Københavns bombardement: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Alt |
m Gendannelse til seneste version ved 5.186.120.78, fjerner ændringer fra 80.63.8.90 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
[[File:Natten mellem 3 og 4 september 1807.jpg|Københavns bombardement, natten mellem 3. og 7. september 1807|thumb|right|København med Rosenborg i baggrunden, natten mellem 4. og 5. september 1807, malet af [[C.W. Eckersberg]].]]
'''Københavns bombardement''' var en [[terrorbombning]], der fandt sted i [[1807]] under [[Englandskrigene]] og varede fra den [[2. september|2.]] til den [[7. september]]. Belejringen af København var et resultat af britisk krav om overgivelsen af Danmarks flåde til briterne, der frygtede at Kronprins [[Frederik 6.|Frederik]] ville overgive flåden til franskmændene mod [[Storbritannien]]. Den britiske flåde blev ledet af admiral [[James Gambier]] og landstyrken på 26.000 mand, fortrinsvis briter og tyskere, af general [[Lord Cathcart]].
== Baggrund ==
I slutningen af [[1806]] udstedte [[Napoleon]] dekretet om [[fastlandsspærringen]], der fordrede, at al handel med Storbritannien blev forbudt for franskmænd og deres allierede. Storbritannien svarede igen med at forbyde neutral handel mellem fjendtlige havne, hvilket skabte vanskeligheder for de tilbageværende neutrale lande, heriblandt [[Danmark]]. Ved [[freden i Tilsit]] i [[juli]] [[1807]] kom Napoleon overens med [[Alexander 1. af Rusland|Zar Alexander I]], således at Danmark efterhånden var det eneste neutrale land på det europæiske fastland.
Storbritannien sendte i juli 1807 en større invasionsflåde til [[Østersøen]] med det formål at kræve den danske flåde udleveret, af frygt for at den skulle falde i Napoleons hænder. Den danske flåde var dette år ikke genstand for større udrustning, og de fleste skibe lå [[aftakle]]de i flådens leje.
Den britiske flåde bestod af 24 [[linjeskib]]e, 22 mindre skibe samt transportfartøjer med sammenlagt 30.000 mand. Med denne styrke i baghånden forhandlede den engelske Francis Jackson, men opnåede ikke en ønsket traktat.
=== Belejring ===
[[Fil:Engelske flåde ud for København august 1807.jpg|thumb|left|Den engelske flåde ud for København august 1807.]]
Målet var klart for enhver: briterne planlagde at tage flåden med magt. [[København]] rustede sig mod en kommende belejring. Københavns kommandant [[Ernst Peymann]] blev øverstbefalende for landforsvaret, og kommandør [[Steen Andersen Bille (statsminister)|Steen Bille]] blev chef for søforsvaret.
Den 16. august gjorde briterne invasion ved [[Vedbæk]] uden modstand fra dansk side. De britiske tropper blev placeret i en halvkreds rundt om København fra [[Svanemøllen]] til [[Kalveboderne]].
Den 1. og [[2. september]] fremsendte briterne en opfordring til general Peymann om overgivelse og udlevering af flåden – uden resultat. Bombardementet begyndte kl. halv otte om aftenen den 2. september. Briterne bombarderede byen uden at tage hensyn til civile og offentlige bygninger. De brugte bl.a. [[brandraket]]ter af den nyopfundne congrevske type, som vises i Orlogsmuseets samlinger. I 12 timer vedvarede bombardementet, der forvoldte stor skade. Ved 6-tiden den næste aften genoptoges bombardementet, der atter varede til kl. 8 næste morgen. Efterhånden blev husene tømt for beboere og dermed forsvandt også mulighederne for at opretholde det lokale brandforsvar. Den [[4. september]] kl. 7 begyndte atter bombardementet, og indbyggernes modstandskraft syntes at ebbe ud.
[[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirkes]] spir blev ramt og styrtede brændende ned over kirken, der antændtes og udbrændte totalt. En storbrand bredte sig nu omkring universitetet, og slukningsarbejdet var på grund af overbelastning næsten gået i stå. [[Rundetårn]] med [[Trinitatis Kirke (Københavns Kommune)|Trinitatis Kirke]], der rummede universitetsbiblioteket på loftet, blev reddet ved en ekstraordinær indsats af bl.a. soldater og folk fra [[Holmen]]. Bombardementet fortsatte den [[5. september]], og der var nu stemning for kapitulation. Der blev sendt en parlamentær af sted til den britiske general, der klart svarede, at bombardementet fortsatte, hvis man ikke kunne acceptere flådens udlevering.
[[Fil:Gråbrødre Torv efter bombardementet 1807.jpg|thumb|Gråbrødre Torv efter bombardementet 1807. Malet af J.P. Møller i 1808 efter samtidig tegning. <br /> Malerisamlingen på [[Frederiksborg Slot]].]]
Den [[6. september]] formuleredes kapitulationen: Udlevering af flåden, besættelse af [[Kastellet]] og flådens anlæg indtil flåden var ekviperet og kunne afgå ved egen hjælp.
=== Afsked med Orlogsflåden ===
[[Fil:Hærværk på holmen.jpg|thumb|Englændernes ødelæggelser på Holmen]]
[[Fil:Flåden forlader havnen for sidste gang.jpg|thumb|[[Christian Mølsted]], ''Flåden forlader havnen for sidste gang'', 1919,[[Øregård Gymnasium]].<br>Englænderne sejler bort med den dansk-norske flåde den 21. oktober 1807.]]
Briterne invaderede København og holdt sig i den efterfølgende måned indenfor ovennævnte område, medens de udrustede flåden, således at det ikke kom til sammenstød med befolkningen. I slutningen af oktober afsejlede briterne med hele den danske flåde. 80 krigsskibe og 243 transportskibe sejlede nordud gennem [[Sundet]].
Det engelske krigsbytte omfattede 17 [[linjeskibe]], 17 [[fregat]]ter og 19 mindre skibe samt 26 [[kanonbåd]]e. Briterne fjernede i øvrigt næsten al udrustning fra flådens etablissementer og ødelagde de på stabel stående nybygninger.
Danmark mistede herved forudsætningerne for at beskytte sin søhandel og hævde herredømmet i søterritoriet. Det var definitivt slut på den florissante periode, der havde gjort København til en af de vigtigste byer i Østersøområdet. Desuden var Danmark tvunget ud af neutraliteten og havde valgt side for [[Frankrig]].
== Litteratur ==
* Thomas Munch-Petersen, ''København i flammer : hvordan England bombarderede København og ranede den danske flåde i 1807'', Gyldendal, 2007. ISBN 978-87-02-05901-4.
* Peter Henningsen (red.), ''København 1807 : belejring og bombardement'', Jyllands-Posten, 2007. ISBN 978-87-7692-117-0.
* Niels Kofoed (red.), ''Københavns bombardement 1807 : danske digteres øjnevidneskildringer'', ABC, 2007. ISBN 978-87-91011-01-6.
* Rasmus Glenthøj & Jens Rahbek Rasmussen (red.), ''Det venskabelige bombardement : København 1807 som historisk begivenhed og national myte'', Museum Tusculanum, 2007. ISBN 978-87-635-0737-0.
* Jan Møller, ''1807 – København i flammer'', Aschehoug, 2007 (2. udgave). ISBN 978-87-11-31070-0.
* K.G.H. Hillingsø, ''Landkrigen 1807'', Gyldendal, 2007. ISBN 978-87-02-06004-1.
* Rolf Scheen, ''Flådens ran – tabet af den dansk-norske flåde 1807'', Gyldendal, 2007. ISBN 978-87-02-05841-3.
== Referencer ==
{{Reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.orlogsmuseet.dk/krono3.htm Englandskrigene 1801-1814]
* Digitale udgaver af adskillige øjenvidneberetninger og samtidige historiske fremstillinger af bombardementet findes på Selskabet for Københavns Histories [http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/index_t-1807.html hjemmeside]
* [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1807_1848/oersted.html H. C. Ørsteds beretning om Københavns Bombardement]
* [[Carl Bagger]]s digt ''[http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=bagger2001042401 Den engelske Kapitain]'' i Kalliope.
* [[Christian Winther (digter)|Christian Winthers]] digt ''[http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=winter1999070607 Matrosen]'' i Kalliope.
{{Napoleon}}
{{coord wd|region=DK|type=event}}
[[Kategori:Københavns historie|Bombardement]]
| |||