Olav den Hellige: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 77.215.143.98, fjerner ændringer fra 84.238.5.254 (diskussion | bidrag)
både .... og
Linje 17:
|børn = [[Magnus den Gode]]<br />[[Ulvhild af Norge]]
}}
'''Olav II (Haraldsson) den Hellige''' (''Oláfr hinn helgi'') ([[995]] – [[29. juli]] [[1030]] i [[Slaget ved Stiklestad]]) var [[Norge]]s konge fra [[1015]] til [[1028]]. Han blev også i sin levetid kaldt Olav den Digre. Olav blev kåret som helgen 1031 og anerkendt af Den [[romersk-katolske kirke]] og [[Den ortodokse kirke]]. Hans dødsdag den 29. juli fejres stadig som folkefester i Norge og på [[Færøerne]]. Hans [[attribut]] er en [[daneøkse]], som han blev slået ihjel med.
 
== Begyndelsen ==
Han var født på [[Ringerike]] og var søn af Harald Grenske, og dermed tipoldebarn af [[Harald Hårfager]]. Hans mor var Åsta Gudbrandsdatter.
 
Harald Grenske døde, da Åsta var gravid med Olav. Hun giftede sig senere med storbonden Sigurd Syr, som var en fredelig, klog og lovkyndig mand.
 
I 12 års alderen drog han ud på sit første vikingetogt til den østlige del af [[Østersøen]]. Med aner fra Hårfager-ætten havde han både vildskab, grådighed, hævnlyst, grusomhed, men ogsåog evnen til at organisere, styre og samle. Senere tog han på togter til landene omkring Østersøen. Under et af togterne mødte han i [[Danmark]] [[jomsviking]]en Torkjell Høge, som han allierede sig med. Derefter hærgede de sammen i [[England]], hvor de bl.a. forgæves angreb [[London]]. I [[1011]] indtog de [[Canterbury]].
[[Fil:Olav den helliges saga - Sigurd Syr, Aasta, Olav og Rane - C. Krohg.jpg|thumb|200px|Sigurd Syr, Åsta, Olav og Rane]][[Fil:Olav der Heilige03.jpg|thumb|200px|Krigeren Olav]]
[[Fil:Olav den helliges saga - Olav tinget Hundorp - H. Egedius.jpg|thumb|200px|Olav taler på Tinget ved Hundtorp]]
[[Fil:Olav der Heilige06.jpg|thumb|200px|[[Slaget ved Stiklestad]]]]
 
Olav så det som et kald at samle Norge til et rige, lige som hans forfadertipoldefader [[Harald Hårfager]] gjorde. På vej hjem efter et togt til det sydlige [[Spanien]] overvintrede han hos hertug [[Richard 2. af Normandiet]] i det nordøstlige [[Frankrig]]. Denne region havde normannerne (norske og danske vikinger) erobret i [[881]], og de fik lov til at beholde området ved at forpligte sig til ikke at angribe resten af landet. De skulle også forsvare landet mod fremmede magter.
 
På vej hjem mod Norge tog han til England, hvor han i 1014 hjalp anglo-sakserkongen Adalred II med at at erobre London fra danerne og rev i den anledning London-broen ned. Den engelske børnesang "London Bridge is falling down" kan have sine rødder i denne hændelse. Olav blev så rigt belønnet af Adalred for hjælpen, at han i stedet for sit langskib købte et handelsskib, og i 1015 kom han tilbage til Norge sammen med fire engelske biskopper.
Linje 39:
 
Derefter begyndte han at udvide sin magt ved først at blive småkonge i sin hjemstavn Opplandene (distrikterne nord for Oslo Fjord). Kristningen ventede han med. Efter slaget mod [[Svend Jarl]] i Langesundfjorden blev han konge over [[Viken]] og [[Agder]]. Derefter tog han til [[Trøndelag]], hvor han blev kronet til konge; (senere blev han også kronet i Inntrøndelag. På rejsen mod syd blev han også kronet i det ene ting efter det andet. Dermed var han snart konge over det sydlige Norge.
Han sluttede fred med svenskekongen, og som en del af aftalen giftede han sig med hans datter. Men inden brylluppet havde svenskekongen giftet hende bort til fyrst Jaroslav i [[Novgorod]]. For at bøde på dettedet, rejste den svenske konges anden datter til Norge og giftede sig med Olav. Efter brylluppet rejste Olav til Hålogaland (Nordnorge) og blev også kronet der og var dermed i princippet konge over hele Norge.
 
Landet styrede Olav fra Borg, ([[Sarpsborg]]), den by han selv grundlagde i 1016. Byen Borg blev Norges hovedstad, og kongen lod bygge vold rundt om hele byen. Dele af volden findes i dag.