), den [[Gnostisisme|gnostisk]] [[Mandeanisme|mandeanske]] religion, [[Kaldæisk ritus|østrituelle kristendom]], og [[Manikeisme|de religiøse forestillinger]] hos profeten [[Mani (religionsleder)|Mani]]. [[Kristendom]]men kom tidlig til Mesopotamien i [[100-tallet|100-]] og [[200-tallet]] e.Kr. og Babylon blev bispesæde for [[Den assyriske kirke|kirken i Øst]] frem til godt efter den arabiske og islamiske erobring.
=== Den arabiske erobring ===
I midten af [[600-tallet]] e.Kr. blev Mesopotamien invaderet og bosat af [[arabere]], som bragte [[islam]] med sig. En periode frivillig og tvungen islamisering fulgte. Babylon blev opløst som en provins, og [[aramæisk]] som sprog blev fortrængt af [[arabisk]] og den østlige kristne kirke blev marginaliseret til fordel for islam. Mandeanisme og østlig kristendom er dog ikke udryddet, men eksisterer fortsat, skønt mere blant assyrerne i det nordlige Irak. En form for babylonsk/mesopotamisk/assyrisk identitet er fortsat forfægtet til en vis grad blandt de etnisk indfødte mesopotamiske og østlig aramæisk talende medlemmer af [[den kaldeisk-katolske kirke]] og [[Østens kirke|den østlige assyriske kirke]].
== Noter ==
{{Reflist|2}}
▲== Se også ==
{{Commonskat|Babylonia}}
{{Højkulturer}}
| |||