Præstø: Forskelle mellem versioner

Efter næringsveje fordeltes folkemængden i byen i 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 189 levede af immateriel virksomhed, 617 af håndværk og industri, 358 af handel og omsætning, 52 af søfart, 32 af fiskeri, 54 af jordbrug, 4 af gartneri, mens 125 fordeltes på andre erhverv, 51 levede af deres midler, 14 nød almisse, og 4 var i fængsel. I landdistriktet var fordelingen samme år: 13 levede af immateriel virksomhed, 51 af jordbrug, 2 af gartneri, 3 af søfart, 30 af håndværk og industri, 9 af handel, 4 af andre erhverv, og 2 nød almisse.<ref name="Trap 1898 769">[http://runeberg.org/trap/3-2/0807.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 769]</ref> Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 1.469, heraf ernærede 153 sig ved immateriel virksomhed, 63 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 28 ved fiskeri, 583 ved håndværk og industri, 379 ved handel med mere, 156 ved samfærdsel, 59 var aftægtsfolk, 32 levede af offentlig understøttelse og 16 af anden eller uangiven virksomhed.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 9</ref>

 

Præstø fik endestation på [[Præstø-Næstved Jernbane]], som blev åbnet i [[1900]] og blev kaldt ''Præstøbanen''. Stationen lå kun 150 m fra havnen, og i [[1909]] blev der anlagt en [[havnebane]], hvorved Præstø tildels blev havneby for Næstved. I [[1913]] blev banen forlænget til [[Mern]] og skiftede navn til [[Næstved-Præstø-Mern Banen]]. Den blev nu kaldt ''Mernbanen'', men havde stadig hovedkontor og værksteder i Præstø.

 

 

''Præstø Havnebane'', som havde mistet sin betydning efter at Næstved fik sin egen havn i [[1938]], blev nedlagt i [[1959]], og i [[1961]] fulgte resten af Mernbanen efter. Den monumentale stationsbygning er bevaret på Jernbanegade 2, og i den anden ende af gaden (ud mod Nysøvej) er remisen med vandtårn og værkstedsbygning bevaret. Et kort stykke af banens [[tracé]] er bevaret som cykelsti mellem Ny Esbjergvej og Tubæk Møllevej.