Danmarks økonomi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→1980' og 1990'erne: linkfix til : Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I |
→1980' og 1990'erne: linkfix : Aktivering (arbejdsmarkedsforanstaltning) |
||
Linje 27:
I foråret 1991 aftaltes ved overenskomstforhandlingerne en kraftig udvidelse af [[arbejdsmarkedspensionsordninger]]ne til [[LO]]-området. Det var en begivenhed med vidtrækkende konsekvenser for samfundsøkonomien, der har medført opbygningen af store [[pensionsformue]]r i de følgende årtier. Det har bl.a. haft stor betydning for den private sektors opsparing og dermed for at vedligeholde overskuddet på betalingsbalancen på længere sigt.
I 1993 gennemførte den nytiltrådte [[Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I|Nyrup-regering]] en såkaldt ”kickstart” for at sætte gang i økonomien. Det blev nemmere at låne med sikkerhed i fast [[ejendom]], hvad mange benyttede sig af. Der blev også vedtaget en ny skattereform i 1993, som var underfinansieret i de første år, sådan at økonomien blev stimuleret. Det medførte et stemningsskifte, konjunkturerne vendte, og man fik ”knækket” arbejdsløshedskurven.<ref name=TMA/> Samtidig blev [[arbejdsmarkedspolitik]]ken drejet over i en mere aktiv retning: Med start i 1994 blev der lagt vægt på at stille større krav til [[Aktivering (arbejdsmarkedsforanstaltning)|aktivering]] og aktiv arbejdssøgning, [[dagpenge]]perioden blev væsentligt forkortet, og især for unge blev reglerne strammet betydeligt.<ref>[http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/1d4e7fa19f689c96c12570d6004dfd59/2980550808171fb5c1257a7e0033cb68/$FILE/arbejdsmarkedsreformer.pdf Jacob Isaksen, Uffe Mikkelsen og Peter Beck Nellemann (2012): Arbejdsmarkedsreformer i Danmark og Tyskland. Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Danmarks Nationalbank.]</ref> Dermed faldt ikke bare den konjunkturbetingede, men også den strukturelle ledighed.
Et andet og meget vigtigt eksempel på, at der efterhånden blev lagt større vægt på det lange sigt i den økonomiske politik var, at regeringen i 1997 for første gang udarbejdede og fremlagde en mellemfristet plan (kaldt 2005-planen), der udstak rammerne og ambitionerne for finanspolitikken en årrække frem i tiden. Det er siden blevet en fast tradition i dansk finanspolitik, at man styrer inden for rammerne af en sådan mellemfristet plan, der sikrer, at de danske offentlige finanser er sunde også på længere sigt.<ref>[http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/50%C5rsJubil%E6um/96_115_david_hellemann_sophus_garfil.pdf Hellemann, D. og S. Garfiel (2012): Rammer for finanspolitikken i Danmark. I: Jubilæumsskrift for De Økonomiske Råd 1962-2102]</ref>
| |||