Miguel Hidalgo: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.
m ændrer billede + linkfisk
Linje 1:
[[FilFile:Mexico.DF.Coyoacan.MiguelHidalgo.Statue.01Miguel Hidalgo con estandarte.jpg|right|thumb|200px|Miguel Hidalgo, Coyoacánmaleri af [[Antonio Fabrés]].]]
'''Miguel Gregorio Antonio Ignacio Hidalgo y Costilla''' (født [[8. maj]] [[1753]] på en ranch ved San Vicente i delstaten [[Guanajuato (stat)|Guanajuato]] – henrettet [[30. juli]] [[1811]] i [[Chihuahua (by)|Chihuahua]], [[Mexico]]) var hovedmanden bag [[Mexicos uafhængighedskrig]] med [[Spanien]]. Hidalgo var af ren spansk-kreolsk afstamning og var præst i [[Dolores Hidalgo|Dolores]] (nu kaldet Dolores Hidalgo), en by i nutidens central-mexicanske delstat [[Guanajuato (stat)|Guanajuato]].
 
Hidalgo læste forbudt fransk litteratur og var modstander af statskirken. Han lærte den oprindelige befolknings sprog og undsagde offentligt mange aspekter ved [[katolicisme]]n, bl.a. præsters seksuelle afholdenhed. I mineområderne i det centrale Mexico begyndte Miguel Hidalgo og andre kreolere fra de højere samfundslag en sammensværgelse med det formål at iværksætte en betydelig opstand blandt [[mestitsmestiz]]er og [[indianer|indianske]] [[bonde|bønder]].
 
Da han blev varskoet af [[Josefa Ortiz de Domínguez]] ("La Corregidora") om, at hans revolutionære komplot var opdaget, og at han snart ville blev arresteret for konspiration, afslørede han sin [[Grito de Dolores]]-plan fra sin kirkes klokketårn den [[16. september]] [[1810]], og han samlede mere end 80.000 mennesker omkring sig. Det var ikke en uafhængighedstale, men en tale om Mexicos behov for at beskytte sig mod dem, der havde tilranet sig magten i landet og mod [[Ferdinand 7. af Spanien|Fernando VIIs]] fjender. Dermed startede Hidalgo det store oprør i 1810. Hans kampråb var "Længe leve [[Vor Frue af Guadalupe|Jomfruen af Guadalupe]] og død over spanierne!"