Kirkeskib (skibsmodel): Forskelle mellem versioner

m
Sprogret + kildeefterlysning
(oversat)
m (Sprogret + kildeefterlysning)
Et '''kirkeskib''' er en [[skib]]smodel i en kirke og er ofte en [[votivgave]].
 
I [[Danmark]] er det en udbredt tradition at udsmykke kirker med en skibsmodel. Omkring hver anden dansk kirke har en eller flere skibsmodeller hængende eller stående. De kaldes ofte [[Votivgave|votivskibe]], men de færrestfærreste er gaver (votiver), så derfor foretrækkes betegnelsen '''kirkeskib''', selv om det giver mulighed for forveksling med [[Kirkeskib (bygningsdel)|bygningsdelen kirkeskib]].
 
Kirkeskibe kendes fra alle europæiske områder med tilknytning til havet, men ingen steder er de så udbredt eller traditonen så levende, som i Danmark. I de tidligere danske områder i [[Nordtyskland]], [[Sydslesvig]] og [[Slesvig-Holsten|Holsten]] er traditionen også ret udbredt, og at det skyldes det danske tilhørsforhold, hvilket ses af, at mange af modellerne stadig bærer [[Dannebrog]].
 
I Europa findes votivskibe ifra 1400-tallet. I Danmark omtales de først midt i 1500-tallet, men de kan have eksisteret længe før. De ældste bevarede skibe i Norden er fra omkring 1600. [[Galeon]]en i Storkyrkan i [[Stockholm]] menes at være fra 1590, det ældste norske fra 1610 (Mariakirken i [[Bergen]]) og det ældste danske menes at være modellen i [[Ho Kirke]] fra 1600-10. De ældste syntes være en del af en kirkes samlede udsmykning.
 
Det ældste daterede kirkeskib i Danmark findes i [[Sankt Mortens Kirke (Randers Kommune)|Sankt Mortens Kirke]] i [[Randers]] og forestiller orlogsskibet ''Randers''. Det menes at være fra 1632. Kirken har to andre skibe ''Epeneser'' og ''Cecilie''.
Kirkeskibe findes over hele landet, men ingen steder er de mere populære end på [[Fanø]]. [[Sønderho Kirke]] har rekorden med 14 registrerede modeller, og [[Nordby Kirke (Fanø Kommune)|Nordby Kirke]] ligger nummer to med ni registrerede skibe.
 
Den mest populære skibsmodel er [[Fregatten Jylland|fregatten ''Jylland'']], som hænger i over 30 danske kirker. Det mest populære navn synes at være ''Haabet'', som der er 75 af i kirkeskibet.dk's database (inklusive fire med stavemåden ''Håbet''), skarpt fulgt af ''Danmark''. Det forekommer, at skibene har mytologiske navne som ''[[Odin]]'', ''[[Juno]]'' og især ''[[Neptun (gud)|Neptun]]''. Det kan forekomme malplaceret i en kirke, men hvis det modellerede skib hed sådan, er der ikke noget at gøre ved dét.
 
For at skibet skal være et ''votivskib'', er der bestemte forudsætninger, der skal opfyldes: En [[votivgave]] er opfyldelsen af et løfte til Gud om, at man vil give gaven, hvis man overlever et skibsforlis eller en anden livstruende situation. Der skal foreligge en forhåndsaftale om gaven, og man mener ikke, at der er nogen af de danske kirkeskibe, der opfylder denne definition. Derimod har [[Handels- og Søfartsmuseet]] en [[junke]], som stammer fra et kinesisk tempel, hvor det var givet som ''votivskib''.
 
En mindre strikt definition af votivskib er fremsat, som indebærer at skibsmodellen gives som taknemmelighedsgave af en sømand, der har overlevet et skibsforlis, og som selv bygger modellen af det forliste skib. Efter denne definition harfindes vider ét ægte votivskib i Danmark, nemlig kutteren ''Jenny Skomager'' i [[Helligåndskirken (Ringkøbing-Skjern Kommune)|Helligåndskirken]] i [[Hvide Sande]]. Den er både bygget og skænket af en sømand, som overlevede et forlis i [[Østersøen]] i december 1961.
For at skibet skal være et ''votivskib'', er der bestemte forudsætninger, der skal opfyldes: En [[votivgave]] er opfyldelsen af et løfte til Gud om, at man vil give gaven, hvis man overlever et skibsforlis eller en anden livstruende situation. Der skal foreligge en forhåndsaftale om gaven, og man mener ikke at der er nogen af de danske kirkeskibe, der opfylder denne definition. Derimod har [[Handels- og Søfartsmuseet]] en [[junke]], som stammer fra et kinesisk tempel, hvor det var givet som ''votivskib''.
 
En mindre strikt definition af votivskib er fremsat, som indebærer at skibsmodellen gives som taknemmelighedsgave af en sømand, der har overlevet et skibsforlis, og som selv bygger modellen af det forliste skib. Efter denne definition har vi ét ægte votivskib i Danmark, nemlig kutteren ''Jenny Skomager'' i [[Helligåndskirken (Ringkøbing-Skjern Kommune)|Helligåndskirken]] i [[Hvide Sande]]. Den er både bygget og skænket af en sømand, som overlevede et forlis i [[Østersøen]] i december 1961.
 
Der er mange teorier om kirkeskibe:
* Skibet er et gammelt [[symbol]] for [[menighed]]en og [[kirke (institution)|kirken]], der med [[Kristus]] ved roret klarer sig på tilværelsens stormfyldte hav.
* Da skikken er mest udtalt i byer med maritime traditioner, som [[Marstal]] og [[Ærøskøbing]], hvor der kan være 6-7 skibsmodeller i samme kirke, kan det også være, at man på denne måde har forsøgt at beskytte skibene og deres mandskab mod havets farer.
* Det store skib var dels det største, mægtigste og kostbareste, man havde på den tid. Og det pryder derfor mange byvåben og findes også som kalkmalerier. Dels har det store rum i kirken altid heddet skibet.
* Danske søfolk har under deres rejser har set votivskibe i de katolske kirker i Sydeuropa uden at kende baggrunden for dem og tænkt, at 'sådan enet må vi også have'. Det kan være søfolkenes ''standsgaver''. De rige kunne donere dyre altertavler o.lign., men de fattige søfolk kunne i det mindste pynte deres kirke med deres husflidsarbejde.
 
Der synes at være en uskreven regel om, at kirkeskibe gives til kirken som gave – det er ikke noget kirken anskaffer.
 
== Referencer ==
=== LiteraturLitteratur ===
* Henning Henningsen, ''Kirkeskibe og kirkeskibsfester'', Høst & Søn, 1950.
* ''Kirkeskibe'' i Danmark og de tidligere hertugdømmer Slesvig og Holsten, 128 sider, Anngret Pods, Forlag Heinrich Müller Söhne, 1988, på dansk ved Dr. phil. Henning Henningsen.
* [[Kirkeskibet i Nysted Kirke]]
 
{{kilder}}
[[Kategori:Kirkeskibe]]
69.656

redigeringer