|
'''Eugenik''' er en [[ideologi]], der anser det som et politisk anliggende at kontrollere fordelingen af arvemateriale i menneskelige befolkninger. Eugenik kaldes også '''arvehygiejne''' eller '''racehygiejne'''. Formål er at kortlægge [[arvemasse]]n i en befolkning (arvelige [[sygdom]]me, genetiske defekter osv.) og på dette grundlag at arbejde aktivt for at ændre [[befolkning]]ens samlede [[arvemasse]] ud fra hvad der anses at være ønskelige og uønskede genetiske træk ved at begrænse og fremme børneavl for forskellige grupper eller individer.
Eugenikken blev introduceret af den engelske forsker Sir [[Francis Galton]] (1822 – 1911), som baserede sine ideer på sin halvfætter [[Charles Darwin]]s udviklingslære og sine studier af arveligheden af høj intelligens. Betegnelsen ''eugenik'' kommer af [[græsk]] ''eu-'' (= god) og ''genes'' (= [[fødsel]]), og kan oversættes med "af god fødsel". Ordet blev først benyttet af Galton i [[1883]]. Eugenister skelner imellem "positiv eugenik", som opmuntrer til flere børn fra forældrepersoner med formodet heldige egenskaber, mens "negativ eugenik" vil forhindre demrpersoner med formodet uønskede egenskaber i at få børn.
Eugenikken som ideologi opnåede stor popularitet på verdensplan i første halvdel af det 20.tyvende århundrede, og det kom til at ligge til grund for lovgivning, der fratog mennesker med uønskede arvetræk deres borgerrettigheder eksempelvis ved at forbyde ægteskab og seksuelt samkvem mellemimellem mennesker fra forskellige [[Race (klassifikation af mennesker)|racer]], eller ved at tvangssterilisere mennesker med uønskede arvetræk så som psykiske sygdomme og mental udviklingshæmning, og i nogle tilfælde som i Tyskland i 1930erne og 1940erne ved at udrydde de mennesker der ansås som bærere af uønsket arvemateriale. Eugenik praktiseredes i Danmark fra 1929 til 1967, hvor tvangssterilisering blev forbudt ved lov.<ref> Koch, Lene. 1996. Racehygiejne i Danmark 1920-56. København: Gyldendal.</ref><ref>http://www.ugeskriftet.dk/lf/ufl/ufl99_00/1999_2000/ufl2043/l_s/34800.htm</ref> Efter 2. Verdenskrig mistede eugenikken sin tiltrækning som følge af bl.a. henvisningen til det særdeles tungtvejende matematiske modargument i form af en statistisk lovmæssighed, kaldet ''regression mod midten'', hvorefter eugenikken med tiden ophørte med at eksistere som politisk ideologi i det meste af verden. I dag, hvor en mere liberal humanisme er grundlaget for lovgivningen i de fleste vestlige lande, anses det for at være et personligt valg for de enkelte individer, om de ønsker at ville videreføre deres gener eller ej (hvilket mange grupper af især mentalt handicappede af biologiske grunde ofte ikke kan), og arvehygiejne begrænser sig derfor til at formidle fosterdiagnostik og oplysning om arvelige sygdomme, og ved evt. at sørge for adgang til prævention.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biologi_generelt/Begreber_m.m./eugenik eugenik | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref> <ref>Birgit Kirkebæk, ”Racehygiejnens fødsel” i Gén-vejen: biologien før og nu, Det Etiske Råd,
1992. side 17-32 </ref><ref>Lene Koch, ”Dansk og tysk racehygiejne” i Den jyske historiker nr. 72, 1995. side 56-69 </ref><ref>http://www.diis.dk/graphics/Subweb/Folkedrab/Auschwitz-dag/Auschwitz-dag%202010/Frederik%20Kruse%20-%20Undervisningsforl%F8b%20om%20racehygiejne.pdf</ref><ref>Øyvind Foss, Kampen mod de mindreværdige, 2006.</ref><ref>Engs, Ruth C. (2005). The Eugenics Movement: An Encyclopedia. Westport CT: Greenwood Publishing. ISBN 0-313-32791-2.</ref><ref>Farrall, Lyndsay (1985), The origins and growth of the English eugenics movement, 1865-1925, Garland Pub, ISBN 978-0-8240-5810-4 </ref><ref>Kevles, Daniel J. In the Name of Eugenics- Genetics and the Uses of Human Heredity, 1985, Alfred A. Knopf, Inc, New York</ref><ref>http://diggy.ruc.dk/bitstream/1800/3749/1/tvangssterilisation%20af%20%C3%A5ndssvage.pdf</ref><ref>Andreas Kern. 2010.
Eugenik in Skandinavien - ab 1930 bis in die 70er Jahre. GRIN Verlag, 2010</ref><ref>[http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/information_racehygiejne.htm Racehygiejne i Danmark 1920-56<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
[[Fil:A-människan.JPG|thumb|"Er De et A - eller B-menneske?" Reklame i Svenska Mejeriernas Riksförenings blad, 1937]]
IdeenIdéen om at "forbedre folkets arveegenskaber" blev først forsøgt gennemført i praksis i [[1907]], da steriliseringslove blev vedtaget i staten [[Indiana]] og senere i hele USA, efterfulgt af Danmark i 1929 og [[Tyskland]] i 1933. I [[Europa]] blev det første [[professorat]] i eugenik stiftet i [[London]] i [[1909]]. Progressive briter som [[John Maynard Keynes]], [[George Bernard Shaw]] og [[Sidney Webb]] stillede sig også positive. [[USA|Amerikanske]] [[Filantropi|filantroper]] finansierede ikke blot egne laboratorier for eugenik, men i en periode også Kaiser Wilhelm-instituttet i Tyskland. Amerikanske og tyske videnskabsfolk var tæt forbundet op gennem 1920'erne og fik et vist gennemslag for eugenik hos politikerne.<ref>Torben Jørgensen: ''Stiftelsen'' (s. 43-4), forlaget Lindhardt og Ringhof, 2005, ISBN 87-595-2255-0</ref> Verdens første institut for racehygiejne åbnede i [[Uppsala]] i [[1922]].<ref>[http://www.hlsenteret.no/kunnskapsbasen/aktor/vitenskap/1101 HL-Senteret | Eugenikk]</ref>
== Eugenik i Danmark ==
|
