Romerriget: Forskelle mellem versioner

Republikkens erobringer frem til Augustus' regeringstid havde skabt et stort indre marked, der omfattede hele Middelhavsområdet, [[Vesteuropa]] og rigets grænseområder. De økonomiske forhold, særligt de som omhandlede landbruget, varierede meget mellem de varme, tørre områder i [[Nordafrika]] og [[Arabien]], og de mere frugtbare og fugtige provinser – Britannien, Gallien og Balkan. [[Middelhavet]] og de store floder[[flod]]er [[Rhinen]], [[Rhône]] og [[Donau]] fungerede som handelsruter. Romerne anlagde også et vidtstrakt og velbygget vejnet, som tjente såvel militære som civile formål. Vejnettet strakte sig endda over høje bjerge som [[Pyrenæerne]] og [[Alperne]] og bidrog til effektiviseringen af handel over længere afstande.

Hovedhjørnestenen i den romerske økonomi var alle de [[Den romerske by|byer]], som var centrum for al industriel produktion, handel og forbrug. Selv om al handel og produktion foregik i byerne, var det landbefolkningen, som var størst, og landbruget var den dominerende sektor i økonomien. De største centre i Romerriget var selve Rom, [[Alexandria]], [[Antiokia]], [[Karthago]], [[Efesos]] og i senantikken [[Konstantinopel]], alle med et indbyggertal mellem 100 000 og 1 million. Frem til det tredje3. århundrede e.v.t. var de politisk-økonomiske forhold gunstige. Riget var ét valutaområde. Frem til krisen i det tredje århundrede var der, bortset fra grænsekonflikter og lokale oprør, næsten universel fred i riget, også kaldt for ''[[Pax Romana]]''. De store hærstyrker, der var stationeret langs grænserne, var med til at skabe et stabilt og trygt miljø for produktionen i provinserne. Mod slutningen af det andet århundrede øgedes presset mod grænserne. Med dette pres kom et behov for flere soldater i legionerne. Dette fik meget at sige for rigets økonomi, da kejserne blev nødt til at øge skatterne proportionalt for at følge udviklingen med rekrutteringen. Efter år [[235]] var den økonomiske og militære krise i færd med at føre Romerriget mod randen af sammenbrud. Under det [[severiske dynasti]] begyndte skattepresset at stige. Manglen på arbejdskraft, der fulgte af krigene, og alle pestudbruddene bidrog også til nedgang og krise. Hvor alvorlige disse tilstande var, er vanskeligt at sige, da der foreligger få pålidelige kilder fra denne periode.