J.L. Ussing: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Amjaabc (diskussion | bidrag) m Tilføjede Kategori:Rektorer ved Københavns Universitet ved hjælp af Hotcat |
Flertydige WL: Olympia → Olympia (oldtiden) |
||
Linje 13:
Efter sin hjemkomst i efteråret [[1846]] holdt Ussing forelæsninger ved universitetet som privatdocent og blev året efter [[lektor]] i græsk og romersk filologi og arkæologi, professor ekstraordinær [[1849]] og ordinær [[1850]]. I stillingen som universitetsprofessor, som han først fratrådte i [[1896]], fungerede Ussing sammen med Madvig, indtil denne trådte tilbage ved udgangen af 1879. Ussing supplerede sin ældre og berømte kollega, der kun i ringe grad havde vovet sig ind på arkæologiens område. Ussing derimod holdt sig ikke udelukkende til at undervise i arkæologi, idet han i lighed med Madvig måtte forberede og eksaminere de studerende i alle de filologiske discipliner. På grund af sin faglige alsidighed, sine gode kundskaber og sin utrættelige energi klarede Ussing denne opgaven udmærket, og skønt han naturligt måtte anerkende Madvigs position som videnskabsmand, opstod der hos Ussing ingen bitterhed; han beundrede Madvig, og han stod bestandigt i et positivt elevforhold over for sin læremester.
I sine forelæsninger behandlede Ussing særligt oldtidens kunsthistorie, græsk og romersk [[epigrafik]] og blandt forfatterne [[Plautus]], men deruover også en række andre emner. Strengt arkæologiske forelæsninger holdt han kun sjældent. Ussing forstod at vælge interessante emner og søgte konstant at bibringe tilhørerne en forståelse af det skønne i de antikke folkeslags kultur og at gøre oldtidslivet anskueligt for dem. Ud over sine forelæsninger holdt Ussing en række foredrag for en bredere kreds, og disse handlede især om ældre og nyere kunst. Endvidere skrev han artikler af lignende indhold i blade og tidsskrifter i populære fremstillinger. Særligt hans rækker af foredrag over de vigtige udgravninger i [[Olympia (oldtiden)|Olympia]] og [[Pergamon]] og over [[Heinrich Schliemann]]s fund.
Efter at Ussing var blevet professor ved universitetet og fra [[1851]] medlem af [[Videnskabernes Selskab]], kunne han beskæftige sig med det, der interesserede ham. Ved siden af sin undervisning skrev han i årenes løb en stor mængde afhandlinger af filologisk og arkæologisk indhold. I de første år var emnerne mest om græske og romerske indskrifter, men senere bredte han sig til andre emner, for eksempel ''Om de Kejser Trajan tillagte Breve til Plinius'' (1860), ''Grækernes og Romernes huslige og private Liv'' (1863), ''Undervisningen hos Grækerne og Romerne'' (1865, på tysk 1870 og 1885). Der var her tale om udgivelser fra Videnskabernes Selskab samt fra universitetet eller i tidsskrifter. Foruden mindre værker udgav Ussing sammen med Madvig dennes bearbejdning af [[Livius]] i 4 bind (1861-66) og alene [[Theofrastos]]s ''Karaktéres'' (1868). Han deltog i en diskussion af de højere uddannelsesinstitutioners undervisningsplan (''Fædrelandet'', 1860), og i 1875, da Madvig var fratrådt som undervisningsinspektør, overtog Ussing sammen med E. Holm og A. Steen undervisningsinspektionen for uddannelsesinstitutionerne(indtil 1878).
| |||