Østrig: Forskelle mellem versioner

I de erhvervsmæssigt svage områder er afvandringen fra land til by et stort problem. Vandringen fra land til bymetropolerne har fokus i hele EU, og er et ikke særegent østrigsk fænomen. De bjergrige alperegioner giver Østrig en særlig udfordring i forhold til vandringen. Netop urbaniseringen er et stigende problem for landområderne i Alperne.<ref>{{efn|Se f.eks. den tidligere præsident for Alpenforum International (som er en interesseorganisation for hele alpeområdet) Ian C. Meerkamp van Embdens tale på organisationens 10-årsdag [http://www.alpenforum.org/i_10jahre-begr.html 10 jahre Alpenforum – Österreich]</ref>}} Den betyder, at landbefolkningen i stigende grad søger beskæftigelse i byerne enten som pendlere eller ved at de fraflytter landsbyerne for at komme nærmere byområderne. Erhvervsmæssigt går det i landbyerne ud over den traditionelle landbrugsproduktion og dennes følgeproduktion. For alpeområderne er udviklingen problematisk, dels fordi etableringen af den nødvendige infrastruktur til erhvervsvirksomheder er omkostningfuld i bjergene og dels fordi viden om de hidtidige produktionsmetoder og traditioner forsvinder.

Styrkeforholdet mellem de to kamre er ofte til diskussion i Østrig, hvor politikerne i forbundslandene gerne ser Forbundsrådet som et ligeberettiget andetkammer, mens kritikere på den anden side ser Forbundsrådet som overflødigt, da rådet oftere stemmer efter partipolitiske interesser end efter det enkelte forbundslands interesser. I perioden 2003-2005 har en forfatningskommission undersøgt mulighederne for en reform af den østrigske forfatning. Kommissionen kunne imidlertid ikke blive enig om en anbefaling af det fremtidige kompetenceforhold mellem staten og forbundslandene.<ref>{{efn|Jf. kommissionsformand Franz Fiedlers konklusion i slutdokument 4B, ''Entwurf des Vorsitzenden für eine Bundesverfassung'', s. 3-4 [http://www.konvent.gv.at/K/DE/ENDB-K/ENDB-K_00001/imfname_036118.pdf online] {{de sprog}}</ref>}}

Set i lyset af Østrigs neutralitet ønskede landet fra midten af det 20. århundrede at stå i brydningen mellem de to stormagter Vest- og Østeuropa. Udenrigspolitikken bestod ofte i at skabe stabilitet i regionen og at bidrage til nye samarbejder i øst-vest-forholdet. Med [[østblokken]]s opløsning er denne rolle dog bortfaldet. I østrigsk selvforståelse har neutraliteten også en særlig moralsk dimension,<ref>{{efn|Om den østrigske indentifikation og selvforståelse over for neutraliteten se bl.a.: Carmen Gebhard: ''[http://www.bmlv.gv.at/wissen-forschung/publikationen/publikation.php?id=260 Neutralität und Europäische Integration]'', Kap. 3 Neutralität Österreichs und Schwedens, Landesverteidigungsakademie (LVAk) / Institut für Friedenssicherung und Konfliktmanagement (IFK), Wien, August 2005, s. 38 (webside besøgt 27.04.2008), samt interview med præsident Heinz Fischer den 21. januar 2005, ''[http://www.hofburg.at/rte/upload/pdf_interview/050120_news_interview.pdf Was Österreich ausmacht]'' (Besøgt 27.04.2008)</ref>}} der gør Wien/Østrig særlig egnet som mødested for internationale forhandlinger og konferencer, også selv om Østrig ikke nødvendigvis har direkte interesse i de emner, der skal drøftes.

Østrigs [[landbrug|land]]- og [[skovbrug]] er kendetegnet ved mange små bedrifter, særligt på grund af de mange bjergbønder. Siden 1960 er antallet af bedrifter halveret, mens bedrifternes arealstørrelse i tilsvarende periode er fordoblet. Tendensen går dermed i retning af større bedrifter, men 61 % har fortsat et dyrkningsareal på under 20 ha., mens kun 4 % har et dyrkningsareal på over 100 ha. I alt reduceres antallet af bedrifter årligt med ca. 5.000. Der er i dag omkring 190.000 land- og skovbrugsbedrifter, hvoraf knap 40 % drives af bjergbønder.<ref>{{efn|Statistiske data i dette afsnit stammer fra: ''Statistik der Landwirtschaft 2006'', Statistik Austria, Wien, 2007

[http://www.statistik.at/web_de/dynamic/statistiken/land_und_forstwirtschaft/gesamtrechnung/landwirtschaftliche_gesamtrechnung/publdetail?id=215&listid=215&detail=429 online] {{de sprog}}</ref>}}

Trafikinfrastrukturen er på den ene side præget af Østrigs beliggenhed i Alperne og på den anden side af landets placering i Mellemeuropa – både på vej- og skinneområdet. Alpeområdet kræver mange tunneler og broer, som skal kunne holde til de voldsomme vejrforhold. På grund af den centrale beliggenhed er Østrig transitland, særligt i retningerne nord-syd og nord-sydøst. Efter [[jerntæppet]]s fald er også øst-vestretningen blevet interessant. En status som transitland kræver dog en større dimensionering af færdselsarealerne, også i miljømæssigt følsomme områder, hvilket ofte medfører folkelige protester. Østrig har iværksat tiltag primært overfor lastvogntrafikken, som har givet landet en spydspidsstatus. F.eks. fik Østrig meget tidligt lovgivning, der krævede [[Katalysator (udstødning)|katalysator]] på alle lastvogne<ref>{{efn|Der blev indført katalystorpligt pr. 1.1.1987 for nye biler over 1.500&nbsp;cm³, og fra 1.1.1988 for alle øvrige biler. I Danmark indførtes katalysatorpligt i oktober 1990</ref>}}. Ligeledes er der på visse vejstrækninger kun tilladt støjsvage lastvogne.<ref>[http://www.umweltbundesamt.at/umweltschutz/laerm/verursacher/laerm_strasse/ Umweltbundesamt, Straßenverkehrslärm] {{de sprog}}</ref>

== LitteraturlisteNoter ==