Versionen fra 31. jan. 2017, 12:58 redigér Metalindustrien (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 33.334 edits mNo edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 21. feb. 2017, 05:25 redigér fjern redigering Villy Fink Isaksen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 83.371 edits m Flertydige WL: roma → roma (folkeslag), Dracula → Grev Dracula; Fjerner link: Dracula; Help needed: Tatar Gå til næste forskel →
Linje 158: [[File:Mihai 1600.png\|thumb\|left\|De tre fyrstendømmer [[Valakiet]], [[Moldavien]] og [[Transsylvanien]] under [[Michael den tapre]].]] I [[Middelalderen]] levede rumænerne i tre rumænske [[fyrstendømme]]r: [[Valakiet]] ({{lang-ro\|Țara Românească}} – "Det Rumænske Land"), [[Moldavien]] ({{lang-ro\|Moldova}}) og Transsylvanien.<ref>{{cite journal \|last= Pop\|first=Ioan-Aurel \|date= Winter 2001\|title= The Romanians' Identity in the 16th Century According to Italian Authors \|url=http://dspace.bcucluj.ro/jspui/bitstream/123456789/48238/1/Pop%20Ioan%20Aurel-The%20Romanians%20Identity-2001.pdf \|journal=Transylvanian Review \|publisher= Romanian Cultural Foundation \|volume=10 \|issue=4 \|pages=3 \|doi= \|accessdate=}}</ref> I ''[[Gesta Hungarorum]]'' nævnes at der eksisterede uafhængige rumænske [[voivodskab]]er i [[Transsylvanien]] helt tilbage til det 9. århundrede,<ref>{{cite web \|url=http://www.scribd.com/doc/22312181/CRONICA-NOTARULUI-ANONYMUS \|title=''Gesta Hungarorum'', the chronicle of Bele Regis Notarius \|publisher=Scribd.com \|accessdate=29 August 2011}}</ref> men ved det 11. århundrede var Transsylvanien blevet en mere eller mindre autonom del af [[kongeriget Ungarn]].<ref>{{cite web\|first=László\|last=Makkai\|editor-last = Köpeczi\|editor-first = Béla \|title = History of Transylvania: III. Transylvania in the Medieval Hungarian Kingdom (896–1526)\|volume = 1\|publisher = Institute of History of the Hungarian Academy of Sciences, Columbia University Press\|location = New York\|year = 2001\|url = http://mek.oszk.hu/03400/03407/html/57.html\|accessdate=31 August 2008}}</ref> I de andre dele udviklede der sig mange mindre, lokale stater med forskellige grader af uafhængighed, men det var først i det 14. århundrede at de større fyrstendømmer [[Valakiet]] og [[Moldavien]] opstod under hhv. [[Basarab 1. af Valakiet\|Basarab 1.]] og [[Bogdan 1. af Moldavien\|Bogdan 1.]] for at bekæmpe truslen fra det [[Osmanniske Rige]].<ref>{{Cite book\|last =Ștefănescu\|first =Ștefan \|title =Istoria medie a României\|year =1991\|location =Bucharest\|volume =I\|page=114}}</ref><ref>{{cite encyclopedia\|last =Predescu\|first =Lucian \|title =Enciclopedia Cugetarea\|year =1940}}</ref> [[File:Writ of the Wallachian voivode Radu cel Frumos from 14 October 1465.jpg\|thumb\|upright\|Skrift, der indikerer [[Osmanniske Rige\|osmannisk]] sejr, udstedt 14. oktober 1465 af [[Radu cel Frumos]].]] Linje 185: Under 2. verdenskrig forsøgte Rumænien igen at forblive neutralt, men 28. juni 1940 modtog landet et sovjettisk ultimatum med en implicit trussel om [[invasion]] såfremt man nægtede.<ref name="ultimatum">{{Cite book\|url=http://www.unibuc.ro/eBooks/istorie/istorie1918-1940/13-4.htm\|archiveurl=//web.archive.org/web/20071113170140/http://www.unibuc.ro/eBooks/istorie/istorie1918-1940/13-4.htm\| archivedate=13 November 2007\|title=Istoria Românilor între anii 1918–1940\|author1=Ioan Scurtu \|author2=Theodora Stănescu-Stanciu \|author3=Georgiana Margareta Scurtu \|language=Romanian\|publisher=University of Bucharest\|year=2002}}</ref> Den tidligere indgåede [[Molotov-Ribbentrop-pagten\|Molotov-Ribbentrop-pagt]] mellem [[Nazityskland]] og [[Sovjetunionen]] i august 1939 satte Rumænien under et alvorligt pres, og som resultat blev hæren tvunget til at trække sig tilbage fra Bessarabien og det nordlige Bukovina for at undgå krig med Sovjetunionen.<ref>{{Cite book\|last=Nagy-Talavera\|first=Nicolas M.\|title=Green Shirts and Others: a History of Fascism in Hungary and Romania\|publisher=Hoover Institution Press\|year=1970\|page=305\|isbn=973-9432-11-5}}</ref> Kongen blev tvunget til at abdicere og udpegede general [[Ion Antonescu]] som ny premierminister med fuldmagt til at herske via kongelig anordning.<ref>{{cite web\|title=Decret regal privind investirea generalului Ion Antonescu cu depline puteri\|url=http://ebooks.unibuc.ro/istorie/istorie1918-1940/13-15.htm\|work=Istoria românilor între anii 1918–1940\|accessdate=19 September 2011\|author1=Ioan Scurtu \|author2=Theodora Stănescu-Stanciu \|author3=Georgiana Margareta Scurtu \|language=Romanian}}</ref> Med Antonescu ved magten blev Rumænien en del af [[Aksemagterne]]s militærkampagne, det sydlige [[Dobruja]] blev overdraget til Bulgarien, mens Ungarn modtog [[Nordtranssylvanien]] efter Aksemagters afgørelse.<ref>{{Cite journal\|author=M. Broszat\|language=German\|title=Deutschland – Ungarn – Rumänien. Entwicklung und Grundfaktoren nationalsozialistischer Hegemonial- und Bündnispolitik 1938–1941\|journal=[[Historische Zeitschrift]]\|issue=206\|year=1968\|pages=552–553}}</ref> Antonescus fascistiske regime spillede en stor rolle i [[Holocaust i Rumænien]],<ref>{{cite report\|editor=Ronald D. Bachman\|title=Romania:World War II\|edition=2\|publisher=Library of Congress.Federal Research Division\|location=Washington D.C.\|url=http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/rotoc.html\|date=9 November 2005\|accessdate=31 August 2008}}</ref> og kopierede nazisternes politik om undertrykkelse og [[folkedrab]] på [[jøder]] og [[roma (folkeslag)\|roma]]er, hovedsageligt i de østlige territorier, der nu var blevet genindtaget fra Sovjetunionen. Samlet set blev mellem 280.000 og 380.000 jøder og mindst 11.000 romaer<ref>{{cite web\|last=Associated \|first=The \|url=http://www.haaretz.com/print-edition/news/study-more-than-280-000-jews-killed-in-romania-in-wwii-1.140033 \|title=Study: More than 280,000 Jews killed in Romania in WWII – Haaretz Daily Newspaper \| Israel News \|publisher=Haaretz.com \|date=17 April 2012 \|accessdate= 24 April 2012}}</ref> i Rumænien (inklusive Bessarabien, Bukovina og [[Transnistrien-guvernementet]]) dræbt under krigen<ref>Ilie Fugaru, ''[http://washingtontimes.com/upi-breaking/20041111-023944-6848r.htm Romania clears doubts about Holocaust past]'', [[United Press International\|UPI]], November 11, 2004</ref><ref name="Commission"> {{cite web \|author=International Commission on the Holocaust in Romania Linje 431: [[File:Ethnic-map-of-Romania-2011.png\|thumb\|left\|Etnisk kort over Rumænien, baseret på folketælling i 2011.]] Rumænien er {{pr\|2011}} hjem for 20.121.641 indbyggere.<ref name="CensusRef">{{cite web \|url= http://www.recensamantromania.ro/wp-content/uploads/2013/07/REZULTATE-DEFINITIVE-RPL_2011.pdf\|title=Romanian 2011 census (final results) \|publisher=INSSE \|accessdate=28 August 2012\|language=ro}}</ref> Ligesom andre lande i regionen forventes befolkningstallet at falde gradvist i de kommende år som følge af nedadgående fertilitetsrate og negative migrationstal. I oktober 2011 udgjorde [[rumæner]]e 88,9% af befolkningen. De største etniske minoriteter er [[ungarer]]e, der udgør 6,5% af befolkningen, og [[Romaer]], 3,3% af befolkningen.<ref group=lower-alpha>Folketællingsdata fra 2002, baseret på [http://www.insse.ro/cms/files/statistici/comunicate/alte/2012/Comunicat%20DATE%20PROVIZORII%20RPL%202011.pdf befolkning efter etnicitet], gav samlet set 535.250 romaer i Rumænien. Mange etniciteter opføres ikke, da de [http://www.edrc.ro/docs/docs/Romii_din_Romania.pdf ikke har ID-kort]. Internationale kilder angiver højere tal end den officielle folketælling (f.eks., [http://europeandcis.undp.org/uploads/public/File/rbec_web/vgr/chapter1.1.pdf [[UNDP]]'s europæiske regionalkontor], [http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/COUNTRIES/ECAEXT/EXTROMA/0,,contentMDK:20333806~menuPK:615999~pagePK:64168445~piPK:64168309~theSitePK:615987,00.html World Bank], {{cite web\|url=http://www.msd.govt.nz/documents/publications/msd/journal/issue25/25-pages154-164.pdf \|format=PDF\|title=International Association for Official Statistics\|archiveurl=//web.archive.org/web/20080226202154/http://www.msd.govt.nz/documents/publications/msd/journal/issue25/25-pages154-164.pdf\|archivedate=26 February 2008}}</ref><ref>{{Cite news\|url=http://www.usatoday.com/news/world/2005-02-01-roma-europe_x.htm\|publisher=usatoday\|title=European effort spotlights plight of the Roma\|accessdate=31 August 2008\|date=10 February 2005}}</ref> Ungarere udgør en majoritet i [[Harghita (distrikt)\|Harghita]] og [[Covasna (distrikt)\|Covasna]]. Blandt andre minoriteter er [[ukrainer]]e, [[tysker]]e, [[tyrker]]e, [[lippovaner]]e, [[arumæner]]e, [[tatar]]er{{hvem?}} og [[serber]]e.<ref name="census">{{cite report\|url=http://www.recensamantromania.ro/rezultate-2/ \|title=Official site of the results of the 2002 Census \|language=Romanian \|accessdate=31 August 2008 \|deadurl=yes \|archiveurl=https://web.archive.org/web/20120205002157/http://www.recensamantromania.ro/rezultate-2 \|archivedate=5 February 2012 }}</ref> I 1930 levede der 745.421 tyskere i Rumænien,<ref>{{cite web\|url=http://www.hungarian-history.hu/lib/minor/min02.htm\|archiveurl=//web.archive.org/web/20070817040031/http://www.hungarian-history.hu/lib/minor/min02.htm\|archivedate=17 August 2007\|title=German Population of Romania, 1930–1948\|publisher=hungarian-history.hu\|accessdate=7 September 2009}}</ref> men der er kun omkring 36.000 tilbage i dag.<ref name="census"/> {{Pr\|2009}} levede der omkring 133.000 indvandrere i Rumænien, hovedsageligt fra [[Moldova]] og [[Kina]].<ref name="hdrstats.undp.org"/> Rumæniens [[fertilitetsrate]] var i 2015 vurderet til 1,33 barn født pr. kvinde, hvilket er under bruttokompensationsgraden på 2,1 og et af verdens laveste.<ref name="cia.gov">[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ro.html The World Factbook — Central Intelligence Agency<!-- Bot generated title -->]</ref> I 2014 blev 31,2% af alle børn født af ugifte kvinder.<ref>[http://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&plugin=1&language=en&pcode=tps00018 Eurostat - Tables, Graphs and Maps Interface (TGM) table<!-- Bot generated title -->]</ref> Linje 497: ===Turisme=== [[File:BranCastle.jpg\|thumb\|[[Bran Slot]] nær [[Brașov]], der somme tider omtales som "[[Grev Dracula\|Dracula]]s Slot", er en populær turistattraktion.]] Turisme er en betragtelig del af den rumænske økonomi, og genererer omkring 5% af BNP.<ref>{{cite web\|url=http://www.weforum.org/pdf/tourism/Romania.pdf\|format=PDF\|publisher=World Economic Forum\|title=Country/Economy Profiles: Romania, Travel&Tourism\|accessdate=11 January 2008}}</ref> Ifølge [[World Travel and Tourism Council]] vurderes Rumænien til at være den fjerdehurtigst voksende rejse- og turistdestination i verden, med en vurderet potentiel vækst på 8% årligt fra 2007 til 2016.<ref>{{cite web\|title=WTTC spells out policy recommendations for Romania to tap travel and tourism potential \|publisher=WTTC \|url=http://www.wttc.travel/eng/News_and_Events/Press/Press_Releases_2006/WTTC_spells_out_recommendations_for_Romania/index.php \|accessdate=11 January 2008}}</ref> Antallet af turister er vokset støt, og nåede 3,5 millioner i den første halvdel af 2014.<ref>{{cite web\|url=http://www.wall-street.ro/articol/Turism/169954/fluxul-de-turisti-cazati-in-romania-in-s1-a-crescut-cu-5-1-la-3-5-milioane.html \|title=Fluxul de turisti cazati in Romania in S1 a crescut cu 5,1%, la 3,5 milioane \|publisher=Wall-street.ro \|date=1 August 2014 \|accessdate=15 August 2014}}</ref> <!-- TODO: Ifølge en anden kilde lå turisttallet på 1,9 millioner i 2014, se [http://www.romania-insider.com/over-1-9-million-tourists-visit-romania-where-do-they-come-from/141244/ Over 1.9 million tourists visit Romania, where do they come from - Romania Insider<!-- Bot generated title -->]</ref> --> Turismen i Rumænien tiltrak investeringer for €400 millioner i 2005.<ref>{{cite web\|language=ro \|url=http://www.gandul.info/social/turismul-atras-2005-investitii-400-milioane-euro.html?3932;255059 \|publisher=''Gandul'' Newspaper \|title=Tourism attracted in 2005 investments worth €400 million \|accessdate=11 January 2008 \|deadurl=yes \|archiveurl=https://web.archive.org/web/20101205071459/http://www.gandul.info/social/turismul-atras-2005-investitii-400-milioane-euro.html?3932;255059 \|archivedate=5 December 2010 }}</ref> Mere end 60% af udenlandske besøgende i 2007 var fra andre EU-lande.<ref name=turism>{{cite report\|url=http://www.insse.ro/cms/files/statistici/comunicate/turism/a07/turism09e07.pdf \|format=PDF\|title=Report from Romanian National Institute of Statistics\|quote=for the first 9 months of 2007 an increase from the previous year of 8.7% to 16.5 million tourists; of these 94.0% came from European countries and 61.7% from EU\|accessdate=11 January 2008}}</ref> De populære sommerattraktioner i [[Mamaia]] og andre feriesteder ved Sortehavet tiltrak 1,3 millioner turister i 2009.<ref name="litoral2010-08-21">[http://www.jurnalul.ro/stire-economic/criza-ne-strica-vacanta-548967.html Criza ne strică vacanța], 9 July 2010, jurnalul.ro, accessed on 21 August 2010</ref><ref>{{cite web\|url=http://www.unseenromania.com/places-to-go-romania/tan-and-fun-at-the-black-sea.html\|title=Tan and fun at the Black Sea\|publisher=UnseenRomania\|accessdate=10 January 2008 \|archiveurl =//web.archive.org/web/20071011041935/http://unseenromania.com/places-to-go-romania/tan-and-fun-at-the-black-sea.html \|archivedate = 11 October 2007}}</ref> De mest populære skiferiesteder ligger langs [[Valea Prahovei]] og i [[Poiana Brașov]]. [[Transsylvanien]]s slotte i byer såsom [[Sibiu]], [[Brașov]] og [[Sighișoara]] tiltrak også et stort antal turister. [[Bran Slot]], nær [[Brașov]], er en af Rumæniens mest kendte turistattraktioner, som tiltrækker hundreder af tusinder af turister hvert år, der kommer for at se det, der reklameres for som værende "~~[[Dracula]]s~~Draculas Slot".<ref>{{Cite web\|url=http://www.digi24.ro/Stiri/Digi24/Lejer/Magazin/Castelul+Bran+marcat+de+istorie+dar+si+de+legenda+lui+Dracula+at\|title=Castelul Bran, marcat de istorie, dar şi de legenda lui Dracula atrage anual sute de mii de turişti\|website=www.digi24.ro\|access-date=2016-06-28}}</ref> Landboturisme, der fokuserer på folklore og traditioner, er blevet et vigtigt alternativ,<ref>{{Cite news\|publisher=Romania Libera\|language=Romanian\|date=5 July 2008\|title= Turismul renaste la tara\|url=http://www.romanialibera.ro/a128995/turismul-renaste-la-tara.html\| accessdate=28 August 2008}}</ref> og anvendes til at reklamere for steder såsom [[Bran (Brașov)\|Bran]] og dets [[Bran Slot\|Draculas Slot]], [[Kirker i Moldavien\|Nord-Moldaviens malede kirker]] og [[trækirkerne i Maramureș]].<ref>{{cite web\|url=http://www.ruraltourism.ro/\|language=Romanian\|publisher=RuralTourism.ro\|title=Bine ati venit pe site-ul de promovare a pensiunilor agroturistice din Romania !!!\|accessdate=28 August 2008}}</ref> Blandt andre attraktioner er [[Donaudeltaet]] og [[Constantin Brâncușis skulpturelle ensemble ved Târgu Jiu]].<ref>{{cite web\|url=http://www.turism.ro/statiuni.php \|title=Turism in Romania \|publisher=Turism.ro \|accessdate=29 August 2011}}</ref><ref>{{cite web\|url=http://www.romaniaturistica.com/obiective-turistice/ansamblul-sculptural-constantin-brancusi.html \|title=Ansamblul sculptural Constantin Brancusi din Targu Jiu \|publisher=Romaniaturistica.com \|date=16 March 1957 \|accessdate=29 August 2011}}</ref>

Rumænien: Forskelle mellem versioner