Odder (dyr): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Galleri: indsat fotos
indledning og andet
Linje 8:
| billede = Fischotter, Lutra Lutra.JPG
| billedbredde = 250px
| billedtekst = Europæisk odder
| rige = Animalia ([[Dyr]])
| række = Chordata ([[Chordater]])
Linje 21:
| udbredelseskort = European Otter area.png
| udbredelseskort_tekst = Udbredelse
| underinddeling = * ''Lutra lutra angustifrons''
* ''Lutra lutra angustifrons''
* ''Lutra lutra hainana''
* ''Lutra lutra lutra''
Line 28 ⟶ 27:
}}
{{harflertydig|Odder}}
'''Odderen''' (''Lutra lutra''), også kaldet den '''europæiske odder''', er et delvist vandlevende [[rovdyr]] i [[mårfamilien]]. (erDen forekommer i familiestore meddele mår,af mink[[Europa]] og grævling),[[Asien]]. ogI regnes[[Danmark]] forer atden væremest enalmindelig afi de[[Midtjylland|Midt]]- bedsteog svømmende landrovdyr[[Nordjylland]]. DenOdderen forekommerer næstentilpasset iet heleliv Europa.i Envand, klarhvor betegnelseden forisær dennelever artaf er den euroasiatiske odderfisk. DenArtens adskillernærmeste sigslægtning fraer den nordamerikanske[[nordamerikansk odder]] (''LontraLutra canadensis'') ved at have en kortere nakke, bredere ansigt med større afstand imellem ørerne, og en længere hale. I Danmark er odderen det største rovdyr, der lever ved vandet.
 
== Kendetegn ==
Odderen har en længde på indtil ca. 90 centimeter, hertil kommer en 40 centimeter lang hale. Den i tværsnit runde og muskuløse hale fungerer som styre- og stabiliseringsorgan under svømningen. Skulderhøjden er fra ca. 25 til 30 centimeter. En hanodder vejer mellem 10 og 12 kg. Hunnen vejer mellem 5 og 8 kg. Odderen har en slank krop og en kraftig hale. Det er en fordel, når den skal bevæge sig hurtigt gennem vandet. Kroppen er udstrakt og valseformetcylindrisk, benene er korte, hovedet er rundt stumpnæsetmed en stump næse, og på halen befinder der sig lange følehår, som udgør et vigtigt sanseorgan i uklart vand. Tæerne er forbundet med [[svømmehud]]. Pelsen er mørkebrun. EfterhåndenStrube, farver strubeforhals og forhalshovedets sigsider mereer hvidhvidlige.
 
Odderens [[pels]] har på grund af dens [[hår]]s udsædvanlige struktur en særlig virkningsfuld [[isolering]] mod kulde og fugt: hårene er, som vedi eten [[lynlås]], forbundet med [[mikroskop|mikroskopiske]] små kiler, der griber ind i hinanden gribende kiler. Der opstår et ekstraordinært tykttyk pelsvævunderuld, som fastholder de isolerende luftbobler, men som samtidigt også afviser [[vand]]. På grund af dette forbliver odderens [[hud]] tør og kroppen sig varm, selv om deoddere i forskel tilfra [[delfiner]], [[hvaler]], [[isbjørn]]e ellerog [[sæler]] ikke har et tykt isolerende [[fedtvæv|fedtlag]]. I alt beskytter 80 til 100 millioner hår odderen for varmetab; det er indtil 50.000 hår per kvadratcentimeter. Dens hårvekselfældning foregår langsomt og i dens voksentid tilbringer den ca. 10 procent af sin tid med at pleje sin pels.
 
Odderen adskiller sig fra den nordamerikanske odder ved at have en kortere nakke, bredere ansigt med større afstand imellem ørerne og en længere hale.
 
Odderens [[pels]] har på grund af dens [[hår]]s udsædvanlige struktur en særlig virkningsfuld [[isolering]] mod kulde og fugt: hårene er, som ved et [[lynlås]], forbundet med [[mikroskop|mikroskopiske]] små, ind i hinanden gribende kiler. Der opstår et ekstraordinært tykt pelsvæv, som fastholder de isolerende luftbobler, men som samtidigt også afviser [[vand]]. På grund af dette forbliver odderens [[hud]] tør og kroppen sig varm, selv om de i forskel til [[delfiner]], [[hvaler]], [[isbjørn]]e eller [[sæler]] ikke har et tykt isolerende [[fedtvæv|fedtlag. I alt beskytter 80 til 100 millioner hår odderen for varmetab; det er indtil 50.000 hår per kvadratcentimeter. Dens hårveksel foregår langsomt og i dens voksentid tilbringer den ca. 10 procent af sin tid med at pleje sin pels.
== Udbredelse ==
Man finder odderen i næsten hele [[Europa]], men ikke i [[Island]], [[Færøerne]] og på [[Middelhavet]]s [[ø]]er. I [[Asien]] er den udbredt mod nord til den [[nordlige polarcirkel]]. Men den undgår de centralasiatiske stepper og ørkner. Den forekommer også i [[Japan]] og til [Sundaøerne[Sundaøerne]] og i [[Marokko]] og [[Algeriet]]. I bjergområderne forekommer den indtil en højde af 2500 meter. Indenfor dens udbredelsesområder er den dog truet i mange regioner. I [[Centraleuropa|Mellemeuropa]] findes den endnu i større bestande i [[Tjekkiet]], i det østlige [[Tyskland]] og i [[Bayerischer Wald]] såvel i et mindre antal i Østrig.
 
Indenfor disse store udbredelsesområder bliver der beskrevet indtil 13 underarter. Den præcise [[taksonomi]]ske udformning er endnu ikke endelig opklaret. Der findes mindst 9 forskellige odderarter i verden. Blandt andet den lille dværgodder i Asien og den store havodder i Nordamerika.
 
Odderen var i løbet af [[1900-tallet]] tæt på at blive udryddet i [[Danmark]]. Trods en [[naturfredning|fredning]] i [[1967]] fandtes den i [[1980'erne]] kun i Nordvestjylland og blev betragtet som det mest truede pattedyr i Danmark.<ref name="info">[http://naturstyrelsen.dk/media/nst/67973/vildtinformation2013_WEB.pdf vildtinformation2013_WEB.pdf]</ref> En lang række miljømæssige tiltag, især [[naturgenopretning]]er af odderens levesteder, hjalp bestanden, så den nu er udbredt over hele [[Jylland]].<ref name="info"/><ref>Bjarne Søgaard et al. (16. august 2012) [http://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/odderen-i-fortsat-fremgang-i-danmark/ Odderen i fortsat fremgang i Danmark]</ref> Odderen er desuden siden [[2007]] fundet på [[Fyn]].<ref>7. august 2012: [http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/2012/OdderenHarIndtagetHeleDanmark.htm Odderen har nu indtaget hele Danmark - Naturstyrelsen]</ref> Ved undersøgelser i [[1995]], [[1996]], [[2000]] og 2007 blev der også fundet klare beviser for tilstedeværelsen af odder på [[Vestsjælland]] og [[Nordvestsjælland]].<ref>21. september 2007: [http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=1339&PID=16675&NewsID=259 Sjælland - nu med odder | Danmarks Naturfredningsforening]</ref><ref>Morten Elmeros et al. (21. september 2007) [http://dce.au.dk/udgivelser/udgivelser-fra-dmu/dmunyt/2007/15/odder/ Odderen lever stadig på Sjælland]</ref> I dag er odderen igen i fremgang. Der er måske mellem 500 og 1000 oddere i Danmark, de fleste i Jylland.
 
== Levesteder ==
Dens foretrukne levesteder er lavvandede floder og åer med tilvoksede bredder og oversvømmede områder. Tilbagegangen af sådanne områder og jagt har ført til, at den nogle steder forsvandt eller blev meget sjælden. Den kan leve i alle arter af ferskvandområder, så længe vandet er klart og fiskerigt og ar der er muligheder for at gemme sig langs bredden. Odderen er overvejende tilknyttet vand med fisk. I Danmark drejer det sig mest om moser, søer og vandløb, men også i mindre grad langs saltvandskyster. Der findes ikke en fælles livsstil for oddere: De tilpasser sig efter omgivelserne, som f. eks. landskab og hvor uforstyrret området er, for at have den bedste mulighed for at overleve.
 
== Adfærd ==
Den forråder sin tilstedeværelse ved atdens haveellers godt camouflerede udgange og de udtrådte odderstier med odderopkast, samt ved markeringssekret og bytterester. På den mudrede jord eller i sne kan man se dens fodspor og slæbesporet fra halen. Begge køn er stærkt territoriehævdende over for dyr af samme køn. De gennemsnitlige territorier er for hunner 2-4 km² vand og 1 til 3 kilometer vandløb, hannernes er betydeligt større. De kan være aktive både nat og dag. De hviler sig på land og er aktive i vandet. De er gode svømmere og dykkere, og kan holde sig under vand i otte minutter, hvis de ikke forstyrres. Når de svømmer rager kun hoved og hals op over vandet, mens resten af kroppen bliver under vandet.
 
Odderen graver sin hule tæt ved vandet. Indgangen ligger ca. 50 centimeter under vandoverfladen; hulen befinder sig over højvandsgrænsen og er derfor altid tør. En luftskakt forbinder den med omverdenen.
Line 50 ⟶ 53:
De to køn mødes kun i forbindelse med parringen. Hannen deltager altså ikke yderligere i familielivet. Begge køn har dog et noget større område, hvori de sammen færdes når hunnen ikke har unger. Hunnen er kønsmoden omkring 2 års alderen. Løbetiden er 14 dage ad gangen med 40 dages mellemrum året rundt. Parringen foregår derfor over det meste af året på land, og odderen kan dermed have unger på alle årstider, dog overvejende i sommerperioden. Drægtigheden er 61 dage. Ungerne fødes i en hule eller i en forladt rævegrav i et roligt område. Normalt er der 2-3 unger i kuldet. Ungerne fødes lysegrå og blinde og åbner først øjnene efter omkring 30 dage, og dietiden varer omkring 55 dage, men de er først uafhængige af moderen efter 12 måneder. Den lange fravænningstid er sandsynligvis årsagen til, at hunnen kun får unger hvert andet år.
 
Odderen lever overvejende af af fisk med en længde på 10-15 centimeter, som [[aborre]], [[ål]], [[skalle]], [[karpe]], [[laks]], [[ørred]], [[hundestejle]] og [[ålekvabbe]], men også af mindre pattedyr, fugle, frøer, vandinsekter og krebsdyr. De mindre fisk æder den liggende i vandet, mens større fisk tages med på land.
==Billeder==
<gallery widths="200px">
File:Eurasian otter.2.JPG|Odder
File:Eurasian otter.3.JPG|Odder
File:Eurasian otter.1.JPG|Odder
File:Eurasian otter.4.JPG|Odder
File:Eurasian otter.5.JPG|Odder
File:Lutra lutra 03 MWNH 414.jpg|Odderens kranie
</gallery>
 
== Eksterne henvisninger og kilder ==
{{Commonscat|Lutra lutra}}