Højhus: Forskelle mellem versioner

[[Fil:marmorbroenRadisson SAS Scandinavia voldgrav.jpgJPG|thumb|310px|[[Radisson Blu Scandinavia Hotel (København)|Radisson Blu Scandinavia Hotel]] seti fraKøbenhavn [[Frederiksholmsset Kanal]]over voldgraven.]]

'''Højhus''' er betegnelsen for en højere [[bygning]], fx til beboelse eller [[kontorerhverv]]kontorbrug, som hovedsagelig er inddelt i etager. Hver etage varierer fra bygning til bygning, men er normalt højere i kontorbygninger.<ref>Sammenlign fx [[Kobbertårnet]] med [[Domus Portus]]</ref>.

Der er ikke fastlagt nogen grænse mellem højhuse og almindelige bygningsværker, men internationale bygningsoversigter som fx [[Emporis]] skelner ved 12 etager eller 35 meter.<ref>[http://www.emporis.com/building/standard/3/high-rise-building high-rise building | Emporis Standards | EMPORIS<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. En mere løs definition relaterer til den omgivende bebyggelse: I lav, homogen bebyggelse vil betydeligt lavere bygninger kunne opfattes som høje huse.

En [[skyskraber]] er ikke officielt defineret ved højden, men ved byggemetoden (se byggeteknik). Halv-officielt opererer man i USA og Europa med en grænse ved minimum 150 meters højde, og generelt vil man ikke kalde en bygning under 100 meter for en skyskraber.

Betegnelsen højhuse anvendtes først om beboelsesejendomme på mere end tre etager, normalt bestående af lejeboliger. Efterhånden som disse er blevet mere almindelige, er betegnelsen gledet over til at betegne huse, der er væsentligt højere. Der findes også ældre villaer på 4 etager indrettet som lejeboliger, så grænsen på 3 etager har fra starten været misvisende som betegnelse for højhuse.

Byggeriet af højhuse har dog været forsøgt i f.eks. [[Malmø]] med [[Turning Torso]], som dog ikke umiddelbart blev en god forretning for bygherren [[NCC]], der måtte opgive at sælge lejlighederne og i stedet har lejet dem ud.

[[Fil:Højhusene Ved Bellahøj 04.JPG|thumb|right|I Danmark introducerede Tage Nielsen og Mogens Irming, i en konkurrence [[1944]] om bebyggelse af Bellahøj, [[Le Corbusier]]'s visioner om byer af højhuse med udsigt over et stort, urørt landskab]]

[[Fil:Højhusene Ved Bellahøj 01.JPG|thumb|right|Højhusene ved Bellahøj blev opført i [[1950'erne]]]]

[[Danmark]] fik sine første højhuse i [[1950]] på [[Bellahøj]] i København. Især i 1950erne og 1960erne blev der bygget mange etageejendomme i hele landet. Der var hovedsagelig tale om 13-16 etagers elementbyggeri i monoton, rektangulær modernisme. På Bellahøj er mange af husene dog kun mellem 9 og 11 etager. To typiske højhustyper fra denne periode er det såkaldte "skivehøjhus" (fx Nørrekær 10-20 og Grøfthøjparken 159-163) og "punkthøjhuset" (fx Bellahøj og [[Brøndby Strand]]). På Frederiksberg (Borgmester Fischers vej) blev i samme periode bygget 5 meget markante dobbelte højhuse, alle på 16 etager og i stil med Bellahøj-husene. Ganske tæt herved (På [[Nordens Plads]]) kom i 1969 [[Domus Vista]], der med sine 102 meter er Danmarks højeste bolighus og med sine 470 lejligheder er blandt de største beboelsesejendomme i Europa.

Det lokalområde i Danmark med flest højhuse er det 125 ha store område omkring Brøndby Nord, [[Milestedet]] og [[Rødovre Station]], hvor 14 bolighøjhuse på 13-16 etager tårner op over den københavnske vestegn. Stedet vil muligvis inden for den nærmeste fremtid blive overgået, dels fordi nye højhusbydele planlægges andre stedet i byen og i andre byer, dels fordi to af de ældste huse [[Agerkær]] og [[Ruskær]] (fra 1955 og 1956) er så nedslidte, at man i 2012 rev dem ned. De to huse er dog kun på henhv. 12 og 14 etager.

Indtil første årti i det 21. åhundredeårhundrede har den danske hovedstad været dominerende mht. højhuse, men en række provinsbyer forsøger også at markere sig på området, fx [[Vejle]], [[Aalborg]], [[Aarhus]] og [[Horsens]].