Thomasevangeliet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
det er ikke en udgravning; ingen ved, hvor sekten holdt til; teksterne skriver, at ordene er Jesus;budskabet er ikke i klar modstrid til den tidligste kristne kirke, men i modstrid med den senere. Credo |
Pugilist (diskussion | bidrag) Delvist tilbage igen, og skriver en manglende indledning indfra enwp |
||
Linje 1:
[[Fil:Nag Hammadi coptic.gif|thumb|Sidste side i Thomasevangeliet.]]
[[Fil:Erhart-madalena.jpg|thumb|[[Maria Magdalene]] tilkendes værdighed i Thomasevangeliet, hvis hun "''gør sig mandlig''". <small>Gregor Erharts skulptur i [[Louvre]]. <ref>http://www.louvre.fr/en/oeuvre-notices/saint-mary-magdalene</ref></small>]]
'''Thomasevangeliet''' er en [[Tidlig kristendom|tidlig kristen]] [[Nytestamentlige apokryfer|apokryf]] [[Logia Jesu|jesusbeskrivelse]], der blev fundet af
"''De hemmelige ord, som den levende Jesus talte, og som Didymos'' (fra [[græsk]]: [[Tvilling]]en) ''Judas Thomas'' (fra [[aramæisk]]: ''Të'oma'': Tvillingen) ''skrev ned,''" lyder indledningen til skriftet, der menes at stamme fra [150]]-[[200]]. Der er ingen handling kun en samling løsrevne jesusord, [[aforisme]]r, [[profeti]]er, [[lignelse]]r og visdomsord. De er både en belæring af og en [[samtale|dialog]] med disciplene. Thomas roses for at have forstået mere end [[Apostlen Peter|Peter]], som Jesus bebrejder at ville udelukke [[Maria Magdalene]] fra fællesskabet. Da Peter i [[epilog]]en siger, at kvinder ikke er værdige til frelseslivet, lover Frelseren at retlede Maria Magdalene og gøre hende mandlig, "''så også hun kan blive en levende [[ånd]] i lighed med jer mandlige''".
Linje 9:
Gnostikerne repræsenterede en [[Meditation|meditativ]] religion, der på mange måder minder om de strømninger fra [[østen]]s [[mystik]]. Også det der er kendt i den vestlige verden som nyreligiøsitet. De gnostiske [[kloster]]lignende samfund havde deres storhedstid i de første to århundreder e.Kr., og flere steder blandedes elementer fra gnosticismen med elementer fra kristen tro. Gnostikerne havde udelukkende et åndeligt [[fokus]]. Af samme grund var alt andet mindreværdigt. Fx almindeligt liv med [[familie]], mad og venner, arbejdsliv, [[sex]] og børn. De gnostiske samfund, der inddrog en jesusskikkelse i deres tro, anså ham for at være en frelser, dog ikke i den klassiske kristne forstand, men sådan at forstå, at han havde lært, at de skulle søge sandheden inde i sig selv. Gnostikerne regnede i øvrigt verden for at være skabt af en ond gud, de kaldte [[Demiurgen]] (skaberguden). [[Kolossenserbrevet]] er skrevet, da gnostikere udgjorde en trussel i en menighed.
Thomasevangeliet regnes til de [[nytestamentlige apokryfer]] og dermed ikke til evangelier i den konfirmerede kristne betydning. Det citerer Jesus for en række læresætninger, som er i modstrid med de fire evangelier og samtidige beskrivelser af Jesus.{{hvilke?}} I Thomasevangeliet er Jesu budskab, at menneskene skal frigøre sig fra hverdagslivet og finde sandheden inde i sig selv, og dyrke deres eget indre lys. Budskabet i skriftet står dermed i klar modsætning til den tidligste kristne kirkes budskab om Jesus.
== Noter ==
| |||