Gravhøj: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
billede |
Nordfra (diskussion | bidrag) Om Nordens største gravhøj (Raknehaugen). |
||
Linje 1:
[[Fil:Jelling-Kirche noerdlicher Huegel.jpg|thumb|Gravhøj ved [[Jelling Kirke]].]]
[[Fil:Tinghøj Hammershøj Kvorning 2010-01-08 edit filtered.jpg|thumb|''Tinghøjen'', en rundhøj mellem [[Hammershøj]] og [[Kvorning]].]]
[[Fil:Butterbrodkaese.jpg|thumb|Stengraven ''Tannenhausen'' i [[Østfrisland]], dateret ca. 3.000 år f.
[[Fil:Thoradysse (8959252773).jpg|thumb|''[[Thoradyssen]]'' ved [[Gundsømagle]], malet af [[A.P. Madsen]] [[1890]]]]
[[Fil:Fredet Minde Lille Asmild 2013-08-24.JPG|thumb| "Fredet Minde" markeringsten ved én af oldtidshøjene udenfor [[Bruunshåb]] nær [[Viborg]] i Danmark.]]▼
En '''gravhøj''' er et [[Menneskets oldtid|oldtidsminde]] og som regel [[Fredning|fredet]]. Gravhøjene er [[begravelse]]spladser fra den tidligste [[bondestenalder]] til overgangen til kristen tid i slutningen af [[vikingetiden]].
En gravhøj er som regel bygget af jord, [[tørv]] og sten over et [[gravsted]]. Gravstedet kan indeholde flere grave. Det er almindeligt med en primærgrav i centrum af højen, og der kan derudover være flere sekundærgrave længere oppe i højen. Højenes størrelse og udformning varierer betydeligt. Det kan hænge sammen med den dødes [[status]]. Oftest er en gravhøj rund i grundplanen, og kaldes en rundhøj. Aflange høje kaldes
Gravhøje er kendt fra forskellige tider over store dele af verden. De tidligste stammer fra de ældste jordbrugskulturer i [[Europa]] og den vestlige del af [[Asien]]. I Danmark er der registreret spor efter ca. 85.000 gravhøje, <ref>[http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=3955 Gravhøje og dysser | Danmarks Naturfredningsforening<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Ikke alle byggede høje er grave. Nogle er tomme og har måske været mindesmærker. Mange har religiøs betydning, og der kan have foregået kultiske handlinger af forskellig art. Høje, der er flade på toppen, kan have være bebygget, eller kan have været brugt til
== Stenalderens høje ==
I den tidlige del af [[bondestenalder]]en (fra ca. 3900 f.Kr. til 1800 f.Kr), også kaldet tidlig neolitikum, bestod gravhøjene af stenbyggede kamre, dyssekamre, hvoromkring der blev opkastet en jordhøj. De ældste [[dysse]]r havde kun en enkelt sten som overligger, og bliver efter højens form omtalt som runddysser eller langdysser. I slutningen af tidlig neolitikum blev kamrene dækket af flere sten, hvorved [[jættestue]]n var skabt. Dysserne var oprindelig anlagt som begravelser for én person, men de blev senere brugt til flere, efter de døde var skeletteret. Det har sandsynligvis resulteret i udviklingen af jættestuen.
Line 22 ⟶ 20:
== Bronzealderens høje ==
I første halvdel af [[bronzealder]]en ændrede begravelsesskikken sig endnu engang. Nu blev de døde begravet i egekister med en kæmpemæssig tørvebygget høj over. Det medførte, at mange af egekisterne er bevaret til vore dage, da der dannedes en alkappe omkring kisten, der holdt på vandet og forhindrede. at træet gik i [[forrådnelse]]. Som et eksempel kan nævnes [[Egtvedpigen]], der i 1921 blev fundet i gravhøjen ''Storhøj'' ved [[Egtved]].▼
▲I første halvdel af [[bronzealder]]en ændrede begravelsesskikken sig endnu engang. Nu blev de døde begravet i egekister med en kæmpemæssig tørvebygget høj over. Det medførte, at mange af egekisterne er bevaret til vore dage, da der dannedes en alkappe omkring kisten, der holdt på vandet og forhindrede at træet gik i forrådnelse. Som et eksempel kan nævnes [[Egtvedpigen]], der i 1921 blev fundet i gravhøjen ''Storhøj'' ved [[Egtved]].
Danmarks største høj, [[Hohøj]] ved [[Randers]], stammer også fra denne periode. Bronzealderens høje er gerne placeret markante steder i landskabet.
Line 29 ⟶ 27:
== Jernalderens høje ==
I den tidligste del af [[Jernalder|
[[Fil:Raknehaugen burial mound.JPG|thumb|[[Norden]]s største gravhøj, ''Raknehaugen'', [[Ullensaker]] i [[Norge]]. {{Byline|Øyvind Holmstad}}]]
▲I den tidligste del af [[Jernalder|Jernalderen]], også kaldet [[førromersk jernalder]], brugtes stadig urnebegravelser, men urnerne blev nedsat i en lille høj, knap en meter høj, der var omgivet af en grøft. Denne højtype, der i dag stort set er forsvundet grundet dyrkning, kaldes en '''tuegrav'''.
Ved slutningen af yngre jernalder og overgangen til vikingetiden genopstod højene. De kendes især fra kongemagtens tidlige centrum som [[Jelling]] i Danmark og [[Uppsala]] i Sverige. Sydhøjen i Jelling, der blev færdigbygget o. [[975]], er sandsynligvis den yngste høj, der kendes i Danmark, da landet herefter gik over til den kristne tro, og danskerne ikke længere opkastede høje over de døde.
''Raknehaugen'' i [[Norge]] er [[Norden]]s største gravhøj, beliggende på Hovin i [[Ullensaker kommune]] i [[Akershus]]. Den er 77 meter i diameter og oprindeligt 18 meter høj. Ifølge [[sagn]]et rummede den en konge begravet mellem to hvide heste. ''Raknehaugen'' stammer sandsynligvis fra [[folkevandringstiden]]. <ref>https://snl.no/Raknehaugen</ref>
== Forsvundne høje ==
▲[[Fil:Fredet Minde Lille Asmild 2013-08-24.JPG|thumb| "Fredet Minde" markeringsten ved én af oldtidshøjene udenfor [[Bruunshåb]] nær [[Viborg]] i Danmark.]]
Et stort antal høje er gået til. Det vides, at mange er pløjet ned og kan måske anes som en svag forhøjning eller en lysere plet i marken. Først fredningsloven af [[1937]] forsøgte at redde de tilbageværende høje, men loven var paradoksalt nok selv med til at gøre det af med mange høje, da jordejerne fik travlt med at fjerne høje, der lå i vejen, inden det var for sent.<ref>Mads Lidegaard, Danske høj fra sagn og tro, 1998, s. 44</ref> Gravhøje er formentlig også forsvundet på grund af behovet for sten til byggeri af kirker og slotte.
== Referencer ==▼
{{reflist}}▼
== Se også ==
* [[Nordisk før-kristen begravelse]]
* [[Sneglehøj]]
▲== Referencer ==
▲{{reflist}}
{{søsterlinks|commonskat=Tumuli|wikt=gravhøj}}
| |||