Versionen fra 11. maj 2016, 11:47 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m rettet intern henvisning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. maj 2016, 01:32 redigér fjern redigering TherasTaneel (diskussion \| bidrag) Patruljanter 60.333 edits m sp, rettet link Gå til næste forskel →
Linje 6: Tilgængelige historiske kilder antyder, at Babylon i begyndelsen var en lille by, som var opstået i begyndelsen af 3. årtusinde f.Kr. Byen fik en blomstring og fik sin uafhængighet med framgangen under det første [[Amoritter\|amorittiske]] babylonske dynasti i 1894 f.Kr. Ved at hævde, at byen var efterfølger af oldtidens [[Eridu]], overgik byen [[Nippur]] som den "hellige by" i Mesopotamien på den tid, da en amorittisk konge ved navn [[Hammurabi]] først oprettede det kortvarige [[Babylonien\|babylonske rige]]. Det blev hurtigt opløst efter hans død, og Babylon tilbragte lange perioder under [[Assyrien\|assyriske]], [[Kassitter\|kassittiske]] og [[Elam\|elamittisk]] overherredømme. Babylon blev igen sæde for [[det nybabylonske rige]] fra 612 til 539 f.Kr. som blev oprettet af [[Kaldea\|kaldeanere]] (et område i det sydlige Mesopotamien) og deres sidste konge var en assyrer. Dette var byens andre storhedstid. [[Nebukadnesar II]] gennemførte en omfattende ombygning af Babylon i 500-tallet f.Kr. Fra denne tid hører Babylons legendariske bygværker. Babylons ydre mure omgav et område på 850 ha, hvoraf omkring 300 ha udgjorde de indre bydele. [[Babylons hængende haver\|De hængende haver i Babylon]] var en af [[verdens syv underværker]] i den [[Antikken\|antikke verden]], i henhold til [[Antikkens Hellas\|grækerne]]. Efter, at Babylon faldt, kom det under overherredømme under henholdsvis [[Perserriget\|persiske]] [[Akamenide-dynastiet]], [[Selevkide-riget]], [[Partia]], [[Romerriget]] og [[Sasanide-dynastiet\|Sasanideriget]]. Under [[det babylonske fangenskab]] for [[Jøder\|jøderne]] blev Babylon i ''[[Bibelen]]'' en [[metafor]] for samfundets forfald som ''[[Babylon den store]]'' som en ridende [[Prostitution\|skøge]] således det omtales i ''[[Johannes' åbenbaring]]'', men metaforen blev senere anvendt på andre riger, blandt andet [[Romerriget]] og [[den katolske kirke]] alt efter hvem, afsenderen var. [[~~Babels tårn~~Babelstårnet]], som omtales i [[Det ~~gamle~~Gamle ~~Testamentet~~Testamente]]s ''[[Første Mosebog]]'', <ref>Nettbibelen: [http://www.bibel.no/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?query=ud8MMrJeKwHNJdqN05oJoUOeCNXLGJnod5WXsI9EwL2CsyfJaBjtmLn3gdzKyVte#.UFJLH2xv9kk ''Første Mosebok 11'']</ref> var en omtrent 100 meter høj trappepyramide i Babylon (Babel er hebraisk for Babylon). I Bibelen bliver det storstilede bygværk en fortælling om menneskenes hovmod over for [[Gud]], og hvordan de fik forskellige sprog ved, at de blev spredt fra Babel og ud over verden. [[Apostelen Peter]] nævner "menigheden i Babylon", men der er forskellige meninger om hvorvidt, han mente Babylon eller brugte "Babylon" som et øgenavn for det hedenske [[Rom]]. I det første århundrede var Babylon anvendt som navn på Rom - for eksempel i [[Jødedom\|jødisk]]-[[Kristendom\|kristne]] skrifter som [[Johannes' åbenbaring]], ''2 Baruk'' og ''4 Esra''. Det antikke Babylon var på Peters tid begyndt at gå til grunde. Der er også kun lidt, som tyder på, at Peter skal have skrevet fra den lille militærkoloni Babylon i datidens Egypten. Linje 42: === Den assyriske periode === [[Fil:Sennacherib.jpg\|thumb\|Sankerib avaf Assyria i ~~løpet~~løbet avaf hans [[slaget ved Halule\|babylonske krig]], relief fra hans palads i byen [[Nineve]].]] Gennem hele tiden under [[det nyassyriske rige]] i tiden 911-608 f.Kr., var Babylonien under assyriske overherredømme eller under direkte assyrisk kontrol. I løbet af styret under [[Sankerib]] af Assyrien var Babylonien i en tilstand af stadige oprør, som blev ledet af [[Mushezib-Marduk]], og undertrykt kun ved den fuldstændige ~~ødeleggelse~~ødelæggelse af byen Babylon. I 689 f.Kr. blev dens mure, templer og paladser raserede, og mur- og stenstykker blev kastet i Arakhtu, havet som den gang grænsede til Babylon i syd. Denne begivenhed rystede den religiøse samvittighed hos folket i Mesopotamien; det påfølgende mord på Sankerib af to af hans egne sønner blev gjort for at sone for ugerningen, og hans efterfølger [[Asarhaddon]] gik hurtigt i gang med at genopbygge byen således, at han kunne modtage sin krone på netop dette betydningsfulde sted. Han gjorde også byen til sin bolig for dele af året. Ved hans død var Babylonien efterladt til at blive styret af hans ældste søn, den assyriske prins [[Shamash-shum-ukin]], som kom til at udløse en borgerkrig i 652 f.Kr. mod sin egen broder og herre [[Asurbanipal]], som herskede i Nineve. Atter blev Babylon belejret af assyrerne og sultet indtil, at byens befolkning overgav sig. Asurbanipal fik byen renset og fejrede en forsoning, men vovede ikke at "tage hænderne af" [[Bel (mytologi)\|Bel]]. Efter, at Asurbanipal var død, begyndte det assyriske rige at smuldre grundet de langvarige borgerkrige. Til sidst greb Babylon, som mange andre dele i [[Mellemøsten]], anledningen til at gøre sig selvstændig fra assyrisk styre. I den påfølgende omvæltning af det assyriske rige så babylonerne endda et eksempel på guddommelig hævn. <ref> Houtum-Schindler, Albert (1911): «Babylon» i: ''Encyclopædia Britannica'', 11. utg.</ref> Linje 69: Kyros udstedte senere et påbud, som tillod tilfangetagne og forviste folk, blandt dem [[jøder]]ne, at vende tilbage til deres egne land (således som det er forklaret i ''[[Anden Krønikebog]]'' <ref>Nettbibelen: [http://www.bibel.no/nb-NO/sitecore/content/Home/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?query=9E5sBHHUO4c+7CwS0S00wwLS3+oh+cPt2fbdlbCfOGOl8dQFV8b9sesjhM4tzkc9#.UF8RkWxv9kk Andre Krønikebok 36]</ref>), og tillate at deres tempel ble gjenoppbygd i [[Jerusalem]]. Under Kyros og den påfølgende persiske konge [[~~Dareios I af Persien\|~~Dareios den Store]], blev Babylon hovedstaden for 9. [[Satrap\|satrapi]] (Babylonia i syd og Athura (arameisk for Assyrien) i nord), ligesom byen blev centrum for lærdom og [[videnskab]]elig fremgang. I [[Akamenide-dynastiet]] i Perserriget blev de gamle babylonske virksomheder indenfor [[astronomi]] og [[matematik]] revitaliserede og blomstrede, og babylonske lærde udarbejdede detaljerede kort over [[stjernebillede]]rne. Byen blev den administrative hovedstad i det persiske rige, det mest fremtrædende magt i den da kendte verden, og Babylon spillede en vital rolle i historien i denne region i over to århundreder. Mange betydningsfulde arkæologiske opdagelser, ikke mindst [[Kyroscylinderen]], er blevet gjort, som kan give bedre forståelse af tiden. <ref> [http://www.britishmuseum.org/the_museum/news_and_press/statements/cyrus_cylinder.aspx Cyrus Cylinder], The British Museum.</ref><ref> [http://www.wsu.edu:8080/~dee/MESO/PERSIANS.HTM «Mesopotamia: The Persians»]. Wsu.edu:8080. 6. juni 1999</ref> De tidlige persiske konger havde forsøgt at opretholde de religiøse ceremonier for guden [[Marduk]], men fra og med styret under [[Dareios 3.\|Dareios III af Persien]] (ca. 380 – 330 f.Kr.), havde hård beskatning og belastningen fra de talrige krige ført til, at Babylons hovedhelligdomme og kanaler forfalt og blev forringede, og tilsvarende opløsning skete i regionen omkring. Det var mange forsøg på oprør som eksempler på modvilje, og i 522 f.Kr. ([[Nebukadnezar III]]), 521 f.Kr. ([[Nebukadnezar IV]]) og i 482 f.Kr. (Bel-shimani og Shamash-eriba) erklæredte indfødte babylonske konger kortvarig uafhængighed, men disse oprør blev relativt hurtigt slået ned og undertrykte, og landet og byen Babylon forblev fast under persisk styre i to århundreder indtil den [[Hellas\|græske]] [[Aleksander den Store]] ankom i [[331 f.Kr.]]

Babylonien: Forskelle mellem versioner