Hirtshals: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Amjaabc (diskussion | bidrag) Layoutmæssige rettelser mm. |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet en smule |
||
Linje 44:
| landiso = DK
}}
'''Hirtshals''' (tidl. Hirshals<ref>[http://runeberg.org/trap/3-4/0103.html
}}. Hirtshals er især er kendt for sine havne: [[fiskerihavn]]en og [[færgehavn]]en. Byen er opstået omkring havnen der blev bygget 1919 – 1931 under ledelse af ingeniør [[Jørgen Fibiger]]. Hirtshals ligger i [[Region Nordjylland]] og hører til [[Hjørring Kommune]].
== Historie ==
Beliggenheden ved [[Nordsøen]] gjorde, at man tidligt fik bygget et [[Fyr (navigation)|fyr]] på stedet: [[Hirtshals Fyr]]. Hirtshals havde 437 indbyggere i 1906, 498 i 1911 og 516 i 1916.<ref>Folketællingen 1916, s. 72</ref>
Omkring århundredeskiftet blev Hirtshals beskrevet således: "Fiskerlejet Hirshals eller Lilleheden, med Skole, [[Missionshus]] (opf. 1896), [[teglværk|Dampteglværk]], Fabrik af [[Kakkelovnsrør]], [[Kro]] (Lilleheden Kro), Badepensionat („Udsigten“), [[Stenmole]], der danner en Baadehavn (ved Enden af den omtr. 400 Al. lange Mole er der omtr. 18 F. Vand, men paa Revlen udenfor kun 14 à 16 F.), [[fyr (navigation)||Fyr]] (hvidt, fast Fyr med Blus hver 2 Minutter, der vises fra et 112 F. højt, rundt Taarn; Flammens Højde o. Havet 182 F., Lysvidden 5 Mil; paa Taarnet Signal for Is), Taagesignal, Signal- og Telegrafstation, Telefonstation, [[Redningsstation]] (opr. 1890), Fare-Signalstation for Fiskere og [[Told]]kontrolsted. Fra Kysten 500 Al. N. for Fyret udgaa to [[Telegraf]]kabler, et til [[England]] og et til [[Norge]]."<ref>[http://runeberg.org/trap/3-4/0103.html J.P. Trap (1901), s. 83f]</ref>
I [[1919]] afholdtes en arkitektkonkurrence om en helt ny havneby ved Hirtshals; den blev vundet af [[Steen Eiler Rasmussen]] og Knud Christiansen.<ref>Gaardmand, s.16f</ref> I mellemkrigstiden udviklede Hirtshals sig: byen havde 1.039 indbyggere i 1921, 1.219 i 1925, 1.287 i 1930, 1.438 i 1935<ref>Folketællingen 1935, s. 179</ref> og 1.546 indbyggere i 1940.<ref>Folketællingen 1940, s. 131</ref>
| |||