Forskel mellem versioner af "Terrorangrebet den 11. september 2001"

m
bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat
m (bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat)
| landiso =
}}
'''Terrorangrebet den 11. september 2001''' (ofte omtalt som '''9/11''' eller blot '''den 11. september'''), var en række koordinerede [[Terrorisme|terrorangreb]] mod [[USA]], der blev udført tirsdag den [[11. september]] [[2001]]. Om morgenen den 11. september 2001 [[Flykapring|kaprede]] nitten mænd med tilknytning til [[al-Qaeda]] fire [[passagerfly]].<ref name="SecCounc">{{cite web|title=Security Council Condemns, 'In Strongest Terms', Terrorist Attacks on the United States|publisher=United Nations|date=September 12, 2001|url=http://www.un.org/News/Press/docs/2001/SC7143.doc.htm|accessdate=September 11, 2006|quote=The Security Council today, following what it called yesterday’s "horrifying terrorist attacks" in New York, Washington, D.C., and Pennsylvania, unequivocally condemned those acts, and expressed its deepest sympathy and condolences to the victims and their families and to the people and Government of the United States.}}</ref><ref name="cbc-2004">{{cite news | title = Bin Laden claims responsibility for 9/11 | publisher = CBC News | date= October 29,. oktober 2004 | url = http://www.cbc.ca/world/story/2004/10/29/binladen_message041029.html | accessdate = January 11,. januar 2009 |quote=al-Qaeda leader Osama bin Laden appeared in a new message aired on an Arabic TV station Friday night, for the first time claiming direct responsibility for the 2001 attacks against the United States.}}</ref> Terroristerne styrede to af flyene ind i [[World Trade Center]]s "tvillingetårne" (Twin Towers) i [[New York City|New York]]; et fly i hvert tårn. Begge tårne kollapsede efter hhv. 56 og 102 minutter pga. brand forårsaget af sammenstødet med flyene og eksplosionen af flybrændstof. Flykaprerne på det tredje fly styrede flyet ind i [[Pentagon-bygningen]]. Passagererne på det fjerde kaprede fly forsøgte at overtage kontrollen over flyet, hvilket førte til at det styrtede ned på en mark i [[Pennsylvania]]. Der er stadig spekulationer om det fjerde flys mål, men man formoder, at det har været et sted i den amerikanske hovedstad [[Washington DC]]. En tredje bygning i WTC komplekset styrtede lodret ned 8½ timer efter det første fly ramte Nordtårnet; den 40 etager høje bygning 7. Dens konstruktion var svækket af brande, men var ikke ramt af et fly. Ifølge hjernen bag terrorangrebet, [[Khalid Sheikh Mohammed]], skulle det 4. fly have ramt [[United States Capitol]], hovedsædet for [[Kongressen (USA)|USA's Kongres]].<ref>http://frwebgate.access.gpo.gov/cgi-bin/getpage.cgi?dbname=2002_record&page=S8434&position=all Høring 10. september 2002</ref> Ingen af de ombordværende på de fire kaprede fly overlevede.
 
__TOC__
Under kapringen af flyene anvendte kaprerne både våben til at stikke og/eller dræbe piloter, kabinepersonale og passagerer. Rapporter fra telefonopkald fra flyene oplyste, at der blev brugt knive af flykaprerne til at stikke personalet, og i mindst to tilfælde passagerer under kapringerne.<ref name=911-ch1>{{cite book|url=http://www.9-11commission.gov/report/911Report_Ch1.pdf|title=9/11 Commission Report|chapter=Chapter 1.1: 'We Have Some Planes': Inside the Four Flights|year=2004|publisher=National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States|accessdate=April 22, 2009|format=PDF|pages=4–14}}</ref><ref>{{cite news |url=http://transcripts.cnn.com/TRANSCRIPTS/0201/06/lklw.00.html |title=Encore Presentation: Barbara Olson Remembered |work=Larry King Live |publisher=CNN |date=January 6, 2002 |accessdate=November 12, 2008}}</ref>
 
Nogle passagerer var i stand til at foretage telefonopkald ved hjælp af kabinernes ''airphoneservice'' og deres egne mobiltelefoner,<ref>{{cite news |url=http://www.post-gazette.com/headlines/20010916phonecallnat3p3.asp |title=The phone line from Flight 93 was still open when a GTE operator heard Todd Beamer say: 'Are you guys ready? Let's roll' |publisher=Pittsburgh Post-Gazette |date=September 16, 2001 |author=McKinnon, Jim |accessdate=May 18, 2008}}</ref><ref>{{cite news |url=http://archives.cnn.com/2001/US/09/12/family.reacts/index.html |title=Relatives wait for news as rescuers dig |publisher=CNN |date=September 13, 2001 |accessdate=May 20, 2008}}</ref> ved hjælp af dette, videregav de nærmere oplysninger, herunder hvor mange flykaprere, der var om bord på flyene, eller om de havde andre former for skadelige kemiske sprøjtemidler, såsom [[tåregas]] eller [[peberspray]], samt at nogle af de ombordværende var blevet stukket ned.<ref name="wilgoren">{{cite news |url=http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9B03E5DB1038F930A2575AC0A9679C8B63 |title=On Doomed Flight, Passengers Vowed To Perish Fighting |author=Wilgoren, Jodi and Edward Wong |date=September 13, 2001 |publisher=The New York Times |accessdate=November 11, 2008}}</ref><ref>{{cite news |url=http://articles.latimes.com/2006/apr/11/nation/na-moussa11 |title=Moussaoui Jury Hears the Panic From 9/11 |author=Serrano, Richard A. |publisher=Los Angeles Times |date=April 11, 2006 |accessdate=October 24, 2008}}</ref><ref>{{cite news |url=http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?file=/chronicle/archive/2004/01/28/MNGQ04JEEH1.DTL |title=Hijackers used Mace, knives to take over airplanes |publisher=San Francisco Chronicle |date=January 28, 2004 |author=Goo, Sara Kehaulani, Dan Eggen |accessdate=November 12, 2008}}</ref><ref name="CNN1">{{cite news | last = Ahlers| first = Mike M. | title = 9/11 panel: Hijackers may have had utility knives | publisher= CBS News |date= January 27,. januar 2004| url=http://www.cnn.com/2004/US/01/27/911.commis.knife/ | accessdate = September 7,. september 2006 }}</ref>
 
11. september-kommissionen har fastslået, at to af flykaprerne kort forinden havde købt [[Leatherman]] multitools.<ref name=commission>{{cite web| title=National Commission Upon Terrorist Attacks in the United States| url=http://www.9-11commission.gov/archive/hearing7/9-11Commission_Hearing_2004-01-27.htm| publisher=National Commission Upon Terrorist Attacks in the United States| accessdate=January 24, 2008| date=January 27, 2004}}</ref> En stewardesse på Flight 11, en passager på Flight 175 og Flight 93 nævnte, at flykaprerne havde medtaget bomber om bord på flyet, mens en anden passager nævnte, at han troede at bomberne var falske. Dog blev der ikke fundet spor af sprængstoffer, og 11. september-kommissionen mente at bomberne formentlig var falske.<ref name=911-ch1/>
Optagelserne fra United Airlines Flight 93s [[Sort boks|sorte boks]] viste, at besætningen og passagererne desperat forsøgte at genvinde kontrollen over flyet, efter at de igennem telefonopkald var blevet informeret om kapringen af de andre fly.<ref name="WP93">{{cite news |first=David |last=Snyder |title=Families Hear Flight 93's Final Moments |url=http://www.washingtonpost.com/ac2/wp-dyn/A12262-2002Apr18 |publisher=The Washington Post |date=April 19, 2002 |accessdate=April 23, 2008}}</ref> I henhold til optagelserne fra Flight 93 gav en af flykaprerne ordre til at vippe flyet rundt når det blev klart, at de ville miste kontrollen med flyet til passagererne.<ref name="Fox93Xscript">{{cite web |title=Text of Flight 93 Recording |publisher=Fox News |date=April 12, 2006 |url=http://www.foxnews.com/story/0,2933,191520,00.html |accessdate=April 22, 2008}}</ref> Kort tid efter, klokken 10:03:11, styrtede flyet ned på en mark nær Shanksville i Pennsylvania. Angrebets arkitekt, Khalid Sheikh Mohammed, nævnte under et interview i 2002 sammen med Yosri Fouda, at Flight 93s mål var United States Capitol, hvilket fik kodenavnet "the Faculty of Law".<ref>{{cite book |author=Fouda, Yosri and Nick Fielding |title=Masterminds of Terror |publisher=Arcade Publishing |year=2004 |pages=158–159}}</ref>
 
Tre af bygningerne i World Trade Center-komplekset kollapsede fordi deres konstruktion ikke kunne klare varmen fra brandene som følge af angrebet.<ref name="WPCollapse">{{cite news |first=Bill |last=Miller |title=Report Assesses Trade Center's Collapse |url=http://www.washingtonpost.com/ac2/wp-dyn/A11614-2002Apr30?language=printer |publisher=The Washington Post |date=May 1, 2002 |accessdate=April 23, 2008|archiveurl=https://archive.is/ojjW|archivedate=May 24, 2012}}</ref> Det sydlige tårn (2 WTC) styrtede sammen klokken 09:59, efter 56 minutters ildebrand.<ref name="WPCollapse" /> Det nordlige tårn (1 WTC) styrtede sammen klokken 10:28, efter ca. 102 minutters ildebrand.<ref name="WPCollapse" /> Da det nordlige tårn kollapsede, faldt der vragrester ned på den nærliggende [[World Trade Center nr. 7|bygning 7]], hvilket satte bygningen i brand. Disse brande fortsatte i timevis og svækkede bygningens bæreevne og førte til bygningens komplette kollaps klokken 17:21.<ref>{{cite web |year = 2002 |url = http://www.fema.gov/pdf/library/fema403_ch5.pdf | format = PDF | title = World Trade Center Building Performance Study | work = Ch. 5 WTC 7 – section 5.5.4 | publisher = Federal Emergency Management Agency |accessdate = December 16,. december 2009}}</ref><ref>{{cite web |url=http://wtc.nist.gov/NCSTAR1/PDF/NCSTAR%201A.pdf |title=Final Report on the Collapse of World Trade Center Building 7 |month=November |year=2008 |publisher=[[National Institute of Standards and Technology]] |page=xxxvii |accessdate=February 16, 2010 |format=PDF}}</ref>
 
Angrebene skabte en udbredt forvirring blandt nyhedsbureauer og flyveledere i hele USA. Al international civil lufttrafik blev forbudt landing på amerikansk jord i hele tre dage.<ref>{{cite web |title=Profiles of 9/11 – About 9/11 |url=http://www.biography.com/profiles-of-9-11/about911.jsp |work=[[The Biography Channel]] |publisher=[[A&E Television Networks]] |accessdate=December 12, 2007}}</ref> Luftfartøjer, der var i luften, skulle enten vende tilbage eller omdirigeres til lufthavne i Canada eller Mexico. Nyhedskilder meddelte om ubekræftede og ofte modstridende rapporter i løbet af dagen. Et af de mest udbredte af disse gik på at en bilbombe var blevet sprængt ved [[US State Department]]s hovedkvarter i Washington D.C.<ref name=errors2>{{cite web |last=Miller |first=Mark |title=Broadcasting and Cable |url=http://www.broadcastingcable.com/article/CA240241.html |date=August 26, 2002 |work=[[Broadcasting & Cable]] |publisher=[[Reed Business Information]] |accessdate=February 15, 2008}}</ref> Kort tid efter den første meddelelse om angrebet på Pentagon, fortalte nogle nyhedsmedier meget kort, at en brand var brudt ud på [[National Mall]].<ref>{{cite web |url=http://edition.cnn.com/TRANSCRIPTS/0109/11/bn.03.html |title=CNN.com&nbsp;— Transcripts |accessdate=May 2, 2008 |date=September 11, 2001 |publisher=CNN}}</ref> En anden beretning gik på, at et [[Delta Air Lines Flight 1989|Delta Air Lines-fly]] var blevet kapret. Denne rapport viste sig senere at være en fejltagelse; eftersom det kun i ganske få minutter ikke svarede på sine beskeder, men det reagerede på flyvelederne og landede sikkert i [[Cleveland]], [[Ohio]].<ref name="wkyc">{{cite web | last = O'Mara| first = Michael | title = 9/11: 'Fifth Plane' terror alert at Cleveland Hopkins Airport | publisher= WKYC News |date=September 11, 2006| url=http://www.wkyc.com/news/news_article.aspx?storyid=56706 | accessdate = September 8,. september 2009}}</ref>
 
=== Overblik ===
| 2,976
|}
Det totale antal døde lød på 2.995, herunder de 19 flykaprere og 2.976 ofre. Ofrene blev fordelt som følger: 246 på de fire fly (hvorfra der ikke var nogen overlevende), 2.605 i New York i World Trade Center samt på jorden, og 125 i Pentagon.<ref name="Chrono">{{cite web |url= http://archives.cnn.com/2001/US/09/11/chronology.attack/index.html | title = September 11: Chronology of terror| publisher = CNN | accessdate = September 7,. september 2006}}</ref><ref>{{cite news|url=http://www.cnn.com/2006/US/05/16/pentagon.video/index.html|title=First video of Pentagon 9/11 attack released|date=May 16, 2006|publisher=CNN|accessdate=September 10, 2006}}</ref> Alle dødsfaldene var civile, undtagen 55 militærfolk, som blev dræbt i Pentagon.<ref>{{cite news |author=Stone, Andrea |url=http://www.usatoday.com/news/sept11/2002-08-20-pentagon_x.htm |title=Military's aid and comfort ease 9/11 survivors' burden |publisher=USA Today |date=August 20, 2002 |accessdate=May 20, 2008}}</ref>
 
Det var folk fra over 90 lande, der mistede livet under angrebene på World Trade Center.<ref>{{cite web| last=Walker| first=Carolee| title=Five-Year 9/11 Remembrance Honors Victims from 90 Countries| url=http://www.america.gov/st/washfile-english/2006/September/20060911141954bcreklaw0.9791071.html| publisher=[[United States Department of State]]| date=September 11, 2006| accessdate=May 18, 2008|archiveurl=http://web.archive.org/web/20080115102024/http://www.america.gov/st/washfile-english/2006/September/20060911141954bcreklaw0.9791071.html|archivedate=January 15, 2008}}</ref> I [[2007]] tilføjede man Felicia Dunn-Jones til det officielle dødstal. Hun døde fem måneder efter terrorangrebet efter at have døjet med dårlige lunger.<ref name="dunn-jones">{{cite news |url=http://www.nytimes.com/2007/05/24/nyregion/24dust.html |title=For the First Time, New York Links a Death to 9/11 Dust |author=DePalma, Anthony |publisher=The New York Times |date=May 24, 2007}}</ref> Leon Heyward, der døde af lymfom i [[2008]], blev tilføjet til de officielle dødstal i [[2009]].<ref name="heyward"/>
[[Fil:Aerial_view_of_the_Pentagon_during_rescue_operations_post-September_11_attack.JPEG|thumb|Pentagon blev beskadiget efter brand, og brød delvist sammen]]
 
[[Deutsche Bank Building]] blev senere dømt til at blive revet ned, grundet ubeboelige samt giftige forhold inde i kontorbygningen. Bygningen blev nedrevet i 2007.<ref>{{cite web |url=http://www.fema.gov/pdf/library/fema403_ch6.pdf |title=World Trade Center Building Performance Study – Bankers Trust Building |month=May | year=2002 |publisher=FEMA |accessdate=July 12, 2007|format=PDF}}</ref><ref>{{cite web| title=The Deutsche Bank Building at 130 Liberty Street | publisher=Lower Manhattan Construction Command Center| url=http://www.renewnyc.com/plan_des_dev/130Liberty/default.asp | accessdate=July 12, 2007}}</ref> [[Borough of Manhattan Community College|Borough of Manhattan Community College's Fiterman Hall]] på [[30 West Broadway]] er ligeledes dømt til nedrivning på grund af omfattende skader fra angrebene.<ref>{{cite web| title = Lower Manhattan – Fiterman Hall| publisher = LowerManhattan.info| date= 2007-7| url = http://www.lowermanhattan.info/construction/project_updates/fiterman_hall_39764.aspx | accessdate = July 10,. juli 2007 }}</ref>
 
Andre nærliggende bygninger, herunder [[90 West Street]] og [[Verizon Building]], har lidt større skade, men er siden blevet restaureret.<ref name="nyconstruction">{{cite web |url=http://newyork.construction.com/projects/TopProjects04/Verizon.asp |title=Verizon Building Restoration |publisher=New York Construction (McGraw Hill) |accessdate=June 28, 2007}}</ref> World Financial Center-bygninger, [[One Liberty Plaza]], [[Millenium Hilton]], og [[90 Church Street]] havde moderate skader.<ref>{{cite web |url=http://www.fema.gov/pdf/library/fema403_ch7.pdf|title=World Trade Center Building Performance Study – Peripheral Buildings |month=May | year=2002 |publisher=FEMA |accessdate=July 12, 2007|format=PDF}}</ref> De er siden blevet restaureret. Kommunikationsudstyret på toppen af nordtårnet, herunder radio, tv og to-vejs radio, blev ligeledes ødelagt, men mediestationerne var hurtigt i stand til at omdirigere signaler og genoptage sine udsendelser.<ref name="wtcstudy"/><ref>{{cite web| last=Bloomfield| first=Larry| url=http://sysdesignshowcase.broadcastengineering.com/ar/broadcasting_new_york_broadcasters| title=New York broadcasters rebuild| publisher=Broadcast Engineering| date=October 1, 2001| accessdate=May 18, 2008}}</ref> I [[Arlington County]] styrtede en del af Pentagon sammen ved den brand, der opstod efter at Flight 77 havde ramt bygningen.<ref>{{cite web |url=http://www.fire.nist.gov/bfrlpubs/build03/PDF/b03017.pdf |title=The Pentagon Building Performance Report |publisher=American Society of Civil Engineers (ASCE) |month=January | year=2003| accessdate=May 20, 2008|format=PDF}}</ref>
Få timer efter angrebene var [[FBI]] allerede i stand til at udpege navne, og i mange tilfælde finde de personlige oplysninger, om de formodede piloter og flykaprere.<ref>
{{cite book |title=[[Against All Enemies|Against All Enemies: Inside America's War on Terrorism]] |last=Clarke |first=Richard A. |year=2004 |publisher=[[Simon & Schuster]] |location=New York |isbn=0-743-26823-7 |pages=13–14}}
</ref><ref>{{cite web| title = FBI Announces List of 19 Hijackers | publisher = Federal Bureau of Investigation|date=September 14, 2001| url=http://www.fbi.gov/pressrel/pressrel01/091401hj.htm| accessdate = September 7,. september 2006|archiveurl=http://web.archive.org/20010914223046/www.fbi.gov/pressrel/pressrel01/091401hj.htm|archivedate=September 14, 2001}}
</ref> Mohamed Atta fra Egypten var den taktiske leder af plottet, samt flykaprer på Flight 11.<ref>
{{cite news |title=The Hamburg connection |url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/2349195.stm |publisher=BBC News |date=August 19, 2005 |accessdate=October 3, 2008 }}
 
Ifølge [[Jerrold Post]], en [[professor]] i [[psykologi]] ved [[George Washington University]] og tidligere [[CIA]]-[[officer]], var flykaprerne mennesker som var veluddannede, modne voksne, og hvis trosopfattelser var fuldt dannet.<ref>
{{cite web| last = Clayton| first = Mark| title = Reading into the mind of a terrorist| publisher = [[The Christian Science Monitor]]| date= October 30,. oktober 2003 | url = http://www.csmonitor.com/2003/1030/p11s01-legn.html| accessdate = July 6,. juli 2007}}
</ref>
 
Bin Laden havde oprindeligt nægtet nogen form for indblanding i terrorangrebet, men senere indrømmede han at have andel i terrorangrebet.<ref name="cbc-2004"/><ref name="ajNov2004">{{cite news |archiveurl=http://web.archive.org/web/20070613014620/http://english.aljazeera.net/English/archive/archive?ArchiveId=7403 |archivedate=April 10, 2007 |url=http://english.aljazeera.net/English/archive/archive?ArchiveId=7403 |title=Full transcript of bin Ladin's speech |publisher=[[Al Jazeera]] |date=November 2, 2004 |accessdate=May 20, 2008}}</ref>
 
Den [[16. september]] 2001 benægtede Osama bin Laden enhver involvering i angrebene med oplæsningen af en meddelelse på [[Qatar]]s [[Al-Jazeera]] satellit-tv-kanal: "Jeg understreger, at jeg ikke deltog i udførelsen af denne aktion, som lader til at være udført af individer med egne motiver." Denne benægtelse blev offentliggjort på nyhedsstationer i hele verden. Dette var i stærk kontrast til en tidligere fatwa, underskrevet af bin Laden og andre, som refererede til drab på amerikanske statsborgere tilbage i [[1998]].<ref>{{cite web |title=Pakistan to Demand Taliban Give Up Bin Laden as Iran Seals Afghan Border |url=http://www.foxnews.com/story/0,2933,34440,00.html |publisher=[[Fox News Channel]] |date=September 16, 2001 |accessdate=May 20, 2008}}</ref> I november 2001 fandt amerikanske styrker et videobånd fra et ødelagt hus i [[Jalalabad]], [[Afghanistan]], hvori en mand, som angiveligt er Osama bin Laden, taler med [[Khaled al-Harbi]]. På båndet indrømmer bin Laden at have planlagt angrebene. Båndet blev vist på forskellige tv-stationer den [[13. december]] 2001.<ref>{{cite news | title = Bin Laden on tape: Attacks 'benefited Islam greatly'| publisher = CNN| date= December 14,. december 2001| url = http://archives.cnn.com/2001/US/12/13/ret.bin.laden.videotape/| accessdate = November 9,. november 2007 |quote=Reveling in the details of the fatal attacks, bin Laden brags in Arabic that he knew about them beforehand and says the destruction went beyond his hopes. He says the attacks "benefited Islam greatly".}}</ref> Den detaljerede tidsplan for bin Laden, der uden forudgående viden blev afsløret i et interview i september 2002 sammen med Khalid Sheikh Mohammed og Ramzi Binalshibh: Beslutningen om at lancere en "martyr-operation indenfor Amerika" blev lavet af al-Qaedas militære komité i begyndelsen af 1999; efter at Atta udvalgte datoen (9/11/01) for angrebene, meddelte Binalshibh den 29. august 2001, at bin Laden var blevet informeret om dette den 6. september 2001.<ref>{{cite news | title= Al-Qaeda 'plotted nuclear attacks' | publisher = BBC News | date = Sept 8, 2002| url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/2244146.stm |accessdate = Jan 2010}}</ref>
 
Den 27. december 2001 blev en anden bin Laden-video frigivet. I videoen siger bin Laden bl.a.: "Terror mod Amerika fortjener at blive rost, fordi det er en reaktion på uretfærdighed, der tager sigte på at tvinge USA til at stoppe sin støtte til Israel, som dræber vort folk".<ref>{{cite news | title = Transcript: Bin Laden video excerpts
| publisher = BBC News| date= December 27,. december 2001| url = http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/middle_east/1729882.stm| accessdate = September 7,. september 2006}}</ref>
 
Kort før det amerikanske præsidentvalg i 2004 bekræftede bin Laden offentligt al-Qaeda's involvering i angrebene på USA og han indrømmede sin direkte forbindelse til angrebene. Han sagde, at angrebene blev udført fordi "vi er frie mennesker, som ikke accepterer lovløshed, og vi vil genetablere friheden i vort land." Landet, bin Laden hentyder til, er formentlig Afghanistan.<ref>{{cite news |last=Michael |first=Maggie |url=http://www.signonsandiego.com/news/nation/terror/20041029-1423-binladentape.html |title=Bin Laden, in statement to U.S. people, says he ordered Sept. 11 attacks |agency=Associated Press |publisher=SignOnSanDiego.com |date=October 29, 2004 |accessdate=May 2, 2008}}</ref> Osama bin Laden fortæller desuden, at han personligt havde beordret sine tilhængere til at angribe World Trade Center, "vi havde aftalt med Mohammad Atta, [[Allah]] forbarm dig over ham, at alle operationer skulle udføres inden for 20 minutter, før Bush og hans administration kunne nå at reagere."<ref>{{cite news | title = Al-Jazeera: Bin Laden tape obtained in Pakistan| publisher = MSNBC |date=October 30, 2004 | url = http://msnbc.msn.com/id/6363306/| accessdate = September 7,. september 2006}}</ref> En anden video, der blev fremstillet af Al Jazeera i september 2006, viser Osama bin Laden sammen med Ramzi Binalshibh samt to flykaprere, Hamza al-Ghamdi og Wail al-Shehri, mens de forbereder sig til terrorangrebet.<ref>{{cite news |url=http://www.cbc.ca/world/story/2006/09/07/al-qaeda-tape.html |title=Bin Laden 9/11 planning video aired |publisher=[[CBC News]] |date=September 7, 2006 |archiveurl=http://web.archive.org/web/20071013183902/http://www.cbc.ca/world/story/2006/09/07/al-qaeda-tape.html |archivedate=October 13, 2007 |accessdate=May 20, 2008}}</ref>
 
=== Khalid Sheikh Mohammed ===
Khalid Sheikh Mohammed var også rådgiver og finansmand bag [[Bombningen af World Trade Center 1993|bombeangrebet mod World Trade Center i 1993]]. Han er desuden onkel til [[Ramzi Yousef]], som medvirkede til bombeangrebet.
 
Khalid Sheikh Mohammed blev anholdt den [[1. marts]] [[2003]] i [[Rawalpindi]] i [[Pakistan]] af pakistanske sikkerhedsfolk, der arbejder sammen med CIA. Han blev øjeblikkeligt tilbageholdt i [[Guantanamo-lejren]].<ref>{{cite news |url=http://www.time.com/time/nation/article/0,8599,436061,00.html |title=Khalid Sheikh Mohammed Names Names |publisher=[[Time Magazine]] |date=March 24, 2003 |accessdate=May 20, 2008}}</ref> Under USA's retsmøder i marts 2007 tilstod Sheikh Mohammed igen sit ansvar for angrebene: "Jeg var ansvarlig for 9/11, fra A til Z".<ref name=aljazeera2007>{{cite news |url=http://english.aljazeera.net/news/americas/2007/03/200852512026300115.html |title=September 11 suspect 'confesses' |publisher=Al Jazeera |date=March 15, 2007 |accessdate=June 10, 2009}}</ref><ref>{{cite news |url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/6452573.stm |title= Key 9/11 suspect 'admits guilt' |publisher=BBC News |date=March 15, 2007 |accessdate=May 20, 2008}}</ref> Mohammed aflagde tilståelse efter at være blevet tortureret med [[waterboarding]].<ref>{{cite web|date=May 8, 2008 | url=http://www.reuters.com/article/latestCrisis/idUSN08420997 | title=US judge orders CIA to turn over 'torture' memo-ACLU | publisher=Reuters | accessdate=September 26, 2009}}</ref> I november 2009 meddelte den amerikanske justitsminister [[Eric Holder]], at Mohammed og de fire anklagede medsammensvorne vil blive flyttet fra Guantanamo-lejren, for at blive stillet for en civil domstol nær Ground Zero i New York. Ingen retssagsdato blev givet. Holder udtrykte sin tillid til, at de sagsøgte ville få en retfærdig rettergang, som var "åbent for offentligheden og er åben for verden".<ref>{{cite news | title= 9/11 suspects face New York trial | date=November 13, 2009 | publisher=BBC News | url =http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/8359623.stm | accessdate = November 14,. november 2009}}</ref>
 
=== Andre Al-Qaeda-medlemmer ===
Terrorangrebene den 11. september 2001 havde øjeblikkelige og overvældende effekter på den amerikanske befolkning.<ref>{{cite journal |last=Stein |first=Howard F. |year=2003 |title=Days of Awe: September 11, 2001 and its Cultural Psychodynamics |journal=Journal for the Psychoanalysis of Culture and Society |volume=8 |issue=2 |pages=187–199 |publisher=Ohio State University Press |location=Columbus, OH |issn=1088-0763 |doi=10.1353/psy.2003.0047}}</ref> Mange politifolk og reddere rundt omkring i landet tog orlov for at rejse til New York for at hjælpe med oprydningen efter angrebet.<ref>{{cite news|title=Asthma Rates Up Among Ground Zero Workers |agency=Associated Press |publisher=CBS News |date=August 27, 2007 |accessdate=May 3, 2008}}</ref> [[Bloddonor|Bloddonationer]] på tværs af hele USA blev mere populære i ugerne efter terrorangrebet.<ref>{{Cite journal| last=Glynn| first=Simone A.| title=Effect of a National Disaster on Blood Supply and Safety: The September 11 Experience| url=http://jama.ama-assn.org/cgi/content/abstract/289/17/2246?maxtoshow=&HITS=10&hits=10&RESULTFORMAT=1&andorexacttitle=and&andorexacttitleabs=and&andorexactfulltext=and&searchid=1119520325357_713&stored_search=&FIRSTINDEX=0&sortspec=relevance&volume=289&firstpage=2246&journalcode=jama | date=May 7, 2003| journal=[[Journal of the American Medical Association]]| publisher=[[American Medical Association]]| volume=289| issue=17| accessdate=May 20, 2008| pmid=12734136| doi=10.1001/jama.289.17.2246| page=2246}}</ref><ref>{{cite web| title=Red Cross Woes| url=http://www.pbs.org/newshour/bb/business/july-dec01/redcross_12-19.html| date=December 19, 2001| accessdate=May 1, 2008| publisher=PBS}}</ref>
 
For første gang i historien blev SCATANA forpligtet til, at alle fly i USA og flere andre lande, herunder Canada, skulle blive på jorden i flere dage,<ref>{{cite web|url = http://www.judicialwatch.org/archive/2007/Saudi%20Docs%202.pdf|title = NOTAMs/Flight Restrictions in Effect on 9/13/01|author = FDC|publisher = Federal Bureau of Investigation (hosted at [http://www.judicialwatch.org/jwnews/062207.htm JudicialWatch])|date = April 13,. april 2007|page = 15ff
}}</ref> hvilket førte til problemer for over titusinder af rejsende i hele verden.<ref name="Commission">{{cite web| title = Wartime| work = National Commission on Terrorists Attacks upon the United States| publisher = U.S. Congress| url = http://www.9-11commission.gov/report/911Report_Ch10.htm| accessdate = September 8,. september 2006}}</ref> Alle internationale flyveruter blev midlertidigt udelukket fra det amerikanske luftrum. Canada fik omdirigeret 226 fly og lancerede [[Operation Yellow Ribbon]] til at håndtere det store antal fly og strandede passagerer.<ref name='canadaflights'>{{cite press release| title=Actions taken following September 11 terrorist attacks |date=December 11, 2001 |publisher=[[Transport Canada]] |url=http://www.tc.gc.ca/mediaroom/releases/nat/2001/01_h152e.htm |accessdate=April 23, 2009}}</ref>
 
=== Militære operationer efter terrorangrebene ===
{{Uddybende|Krigen mod terrorisme}}
 
Klokken 14:40 lokal tid den 11. september udsendte USA's forsvarsminister [[Donald Rumsfeld]] hurtige ordrer om at finde beviser for [[Irak]]s involvering.<ref name="IraqSuspect">{{cite news |first=Joel |last=Roberts |title=Plans For Iraq Attack Began On 9/11 |date=September 4, 2002 |publisher=CBS News |url =http://www.cbsnews.com/stories/2002/09/04/september11/main520830.shtml |accessdate = October 7,. oktober 2009 }}</ref><ref>{{cite news |first=Julian |last=Borger |title=Blogger bares Rumsfeld's post 9/11 orders |date=February 24, 2006 |publisher=Guardian News and Media Limited |url =http://www.guardian.co.uk/world/2006/feb/24/freedomofinformation.september11 |accessdate = October 7,. oktober 2009 }}</ref>
 
[[NATO]]'s Råd erklærede, at angrebene på USA blev anset for at være et angreb mod NATO-lande.<ref>{{cite web |title = Statement by the North Atlantic Council |publisher = NATO |date=September 15, 2001 |url = http://www.nato.int/docu/pr/2001/p01-124e.htm |accessdate = September 8,. september 2006 |quote="Article 5: The Parties agree that an armed attack against one or more of them in Europe or North America shall be considered an attack against them all and consequently they agree that, if such an armed attack occurs, each of them, in exercise of the right of individual or collective self-defence recognised by Article 51 of the Charter of the United Nations, will assist the Party or Parties so attacked by taking forthwith, individually and in concert with the other Parties, such action as it deems necessary, including the use of armed force, to restore and maintain the security of the North Atlantic area. / Any such armed attack and all measures taken as a result thereof shall immediately be reported to the Security Council. Such measures shall be terminated when the Security Council has taken the measures necessary to restore and maintain international peace and security."}}</ref> Efter et officielt besøg i USA af den australske premierminister [[John Howard]] på tidspunktet for angrebene påberåbte han en artikel i IV ANZUS traktat. I kølvandet på angrebene meddelte Bush-administrationen, at der erklæredes krig mod terrorisme med det mål at retsforfølge Osama bin Laden og al-Qaeda samt forhindre fremkomsten af andre terrornetværk. Disse mål skulle opnås ved økonomiske og militære sanktioner mod stater, som blev opfattet som husly til terrorister samt øget global overvågning og udveksling af efterretninger.
 
Den næststørste operation i den amerikanske globale krig mod terrorisme uden for USA, og den største direkte forbundet med terrorisme, blev den amerikansk-ledede koalitions omstyrtning af Taleban-styret i Afghanistan. USA var ikke den eneste nation der øgede sit militære beredskab. Bemærkelsesværdige eksempler er Filippinerne og Indonesien, lande, der begge har deres egne interne konflikter med den islamiske terrorisme.<ref>{{cite paper |author = C. S. Kuppuswamy |title = Terrorism in Indonesia : Role of the Religious Organisation |publisher = South Asia Analysis Group |date= November 2,. november 2005 |url = http://www.saag.org/%5Cpapers16%5Cpaper1596.html |accessdate =July 6, 2007}}</ref><ref>{{Cite book |last=Banlaoi |first=Rommel |contribution=Radical Muslim Terrorism in the Philippines |year=2006 |title=Handbook on Terrorism and Insurgency in Southeast Asia |editor-last=Tan |editor-first=Andrew |place=London |publisher=Edward Elgar Publishing}}</ref>
 
=== Indenlandsk reaktion ===
USA's regering, ledet af [[George W. Bush]], fastslog (delvist baseret på hemmeligstemplet information), at [[al-Qaeda]] og [[Osama bin Laden]] bar ansvaret for angrebene. Osama bin Laden afviste til at begynde med, men skiftede senere over til at bekræfte sin involvering i angrebene. Han havde tidligere erklæret sig for at være i [[hellig krig|religiøs krig]] mod USA, og dette bliver officielt anset for at være motivet bag angrebene.
 
Den 20. september 2001 talte den amerikanske præsident til nationen, ved en fælles samling i Kongressen, om begivenhederne, der hændte den 11. september, de mellemliggende ni dage af rednings-og genopbygningsarbejdet og hans hensigter som reaktion på disse begivenheder. New Yorks borgmester, [[Rudy Giuliani]] gav Bush stor ros både nationalt og i New York.<ref>{{cite news |last = Pooley |first = Eric |title = Mayor of the World |work = Time 2001 Person of the Year| publisher = Time Magazine|url = http://www.time.com/time/specials/2007/personoftheyear/ |accessdate = September 8,. september 2006 }}</ref>
 
Mange [[relief]]-midler blev straks afsat til at mindes de mange ofre for angrebene samt til at have den opgave at skulle yde en finansiel bistand til de overlevende fra angrebene og familierne til ofrene. Ved fristens udløb for ofrenes erstatning, den 11. september 2003, havde man modtaget 2.833 ansøgninger fra de pårørende til de, der blev dræbt.<ref>{{cite web |last = Barrett
|first = Devlin |title = 9/11 Fund Deadline Passes |publisher =CBS News |date= December 23,. december 2003 |url = http://www.cbsnews.com/stories/2004/01/16/national/main593715.shtml |accessdate = September 8,. september 2006}}</ref>
 
Beredskabsplaner for kontinuiteten i regeringens evakuering af lederne blev også gennemført næsten umiddelbart efter angrebene. Kongressen vidste imidlertid ikke, at USA var under en kontinuitet indtil februar 2002.<ref>{{cite web |title = 'Shadow Government' News To Congress |publisher = CBS News |date= March 2,. marts 2002 |url =
http://www.cbsnews.com/stories/2002/03/01/attack/main502530.shtml |accessdate = September 8,. september 2006}}</ref>
 
I USA vedtog Kongressen efter underskrift af præsident Bush 'Homeland Security Act of 2002' til at skabe 'Department of Homeland Security', der repræsenterer den største omstrukturering af den amerikanske regering i moderne tid.{{kilde mangler|dato=september 2016}}
 
== Racerelateret kriminalitet ==
I dagene efter terrorangrebet opstod der talrige typer af chikane og racerelateret kriminalitet, også kaldet [[hate crime]], mod folk fra Mellemøsten.<ref name="Hate crime reports up in wake of terrorist attacks">{{cite web |title = Hate crime reports up in wake of terrorist attacks |publisher = CNN |date=September 17, 2001 |url = http://archives.cnn.com/2001/US/09/16/gen.hate.crimes/ |accessdate = September 8,. september 2006}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.unitedforpeace.org/article.php?id=485 |title=U.S. Officials Should Have Been Better Prepared For Hate Crime Wave |accessdate=September 11, 2008 |date=November 14, 2002 |publisher=[[Human Rights Watch]]}}</ref> [[Sikher]]e var også mål for chikaner, fordi de mandlige sikhere ofte bærer [[turban]], hvilket tit blev forbundet med muslimer. Der var yderligere rapporter om verbal chikane, herunder med angreb på [[moske]]er og andre religiøse bygninger, herunder brandbomber mod et hinduistisk tempel. Endvidere overfald på mennesker samt et mord: Balbir Singh Sodhi blev dræbt den 15. september 2001. Han var, som mange andre, en Sikh, der blev taget for at være muslim.<ref name="Hate crime reports up in wake of terrorist attacks"/>
 
Ifølge en undersøgelse, foretaget af [[Ball State University]], formodedes personer med mellemøstlig afstamning at være mere efterstræbte som ofre for hate crime hvis de tillige var tilhængere af islam. Undersøgelsen afslørede også en tilsvarende stigning i hate crimes mod mennesker, der har været opfattet som islamister, samt arabere og personer med mellemøstlig oprindelse.<ref>{{cite web |url=http://www.bsu.edu/news/article/0,1370,-1019-12850,00.html |title=Many minority groups were victims of hate crimes after 9-11 |accessdate=September 11, 2008 |date=October 9, 2003 |publisher=[[Ball State University]]}}</ref>
 
=== Den muslimsk-amerikanske reaktion ===
Topmuslimske organisationer i USA var hurtige til at fordømme angrebene den 11. september og opfordre muslimsk-amerikanere til at anvende deres evner og ressourcer til at bidrage til afhjælpning af lidelserne hos de berørte mennesker og deres familier.<ref>{{cite web |last = American Muslim Leaders |title = Muslim Americans Condemn Attack |publisher = ISNA |url = http://www.islamicity.com/articles/Articles.asp?ref=AM0109-335 |accessdate = December 19,. december 2006}}</ref> Blandt toporganisationer kan nævnes: Islamic Society of North America, American Muslim Alliance, American Muslim Council, Council on American-Islamic Relations, Islamic Circle of North America, og Shari'a Scholars Association of North America. Sammen med massive monetære donationer blev der lanceret mange islamiske organisationer, som gav lægehjælp, mad og husly til ofrene.<ref>{{Cite news |last = Beaulieu |first = Dan |title = Muslim groups around world condemn the killing of innocents |work = Agence France Presse – English |date = September 12,. september 2001 |accessdate = November 19,. november 2008 }}</ref><ref>{{Cite news |last = Davis |first = Joyce M. |title = Muslims condemn attacks, insist Islam not violent against innocents |work = Knight Ridder Washington Bureau |date = September 13,. september 2001 |accessdate = November 19,. november 2008 }}</ref><ref>{{Cite news |last = Witham |first = Larry |title = Muslim groups decry attacks; No cause justifies the 'immoral' act, U.S. councils say |work = The Washington Times |date = September 12,. september 2001 |accessdate = November 19,. november 2008 }}</ref>
 
=== Internationale reaktioner ===
Angrebene blev direkte transmitteret over hele verden. Over hele kloden blev der tilbudt pro-amerikansk støtte og solidaritet.<ref>{{cite web |last=Hertzberg |first=Hendrik |title=Lost love |publisher=[[The New Yorker]] |url=http://www.newyorker.com/archive/2006/09/11/060911ta_talk_hertzberg |date=September 11, 2006 |accessdate=May 19, 2008}}</ref> Ledere i de fleste mellemøstlige lande, også Afghanistan, fordømte angrebene. Irak var en bemærkelsesværdig undtagelse, med en øjeblikkelig officiel erklæring om, at "de amerikanske cowboys høster frugten af deres forbrydelser mod menneskeheden".<ref>{{cite web |title=Attacks draw mixed response in Mideast |url=http://archives.cnn.com/2001/WORLD/europe/09/12/mideast.reaction/index.html |publisher=CNN.com|date=September 12, 2001|accessdate=March 30, 2007}}</ref>
 
Titusindvis af mennesker forsøgte at flygte fra Afghanistan efter angrebene, fordi man frygtede en reaktion fra USA. Pakistan, der allerede var hjemsted for mange afghanske flygtninge fra tidligere afghanske konflikter, lukkede grænsen til Afghanistan den 17. september. Cirka en måned efter angrebene anførte USA en bred koalition af internationale styrker i forsøget på at tilintetgøre [[Taliban]]-styrets husly for al-Qaeda.<ref>{{cite web |title=U.S. President Bush's speech to United Nations |publisher=CNN |date= November 10,. november 2001 |url=http://archives.cnn.com/2001/US/11/10/ret.bush.un.transcript/index.html |accessdate=April 14, 2008}}</ref> De pakistanske myndigheder ændrede modvilligt holdning <ref>[http://www.dawn.com/wps/wcm/connect/dawn-content-library/dawn/news/pakistan/06-musharraf-bullied-into-supporting-war-on-terror-rs-03 Pakistan | Musharraf bullied into supporting war on terror]. Dawn.Com (2009-12-09). Retrieved on 2010-03-16.</ref> for at tilslutte sig USA's krig mod Taleban og al-Qaeda. Pakistan gav USA en række militære lufthavne og baser til deres angreb på Taliban-regimet og anholdt over 600 formodede al-Qaeda medlemmer, som blev overdraget til USA.<ref>{{cite news |last = Khan |first = Aamer Ahmed |title = Pakistan and the 'key al-Qaeda' man |publisher = BBC |date= May 4,. maj 2005 |url = http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/south_asia/4513281.stm |accessdate = September 8,. september 2006 }}</ref>
 
En lang række lande, herunder [[Canada]], [[Kina]], [[Storbritannien]], [[Frankrig]], [[Rusland]], [[Tyskland]], [[Indien]] og [[Pakistan]], indførte en anti-terror lovgivning og lukkede en række bankkonti tilhørende enkeltpersoner, der var mistænkt for at have forbindelse til al-Qaeda.<ref>{{cite web |last=Hamilton |first=Stuart |title=September 11, the Internet, and the effects on information provision in Libraries |work=68th IFLA Council and Conference |date=August 24, 2002 |url=http://www.ifla.org/IV/ifla68/papers/156-079e.pdf |format=PDF |accessdate=September 8, 2006}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.g8.fr/evian/english/navigation/g8_documents/archives_from_previous_summits/kananaskis_summit_-_2002/g8_counter-terrorism_cooperation_since_september_11th_backgrounder.html |title=G8 counter-terrorism cooperation since September 11 backgrounder |accessdate=September 14, 2006 |publisher=Site Internet du Sommet du G8 d'Evian}}</ref> Retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenester i en række lande, herunder [[Italien]], [[Malaysia]], [[Indonesien]] og [[Filippinerne]], anholdt personer, som de mistænkte for at stå bag terror.<ref>{{cite web |last = Walsh |first = Courtney C |title = Italian police explore Al Qaeda links in cyanide plot |publisher = Christian Science Monitor |date= March 7,. marts 2002 |url = http://www.csmonitor.com/2002/0307/p07s02-woeu.html |accessdate =September 8, 2006}}</ref><ref>{{cite web |title = SE Asia unites to smash militant cells |publisher = CNN |date= May 8,. maj 2002 |url=http://edition.cnn.com/2002/WORLD/asiapcf/southeast/05/07/seasia.terror.pact/ |accessdate = September8. 8,september 2006}}</ref>
 
I USA gav dette anledning til en vis kritik fra menneskerettighedsorganisationer o.l., så som [[Bill of Rights Defense Committee]], der hævdede, at de traditionelle begrænsninger for føderal overvågning (f.eks COINTELPRO's overvågning af offentlige møder) var blevet "demonteret" af USA PATRIOT Act.<ref>{{cite web |last = Talanian |first = Nancy |title = A Guide to Provisions of the USA Patriot Act and Federal Executive Orders that threaten civil liberties |publisher = Bill of Rights Defense Committee |year= 2002 |url = http://www.bordc.org/resources/repeal.pdf |format = PDF |accessdate = September 8,. september 2006}}</ref> Organisationer såsom [[American Civil Liberties Union]] og Liberty fremførte, at visse borgerlige rettigheder og beskyttelse ville blive omgået.<ref>{{cite web |url=http://action.aclu.org/reformthepatriotact/primer.html |title=Reform the Patriot Act – Do not Expand It! |publisher=[[American Civil Liberties Union]] |accessdate=September 14, 2006}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.liberty-human-rights.org.uk/issues/2-terrorism/index.shtml |title=Liberty – Protecting Civil Liberties Promoting Human Rights : Terrorism |publisher=[[Liberty (pressure group)|Liberty]] |accessdate=September 14, 2006}}</ref>
 
USA oprettede [[Guantánamo-lejren]] på Cuba for at holde styr på personer, som de definererede som "ulovlige fjendtlige kombattanter". Legitimiteten af disse tilbageholdelser er blevet drøftet af bl.a. [[Europa-Parlamentet]], [[Organisationen af Amerikanske Stater]] og [[Amnesty International]].<ref>{{cite news |title=Euro MPs urge Guantanamo closure |url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/5074216.stm |publisher=BBC News |date=June 13, 2006 |accessdate=May 20, 2008}}</ref><ref>{{cite web |last=Mendez |first=Juan E. |author-link=Juan E. Méndez |date=March 13, 2002 |title=Detainees in Guantanamo Bay, Cuba; Request for Precautionary Measures, Inter-Am. C.H.R. |url=http://www1.umn.edu/humanrts/cases/guantanamo-2003.html |publisher=[[University of Minnesota]] |accessdate=April 14, 2008}}</ref><ref>{{cite web |title=USA: Release or fair trials for all remaining Guantánamo detainees |url=http://www.amnesty.org/en/for-media/press-releases/usa-release-or-fair-trials-all-remaining-guant%C3%A1namo-detainees-20080502 |publisher=Amnesty International |date=May 2, 2008 |accessdate=May 4, 2008}}</ref>
Angrebene påvirkede også små virksomheder i Lower Manhattan tæt ved World Trade Center. Omkring 2.960.000 m2 af Lower Manhattans kontorlokaler blev beskadiget eller ødelagt ved angrebet.<ref>{{cite web| last=Hensell| first=Lesley| title=Tough Times Loom For Manhattan Commercial Market| url=http://realtytimes.com/rtpages/20011214_downtown.htm| publisher=Realty Times| date=December 14, 2001| accessdate=May 3, 2008}}</ref>
 
Mange spekulerede på, om de mistede arbejdspladser ville vende tilbage og det decimerede beskatningsgrundlag ville komme på fode igen.<ref>{{cite web| last = Parrott| first = James| title = The Employment Impact of the September 11 World Trade Center Attacks: Updated Estimates based on the Benchmarked Employment Data| publisher = The Fiscal Policy Institute| date= March 8,. marts 2002| url = http://www.fiscalpolicy.org/Employment%20Impact%20of%20September%2011_Update.pdf| format = PDF| accessdate = September8. 8,september 2006}}</ref> Undersøgelser af de økonomiske virkninger af angrebet viser, at Manhattans real-estate marked og kontorbeskæftigelse var mindre påvirket end oprindeligt forventet.<ref>{{cite web| last = Fuerst| first = Franz| title = Exogenous Shocks and Real Estate Rental Markets: An Event Study of the 9/11 Attacks and their Impact on the New York Office Market | publisher = Russell Sage Foundation|date=September 7, 2005| url = http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=800006| accessdate = May 10,. maj 2007}}</ref><ref>{{cite web| last = Russell| first = James S.| title = Do skyscrapers still make sense? Revived downtowns and new business models spur tall-building innovation.
| publisher = Architectural Record| date= November 7,. november 2004| url = http://archrecord.construction.com/innovation/2_Features/0411SkyscraperSense.asp| accessdate = May 10,. maj 2007}}</ref>
 
Det nordamerikanske luftrum holdt lukket i flere dage efter angrebene, hvilket førte til en nedskæring på næsten 20% i lufttrafikkens kapacitet.<ref>{{cite web| last=Bhadra| first=Dipasis| coauthors=Pamela Texter| title=Airline Networks: An Econometric Framework to Analyze Domestic U.S. Air Travel| publisher=[[United States Department of Transportation]]| year=2004| url=http://www.bts.gov/publications/journal_of_transportation_and_statistics/volume_07_number_01/html/paper_06/| accessdate=May 21, 2008}}</ref>
Effekter på helbredet udvidede sig ligeledes til nogle beboere, studerende og kontorarbejdere i Lower Manhattan samt i nærheden af [[Chinatown]].<ref>{{cite web| title=Updated Ground Zero Report Examines Failure of Government to Protect Citizens| publisher=Sierra Club| year=2006| url=http://www.sierraclub.org/groundzero/| accessdate=May 21, 2008}}</ref> Det giftige støv, forårsaget af World Trade Centers sammenbrud, har også ført til flere dødsfald. Ofrenes navne vil blive medtaget i World Trade Center Memorial.<ref>{{cite web| last=Smith| first=Stephen| url=http://www.cbsnews.com/stories/2008/04/28/national/main4049362.shtml| title=9/11 "Wall Of Heroes" To Include Sick Cops| publisher=CBS News| date=April 28, 2008| accessdate=May 3, 2008}}</ref> Det har også ført til en række videnskabelige spekulationer på, om eksponeringen af forskellige giftige stoffer i luften kan have negative virkninger på et [[Foster|fostrets]] udvikling. På grund af denne potentielle fare blev børns miljømæssige sundhedscenter sat til at undersøge de børn, hvis mødre var gravide under World Trade Centers sammenbrud samt dem, der boede eller arbejdede i nærheden af World Trade Center.<ref>{{cite web| title = CCCEH Study of the Effects of 9/11 on Pregnant Women and Newborns| work = World Trade Center Pregnancy Study| publisher = Columbia University| year= 2006| url =http://www.familiesofseptember11.org/docs/CCCEH%20Study%20Intro.pdf|accessdate=April 14, 2008|format=PDF}}</ref>. En undersøgelse udgivet i april 2010, foretaget af redningsarbejdere, har konstateret, at alle de medvirkende til redningsarbejdet fik nedsat lungefunktion og at 30 til 40 procent af arbejderne havde vedvarende symptomer, der startede inden for de første år efter angrebet, med en ringe – eller slet ingen – forbedring siden.<ref>[http://www.nytimes.com/2010/04/08/nyregion/08lung.html?src=m Lung Function of 9/11 Rescuers Fell, Study Finds The New York Times April 7, 2010]</ref>
 
Den 17. oktober 2006 afviste den føderale dommer, Alvin Hellerstein, New Yorks afvisning af at betale sundhedsomkostninger for redningsarbejderne.<ref>{{cite news| first=Anthony |last=DePalma |title=Many Ground Zero Workers Gain Chance at Lawsuits |publisher=The New York Times |date=October 18, 2006 |url=http://www.nytimes.com/2006/10/18/nyregion/nyregionspecial3/18toxic.html?ref=nyregion |accessdate=May 18, 2008}}</ref> Regeringens embedsmænd blev desuden kritiseret for at have opfordret befolkningen til at vende tilbage til Lower Manhattan i ugerne umiddelbart efter angrebene. Christine Todd Whitman, EPA's administrator i kølvandet på angrebene, blev stærkt kritiseret for at udsende ukorrekte påstande om, at området var miljømæssigt sikkert.<ref>{{cite news |first=Larry |last=Neumeister |url=http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?file=/n/a/2006/02/02/national/a142556S81.DTL |title=Judge Slams Ex-EPA Chief Over Sept. 11 |agency=Associated Press |publisher=San Francisco Chronicle |date=February 2, 2006 |accessdate=May 3, 2008|archiveurl=http://web.archive.org/web/20080524084609/http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?file=/n/a/2006/02/02/national/a142556S81.DTL|archivedate=May 24, 2008}}</ref> Præsident Bush blev kritiseret for at blande sig i EPA's fortolkninger og udtalelser om luftkvaliteten i kølvandet på angrebene.<ref>{{cite news | last = Heilprin| first = John| title = White House edited EPA's 9/11 reports| publisher = Seattle Post-Intelligencer| date = June 23,. juni 2003| url=http://www.seattlepi.com/national/136350_epa23.html?rand=26878.51| accessdate = April 12,. april 2008}}</ref> Desuden blev borgmester Giuliani kritiseret for at have opfordret det finansielle industripersonale til at vende hurtigt tilbage til Wall Street-området.<ref>{{cite news| last=Smith| first=Ben| title=Rudy's black cloud. WTC health risks may hurt Prez bid| url=http://www.nydailynews.com/archives/news/2006/09/18/2006-09-18_rudy_s_black_cloud__wtc_heal.html| publisher=[[Daily News (New York)|Daily News]]| date=September 18, 2006| accessdate=May 21, 2008}}</ref>
 
== Undersøgelser ==
Tekniske undersøgelse af tvillingetårnenes og World Trade Center nr. 7's kollaps blev foretaget af det amerikanske handelsministerium [[National Institute of Standards and Technology]] (NIST). Målene for denne undersøgelse var at fastslå, hvorfor bygningerne kollapsede, omfanget af skader og dødsfald samt de procedurer, der er involveret i udformningen og forvaltningen af World Trade Center.<ref name="NISTInvest">{{cite web |title=NIST’s World Trade Center Investigation |url=http://www.nist.gov/public_affairs/factsheet/nist_investigation_911.htm |work=National Institute of Standards and Technology |publisher=U.S. Department of Commerce |date=December 14, 2007 |accessdate=May 3, 2008}}</ref> Undersøgelsen af sammenbruddet i 1 WTC og 2 WTC blev tilendebragt i oktober 2005 og undersøgelsen af sammenbruddet i 7 WTC var færdig august 2008.<ref>{{cite web |url=http://wtc.nist.gov/reports_october05.htm |title=Final Reports of the Federal Building and Fire Investigation of the World Trade Center Disaster |date=June 8, 2006 |accessdate=April 30, 2008 |work=[[National Institute of Standards and Technology]] |publisher=[[United States Department of Commerce]]}}</ref><ref name="NISTTheory">{{cite web |url=http://www.nist.gov/public_affairs/releases/wtc082108.html |title=NIST WTC 7 Investigation Finds Building Fires Caused Collapse |date=August 21, 2008 |accessdate=August 22, 2008 |work=[[National Institute of Standards and Technology]] |publisher=[[United States Department of Commerce]]}}</ref>
 
Rapporten konkluderede, at brandsikringsmæssige tiltag på tvillingetårnenes stålinfrastruktur blev sprængt, efter at de blev ramt af de to fly. Hvis dette ikke var sket ville tårnene sandsynligvis være blevet stående.<ref name="NISTCollapse">{{cite book |author=National Construction Safety Team |url=http://wtc.nist.gov/NISTNCSTAR1CollapseofTowers.pdf |title=Final Report on the Collapse of the World Trade Center Towers |work=National Institute of Standards and Technology|publisher=United States Department of Commerce |chapter=Executive Summary |month=September | year=2005| accessdate=May 21, 2008|format=PDF}}</ref> En undersøgelse, offentliggjort af forskere fra [[Purdue University]], bekræftede, at hvis varmeisoleringen på de centrale søjler ville være fjernet og kolonnetemperaturerne var forhøjet til ca 700° ville branden være tilstrækkelig til at indlede et kollaps.<ref>{{cite journal|last1=Irfanoglu|first1=Ayhan|last2=Hoffmann|first2=Christoph M.|title=An Engineering Perspective of the Collapse of WTC-I|journal=Journal of Performance of Constructed Facilities|volume=22|number=62|year=2008}}</ref><ref>{{cite news | title = Purdue creates scientifically based animation of 9/11 attack | last = Tally | first = Steve | publisher = Purdue News Service | url = http://news.uns.purdue.edu/x/2007a/070612HoffmannWTC.html |date= June 12,. juni 2007 | accessdate = August 29,. august 2008}}</ref>
 
W. Gene Corley, direktør for den oprindelige undersøgelse, kommenterede at "tårnene var virkelig forbløffende. Fly kan ikke få bygninger til at styrte sammen, det var den brand, der efterfulgte. Det er bevist, at du kunne tage de to tredjedele af kolonnerne i et tårn, og bygningen ville blive stående."<ref name="TerrorProof">{{cite web |title=Building a Terror-Proof Skyscraper: Experts Debate Feasibility, Options |first=Pete |last=Sigmund |url=http://www.constructionequipmentguide.com/story.asp?story=2598&headline=Building%20a%20Terror-Proof%20Skyscraper:%20Experts%20Debate%20Feasibility,%20Options |accessdate=January 24, 2008 |date=September 25, 2002}}</ref> Brandene svækkede etagerne, hvilket fik gulvene til at synke sammen. Gulvene trak sig sammen på ydersiden af stålsøjlerne til det punkt, hvor de udvendige kolonner bukkede indad. Med skade på kernen kunne de udvendige søjler ikke længere støtte bygningerne, hvilket fik dem til at kollapse. Endvidere bekræfter rapporten, at tårnenes trapperum ikke var tilstrækkeligt sikrede.<ref name="NIST">{{cite web | title=Translating WTC Recommendations Into Model Building Codes | publisher=National Institute of Standards and Technology | url=http://wtc.nist.gov/NIBS_MMC/CodeChangeProposals.htm | accessdate=January 24, 2008 | date=October 25, 2007}}</ref> NIST konkluderede, at ukontrollerede brande i 7 WTC forårsagede at gulvbjælkerne blev varme.<ref name="NISTTheory" />
[[Fil:Wtc-2004-memorial.jpg|thumb|Mindehøjtidelighed den 11. september 2004, hvor lyskastere markerer tårnenes placering]]
 
I dagene umiddelbart efter angrebene blev der opsat mindesmærker og vist global medfølelse.<ref>{{cite news | title = Honoring the fallen, From New York to Texas, Americans pay respect to the victims of terrorism| publisher = [[The Dallas Morning News]]| date= September 15,. september 2001}}</ref><ref>{{cite news | last = Ahrens| first = Frank | title = Sorrow's Legions; Washingtonians Gather With Candles, Prayers And a Shared Grief| publisher = Washington Post| date= September 15,. september 2001}}</ref><ref>{{cite web| title = Bush Thanks Canadians for Helping After 9/11| publisher = [[Fox News Channel|Fox News]]| date= December 1,. december 2004| url = http://www.foxnews.com/story/0,2933,140098,00.html| accessdate = July 21,. juli 2007 }}</ref> Desuden blev der opsat billeder af de mange forsvundne og savnede på Ground Zero. Et vidne har beskrevet, at han var ude af stand til at "komme væk fra ansigterne af de uskyldige ofre, som blev dræbt. Deres billeder er at se overalt, på telefonbokse, gadebelysningen, og på væggene i [[metrostation]]erne. Alt mindede om en enorm begravelse, folk stod stille og triste. Men samtidig også noget meget rart. Før gav New York mig en kold fornemmelse, men nu går folk og hjælper hinanden."<ref name="Sigmund">{{cite web | publisher=Construction Equipment Guide | first=Pete | last=Sigmund | date=September 26, 2001 | accessdate=January 24, 2008 | title=Crews Assist Rescuers in Massive WTC Search | url=http://www.cegltd.com/story.asp?story=1531&headline=Crews%20Assist%20Rescuers%20in%20Massive%20WTC%20Search}}</ref>
 
Et af de først-opførte mindesmærker var [[Tribute in Light]], en installation bestående af 88 projektører, der danner to lodrette søjler, som lyser op i himlen.<ref>{{cite news| title = Tribute in light to New York victims| publisher = BBC News| date= March 6,. marts 2002| url = http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/americas/1857699.stm| accessdate = July 21,. juli 2007 }}</ref> I New York startede man [[World Trade Center Site Memorial Competition]] for at designe et passende mindesmærke på stedet.<ref>{{cite web |url=http://wtcsitememorial.org/about.html |title=About the World Trade Center Site Memorial Competition |accessdate=September 12, 2008 |publisher=World Trade Center Site Memorial Competition}}</ref> Det vindende design, ''Reflecting Absence'', blev udvalgt som vinder i august [[2006]] og består af to bassiner i fodsporene af, hvor de to tårne engang stod, omgivet af en liste med ofrenes navne i et underjordisk mindesmærke.<ref>{{cite web| coauthors = [[Associated Press]]| title = WTC Memorial Construction Begins| publisher = [[CBS News]]| date= March 6,. marts 2006| url = http://www.cbsnews.com/stories/2006/03/13/national/main1393070.shtml| accessdate = July 22,. juli 2007}}</ref> Der er stadig planer om at opføre et museum på stedet som en reaktion på klager fra de omkomnes familiemedlemmer.<ref>{{cite news| last=Dunlap| first=David| title=Governor Bars Freedom Center at Ground Zero| url=http://www.nytimes.com/2005/09/29/nyregion/29freedom.html| publisher=The New York Times| date=September 25, 2005| accessdate=May 21, 2008}}</ref>
 
[[Pentagon Memorial]] blev afsluttet og åbnet for offentligheden på syvårsdagen for angrebene, den 11. september [[2008]].<ref>{{cite news |first=Nick |last=Miroff |title=Creating a Place Like No Other |url=http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2008/09/10/AR2008091000018.html |work=[[The Washington Post]] |publisher=[[The Washington Post Company]] |date=September 11, 2008 |accessdate=September 12, 2008 }}</ref><ref>{{cite news |first=Nick |last=Miroff |title=A Long-Awaited Opening, Bringing Closure to Many |url=http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2008/09/11/AR2008091100579.html?hpid=topnews |work=The Washington Post |publisher=The Washington Post Company |date=September 11, 2008 |accessdate=September 11, 2008 }}</ref> Pentagon Memorial består af en park med 184 bænke overfor Pentagon.<ref name="dwyer-may2007">{{cite news |last=Dwyer |first=Timothy |url=http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2007/05/25/AR2007052502284.html |title=Pentagon Memorial Progress Is Step Forward for Families |date=May 26, 2007 |publisher=The Washington Post |accessdate=May 21, 2008}}</ref> Da Pentagon var under sin genopførelse i perioden [[2001]]-[[2002]] blev et privatkapel og et indendørs mindesmærke midlertidigt placeret på det sted, hvor Flight 77 ramte bygningen.<ref>{{cite web |url=http://www.defenselink.mil/photos/newsphoto.aspx?newsphotoid=4018 |title=DefenseLINK News Photos – Pentagon's America's Heroes Memorial |publisher=Department of Defense |accessdate=July 24, 2007}}</ref>
 
=== Det sidste hvilested for ofrene ===
Efter angrebene blev [[Fresh Kills Landfill]] på [[Staten Island]] midlertidigt genåbnet for at man skulle have et sted at anbringe og gennemgå ruinerne fra ødelæggelserne. Det meste blev senere fjernet og solgt til skrothandlere. Resten bestod bl.a. af resterne fra mange af ofrene. I august 2005 modtog man 17 klager med støtte fra 1.000 andre slægtninge. Klagerne lød på, at man forlangte, at byen skulle flytte næsten en million tons materiale fra Fresh Kills. Ønsket var, man ville placere resterne på en kirkegård. Norman Siegel, advokaten for klagerne, udtalte: "Det kommer an på dette: Er vi parate til at efterlade hundredvis af kropsdele og menneskelige efterladenskaber på toppen af en losseplads?" James E. Tyrrell, en advokat, hævdede: "Du er nødt til at være i stand til at uddybe og sige, hvilken kropsdel det er og hvem den stammer fra. Det eneste, der er tilbage, er en masse uidentificeret støv."<ref>{{cite news | first=C.J. | last=Hughes | title=9/11 Families Press Judges on Sifting at Landfill | date=December 16, 2009 | publisher=New York Times | url =http://www.nytimes.com/2009/12/17/nyregion/17sift.html | accessdate = December 29,. december 2009 }}</ref><ref>{{cite news | first=Anemona | last=Hartocollis | title=Landfill Has 9/11 Remains, Medical Examiner Wrote | date=March 24, 2007 | publisher=New York Times | url =http://www.nytimes.com/2007/03/24/nyregion/24remains.html | accessdate = December 29,. december 2009 }}</ref>
 
== Lignende angreb ==
566.435

redigeringer