Slaget på Lyrskov Hede: Forskelle mellem versioner

Møntudgivelsen kunne få slaget på Lyrskov Hede til at minde om en [[parallel]] til slaget ved Ponte Milvio, hvor [[Konstantin den Store]] nedkæmpede [[Maxentius]] i [[312]], idet både kong Magnus og kejser Konstantin sagdes at have haft drømmesyner natten før de respektive slag. På mønter fra 1000-tallet er herskeren afbildet enten med brystbillede, forfra, i [[profil]] eller siddende på sin [[trone]]. Stående skikkelser er [[Kristus]] selv, [[engle]], helgener eller personer knyttet til [[kristendom]]mens fortælling. En stående mand med økse i venstre hånd kan ikke være andre end Hellig-Olav. <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 117)</ref> Helgener forbindes med det, der gjorde dem til [[martyr]]; og da Olav blev påført et øksehug af Torstein Knarresmed før sin død ved [[Stiklestad]], blev øksen hans [[symbol]]. <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 126)</ref> En anden, samtidig mønt fra Hedeby viser et brystbillede af Olav, med øksen i venstre hånd og en korsstav i højre. <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 122)</ref> Penninge var den gang den eneste gyldige møntsort i Norge (omkring 600 ægte er bevaret, mens 1.800 [[forfalskning]]er er fundet i Bergen), så motivet med Olav var en effektiv måde at formidle hans [[status]] som helgen til befolkningen. <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 127)</ref>

 

{{coord|display=title|54|33|N|09|28|E}}