Lovgivende magt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
omskrevet noget ikke særlig præcis fabuleren om tredelingen.
Linje 7:
I de fleste parlamentaristiske tokammer-systemer er Underhuset kendetegnet ved at have den bredeste valgret. I Storbritannien er Overhuset ikke demokratisk valgt, i Danmark var der både øgede økonomiske og aldersmæssige restriktioner på at stemme til Landstinget. Underhuset har også som hovedregel den største magt; Overhuset har typisk en rådgivningsfunktion og mulighed for at nedlægge veto mod Underhusets lovforslag. I præsidentialsystemer er de to kamre almindeligvis sideordnede.
 
I Danmark er den lovgivende magt samlet i Folketinget og Kongen (Dronningen), mens den udøvende magt er hos regeringen.Kongen, Regeringen erder formelt setudpeger udpegetregeringen. afDa Kongen (Dronningen), og i Danmark har Kongensåledes også formelt set har en lovgivende rolle, jævnfør(idet GrundlovensKongen §stadfæster 3.love Dettevedtaget af Folketinget, følger Danmark således ikke heltfuldt ud ideen om [[Magtadskillelse|magtens tredeling]], som [[Charles-Louis de Secondat Montesquieu|Montesquieu]] fremførte den.
Den siddende konge eller dronning skal godkende Folketingets lovforslag og udnævne [[statsminister]]en. Denne deltagelse i den lovgivende magt kan muligvis opfattes som formel, fordi Kongen som regel ikke blander sig offentligt i Folketingents arbejde.
 
== Se også ==