Norske Lov: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
|||
Linje 3:
'''Kong Christian Den Femtis Norske Lov''' blev vedtaget den 15. april [[1687]] og trådte i kraft på [[Mikkelsdag]] den [[29. september]] [[1688]]. Ved udgivelsen af loven var der under et portræt af kongen gengivet et [[digt]] af [[Thomas Kingo]].
[[Christian V]]s Norske Lov baserede sig på [[Danske Lov]], men indeholdt en hel række særbestemmelser og indrømmelser overfor norske økonomiske interesser.<ref>Sverre Bagge og Knut Mykland, ''Norge i dansketiden'', Politiken 1987, side 200.</ref> Det norske forarbejde med at få revideret lovgivningen var startet med forslag fra [[Jens Bjelke]] om at revidere loven. [[Statholder]]ne [[Hannibal Sehested (rigsskatmester)|Hannibal Sehested]] og [[Ulrik Frederik Gyldenløve]] støttede også bestræbelserne, men først i [[1680]] kom en lovkommission i gang.
Norske Lov indeholdt en række særbestemmelser som adskilte sig fra den tilsvarende Danske Lov, særlig inden for stedlige forhold som jordleje, familiens ejendomsret til jord, arveret, jagt- og fiskeriret, handelsregulering og militære forhold.<ref>Bagge og Mykland, 1987, side 200.</ref>
Linje 16:
[[File:Christian V of Denmark.jpg|thumb|left|[[Christian 5. af Danmark|Christian V af Danmark-Norge]].]]
[[Fil:Ulrik Frederik Gyldenløve 1.jpg|thumb|upright|[[Ulrik Frederik Gyldenløve]], [[statholder]] i Norge, havde stor indflydelse på kong [[Christian V]]s Norske Lov.]]
Tanken på en revision af Norske Lov fremsattes efter [[enevælden]]s indførelse først af statholderen [[Ulrik Frederik Gyldenløve]] i [[1664]] og gentoges i 1666. Men videre tiltag såvel i dette år som 1680 ledede ikke til noget. I 1682 nedsattes derimod i København en lovkommission bestående af 4 nordmænd, hvis opdrag gik ud på at gennemgå den da fuldt færdige Danske Lov og at undersøge, hvor meget deraf til opnåelse af "uniformitet" kunne bibeholdes for Norge. Hvor dette ikke lod sig gøre, skulle de påse, at de fornødne afvigelser "efter Norges Skik og Sædvane vorder forfattet". Kommissionens formand var "Rigens Skriver" (i Statholderens Kancelli på [[Akershus slot|Akershus]]) [[kancelliråd]] [[Christian Stockfleth (1639-1704)|Christian Stockfleth]], senere stiftamtmand og en tid lang envoyé (udsending) i Stockholm; dens virksomste kraft var derimod vistnok [[borgmester]] i [[Kristiania]] [[Jens Hoppener]], fra hvis hånd der tidligere forelå en kritik af Christian IV’s Norske Lov, og som også for øvrigt ses at have syslet med studier i norsk ret. Formodentlig skyldes det derfor nærmest ham, at kommissionens udkast, der allerede var færdigt inden årets udgang, trods stærk og principiel tilslutning til Danske Lov, dog samtidig røber et selvstændigt og indsigtsfuldt syn for ulighederne mellem begge rigers retsforfatning. Da kommissionen imidlertid i denne retning gik videre end fra dansk side forønsket, blev der i 1683 nedsat en udelukkende af danske sammensat revisionskommission, blandt hvilke Danske Lovs hovedforfatter [[Rasmus Vinding]], mens Hoppener og et andet medlem af den norske kommission kun befaledes at bistå dem. Da imidlertid det norske udkast ikke lagdes til grund for revisionen, men der tværtimod til lovens 3 første bøger af revisionskommissionen udarbejdedes et nyt udkast, trak de to nordmænd sig tilbage. I stedet nedsattes der 1684 en ny revisionskommission af norske embedsmænd med sammentræde i Kristiania. De indskærpedes på ny uniformitetens bevarelse, hvorfor deres rettelser af det danske udkast, skønt ingenlunde uden betydning, dog i det hele blev lidet indgribende. I revisionen af 2. bog deltog også de norske [[biskop]]per, hvilket medførte nogle flere ændringer i national retning. Derpå gik lovteksten atter tilbage til den danske kommission, som nu gav Norske Lov dens endelige form.<ref name="Salm 237"/>
Den promulgeredes ved forordning af [[14. april]] [[1688]] og trådte i kraft Mikkelsdag samme år, men da fortalen er dateret 15. april 1687, anses den som given under denne dato.<ref name="Salm 237"/>
Linje 22:
== Lovens fortale: Norges særstilling i rigsfællesskabet ==
[[Danmark-Norge|Norge]]s stilling som et eget [[Stat|rige]] og med sin egen lov kommer klart til udtryk i fortalen til ''Norske Lov'', der indeholder følgende begrundelse for lovens udarbejdelse og stadfæstelse af den unge enevælde:
:"VI CHRISTIAN DEN FEMTE af Guds Naade, ''Konge af Danmark og Norge'', de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, giøre hermed for alle vitterligt, at saasom Guds Frygt og Retfærdighed ere de tvende fornemste Støtter og Hovedpillere, med hvilke Lande og Riger udi deris bestandige Flor og Velstand befæstis og opholdis, og derfor ligesom Gud allermægtigste til det første haver givet os en stor Anledning i disse Nordiske Lande, hvor hand saa naadeligen haver ladet antænde sit Ords og Evangelii klare Lys, som aabenbarligen over alt iblant os skinner og lyser til den sande og rette Religions Bestyrkelse, som bestaar i en fornuftig og retsindig Guds Frygt og Dyrkelse: Saa er og til det andet, som er Ret og Retfærdighed i Lande og Riger at stadfæste højligen fornøden saadanne Love at beskikke og forordne, hvorved Retfærdighed fra al Vold og Indpas maa vorde beskærmet; Ti dersom et hvert Menniske var retsindigt og vilde nøjis med det ham med rette tilkom, og ikke søge sin Næstis Skade, men giøre hannem den samme Ret, hand ville sig selv skulle vederfaris, da giordis ingen Lov fornøden, men derfor sættis Loven, at de Retvise og Fredsommelige maa nyde deris Ret og de Uretvise og Uretfærdige, som ikke ville giøre ret efter det, som i Loven skrevet er, kand vorde ved den Straf, som i Loven sat er, formeente at giøre uret."
Linje 50:
== Varighed ==
Lov af 25. oktober [[1815]] afskaffede "''alle Piinsler, som ved Lovene er anordnede tilligemed Dødsstraffene''", så som fx kongelig [[Forordning (Danmark)|forordning]] af 16. oktober [[1697]] om "''om grove Morderes Straf''", som gjaldt [[mord]] på nære pårørende, som ægtefælle, forældre, husbond osv. De strafferetslige bestemmelser gjaldt i store træk frem til [[1842]], mens de civilretlige bestemmelser i årenes løb er blevet erstattede af en række nye love. I dag ([[2010]]) er det kun nogen få bestemmelser, som er gældende ret i Norge. Disse er optagne i lovsamlingen [[Norges Lover]] 1687-2007.
Kriminalloven af 1842 trådte i kraft fra 1. januar [[1843]], men forbrydelser begået før denne dato blev fortsat straffede efter Christian Vs Norske Lov. Den sidste dødsdom efter den gamle lov kom så sent som i august [[1862]], da den 80 år gamle Lorentse Thomasdatter Vaagen tilstod at have stjålet og kvalt sin værtinde, Gunnil Heggelund, med et strømpebånd i [[Trondheim]] i [[1827]]. Dødsdommen blev dog omgjort til livstids tukghus, og Vaagen døde, før året var omme.<ref>Sørnes, s. 234</ref>
| |||