|
[[Fil:Nag Hammadi coptic.gif|thumb|Sidste side i Thomasevangeliet.]]
[[Fil:Erhart-madalena.jpg|thumb|[[Maria Magdalene]] tilkendes værdighed i Thomasevangeliet, hvis hun "''gør sig mandlig''". <small>Gregor Erharts skulptur i [[Louvre]]. <ref>http://www.louvre.fr/en/oeuvre-notices/saint-mary-magdalene</ref></small>]]
'''Thomasevangeliet''' blev fundet i [[Nag Hammadi]] i [[Egypten]] ved en udgravning i [[1945]]. Det er en del af en stor mængdede tekster, der stammedestammer fra en [[gnosticisme|gnostisk]] [[sekt]] på stedet. Skriftet består af 114 forskellige – på det nærmeste situationsløse – vers, visdomsord, efter Thomasevangeliets påstand udtalt af [[Jesus fra Nazaret|Jesus]] og giveter viderevideregivet af [[Didymos Judas Thomas|Thomas]].
"''De hemmelige ord, som den levende Jesus talte, og som Didymos'' (fra [[græsk]]: [[Tvilling]]en) ''Judas Thomas'' (fra [[aramæisk]]: ''Të'oma'': Tvillingen) ''skrev ned,''" sådan lyder indledningen til skriftet,. somDet menes at stamme fra perioden [[150]]-[[200]]. Der er ingen handling, kun en samling løsrevne Jesus-ordjesusord, [[aforisme]]r, [[profeti]]er, [[lignelse]]r og visdomsord,. mentDe somer både en belæring af og iblandt ien [[dialog]] med disciplene. Thomas roses for at have forstået mere end [[Apostlen Peter|Peter]], som Jesus bebrejder for at ville udelukke [[Maria Magdalene]] fra fællesskabet. Da Peter i [[epilog]]en siger, at kvinder ikke er værdige til frelseslivet, lover Frelseren at retlede Maria Magdalene og gøre hende mandlig, "''så også hun kan blive en levende [[ånd]] i lighed med jer mandlige''". Der tilføjes, at enhver kvinde, "''som gør sig selv mandlig''", skal indgå i det himmelske rige. Den enkelte opfordres til at søge [[Menneskesønnen]] eller den perfekte mand i sit indre for at opnå frelse gennem at finde sig selv og fornægte verden. Ifølge Thomasevangeliet kan identifikation med Kristus ske, når ånden drikkes af Jesu mund. <ref>[[Lone Fatum]] m.fl.: ''Den hemmelige Jesus'' (s. 140-41), forlaget Alfa, 2008, ISBN 978-87-91191-42-8</ref>
Enhver kvinde, "''som gør sig selv mandlig''", skal komme i [[Himlen]]. Den enkelte skal søge [[Menneskesønnen]] eller den perfekte mand i sit indre for at opnå frelse ved at finde sig selv og fornægte verden. Ifølge Thomasevangeliet sker identifikation med Kristus, når ånden drikkes af Jesu mund. <ref>[[Lone Fatum]] m.fl.: ''Den hemmelige Jesus'' (s. 140-41), forlaget Alfa, 2008, ISBN 978-87-91191-42-8</ref>
Gnostikerne repræsenterede en [[Meditation|meditativ]] religion, der på mange måder minder om de strømninger fra [[østen]]s [[mystik]], som er kendt i den vestlige verden som nyreligiøsitet. De gnostiske, [[kloster]]lignende samfund havde deres storhedstid i de første to århundreder efter [[Jesu fødsel]], og flere steder blandedes elementer fra gnosticismen med elementer fra kristen tro. Gnostikerne havde udelukkende et åndeligt [[fokus]]; af samme grund var almindeligt fysisk menneskeliv såsom familie, glæde over mad og venner, arbejdsliv, sex og børn og denne verdens goder mindreværdige fænomener i denne religionsform.
Gnostikerne repræsenterede en [[Meditation|meditativ]] religion, der på mange måder minder om de strømninger fra [[østen]]s [[mystik]]. Også det der er kendt i den vestlige verden som nyreligiøsitet. De gnostiske [[kloster]]lignende samfund havde deres storhedstid i de første to århundreder e.Kr., og flere steder blandedes elementer fra gnosticismen med elementer fra kristen tro. Gnostikerne havde udelukkende et åndeligt [[fokus]]. Af samme grund var alt andet mindreværdigt. Fx almindeligt liv med familie, mad og venner, arbejdsliv, sex og børn. De gnostiske samfund, der inddrog en jesusskikkelse i deres tro, anså ham for at være en frelser, dog ikke i den klassiske kristne forstand, men sådan at forstå at han havde sneget sig forbi de onde planetmagter i universetlært, for at røbe for menneskene at de skulle søge sandheden inde i sig selv. Gnostikerne regnede i øvrigt verden for at være skabt af en ond Gud, de kaldte [[Demiurgen]] (skaberguden). Det [[Biblen|bibelske]] skrift [[Kolossenserbrevet]] er skrevet i en situation, hvorda gnostikere udgjorde en trussel i en lokal kristen menighed.
Thomasevangeliet henregnesregnes til de [[nytestamentlige apokryfer]]. Detog erdermed ikke nogettil evangeliumevangelier i den konfirmerede kristne betydning af ordet. Det citerer Jesus for en række læresætninger, mensom disse stårer i klar modstrid tilmed de synoptiskefire evangelier og andre samtidige historiske kilders beskrivelser af Jesus. I Thomasevangeliet er essensen af Jesu budskab, at menneskene skal frigøre sig fra hverdagslivet og finde sandheden inde i sig selv, og dyrke deres eget indre lys. Budskabet i skriftet står dermed i klar modsætning til den tidligste kristne kirkes budskab om Jesus.
== Noter ==
|
