C.A. Bluhme: Forskelle mellem versioner

 

== Ungdom og uddannelse ==

C.A. Bluhme blev født i København 1794 som søn af [[kommandør]] i [[Søetaten]] Hans Emilius Bluhme og hustru født Topp fra [[Helsingør]]. Bluhme gik på [[Herlufsholm]], hvorfra han i [[1811]] dimitteredes af den dygtige [[rektor]] Brorson med udmærkelse i alle fag. Efter [[Anden Eksamen]] tog han fat på det juridiske studium og blev [[1816]] [[juridisk kandidat]]. I [[1820]] blev han [[auditør]] ved 2. jyske regiment og 2 år efter tillige [[assessor]] i [[Landsoverretten]], men denne post sagde han pludselig op i [[1824]] for at drage til guvernementsrådet i [[Trankebar]]. Efter nogle års ophold i [[Indien]] vendte han tilbage til Danmark og udnævntes i [[1831]] med titel af [[etatsråd]] til by- og [[herredsfoged]] i [[Store Heddinge]]. [[8. maj]] [[1832]] ægtede han Rasmine Wandel, datter af regimentskirurg i København C.F. Wandel og Ellen f. Kirketerp.

 

 

== Statsminister ==

[[27. januar]] 1852 udnævntes det ny [[Ministeriet Bluhme I|helstatsministerium]], hvis chef Bluhme blev samtidig med, at han beholdt [[Udenrigsministeriet]]. Denne regerings hovedopgaver blev at gennemføre hærenheden, toldenheden og arveenheden for hele monarkiet. Den første gennemførte Bluhme fuldstændig, og de to sidste bragte han løsningen nær, alt for en væsentlig del ved bistand af [[Bondevennerne]], med hvilke forbindelsen især vedligeholdtes gennem [[A.F. Tscherning]]. Bluhme viste sig, navnlig under de bevægede debatter om tronfølgeordningen, som en parlamentarisk kraft af første rang, der også som taler fuldt ud kunne stå mål med det nationalliberale partis [[koryfæ]]er. Hans taler udmærkede sig i lige grad ved deres noble og beherskede form, ved argumentationens styrke og ved evnen til at døve og besnære alle tvivl.