Danmarks økonomi: Forskelle mellem versioner

| 01,31 % (20162017) <ref name=pris112/>

Landets [[levestandard]] er høj i en international sammenhæng. I 2016 var danskerne det 20.rigeste af i alt 216 lande, målt på købekraftskorrigeret [[bruttonationalindkomst]] pr. indbygger. Uden købekraftskorrektion var landet nr. 13.<ref name=wb>[http://databank.worldbank.org/data/download/GNIPC.pdf Gross national income per capita 2016, Atlas method and PPP. World Development Indicators database, World Bank, 17. april 2017. Hentet 27. oktober 2017.]</ref> Landet havde i 2016 en 5.pladsfemteplads i FN's [[Human Development Index]].

Danmark har en meget lang tradition for at føre [[fastkurspolitik]], der rækker helt tilbage fra tiden, hvor kronen var guldindløselig. Efter sammenbruddet af det internationale [[Bretton Woods]]-system i 1971 foretog Danmark i 1970'erne og starten af 1980'erne gentagne [[devaluering]]er. De gav kortsigtede [[konkurrenceevne]]forbedringer, der stimulerede [[beskæftigelse]]n og forbedrede betalingsbalancen, men gevinsterne forsvandt på længere sigt og efterlod blot en tilsvarende høj [[inflation]]. I 1982 indførte Danmark derfor i stedet en mere konsekvent fastkurspolitik - i første omgang i forhold til den daværende "kurv" af EU-landenes valutaer, [[ECU]]'en, siden 1987 i forhold til den tyske [[D-mark]], og fra 1999 i forhold til [[euro]]en.<ref> P. U. Johansen og M. Trier (2012): Danmarks økonomi siden 1980 -en oversigt. Handelshøjskolens forlag. S. 144.</ref> Danmark har foreløbig valgt ikke at tilslutte sig [[ØMU]]'ens tredje fase, men der er bred opbakning til at fortsætte fastkurspolitikken over for euroen. Den danske fastkurspolitik har opnået stor troværdighed i takt med, at Danmark har vist sig i stand til at fastholde den modsat mange andre europæiske lande. Det har bidraget til, at inflationen og i takt hermed de nominelle renter er faldet betydeligt siden højinflationsperioden i 1970'erne og 1980'erne. Fra 1990-2016 var den årlige danske inflation i gennemsnit 1,9 %. I lighed med den øvrige vestlige verden har inflationsniveauet i de seneste år efter finanskrisen været så lavt, at flere har frygtet en egentlig [[deflation]]. I 2015 var inflationen 0,5 %, og i 20162017 var den 01,31 %.<ref name=pris112>[http://www.statistikbanken.dk/pris112 Statistikbanken, tabel PRIS112: FORBRUGERPRISINDEKS (2015=100) EFTER HOVEDTAL. Data hentet 2425. oktoberfebruar 20172018.]</ref>

* I [[august]]december [[2017]] var 118113.800000 danskere [[Arbejdsløshed|arbejdsløse]], svarende til 4,42 % af [[arbejdsstyrke]]n (registreret bruttoledighed, sæsonkorrigerede tal).<ref>[httphttps://www.dst.dk/Siteda/Dst/UdgivelserStatistik/nyt/GetPdf.aspxNytHtml?cid=2405124493 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 40032, 1231. oktoberjanuar 20172018: Arbejdsløsheden augustdecember 2017 - Arbejdsløsheden falderfaldt i augustdecember.]</ref>

I 2017 erskiftede konjunktursituationen skiftet. I alle de foregående år siden [[den økonomiske krise i Danmark i 2008]] harhavde situationen og dermed fokus i den offentlige debat været præget af efterdønningerne fra den økonomiske krise i kølvandet på [[finanskrisen]]. Beskæftigelsen harblev således været vurderet til at ligge under sit strukturelle niveau, dvs. det beskæftigelsesniveau, der ville være i en neutral konjunktursituation. Efterhånden erblev konjunktursituationen dog blevet forbedret, og i 2017 menesmentes det, at konjunkturledigheden ervar væk - den faktiske ledighed svarer altså omtrent til niveauet for strukturledigheden. Dermed er fokus i den økonomik-politiske debat skiftet over til at advare mod at havne i den modsatte grøft i form af en potentiel kommende overophedning af dansk økonomi.

Blandt de vigtige strukturelle eller længerevarende problemstillinger for dansk økonomi er:<ref>[https://dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/vismaendene-tre-stoerste-udfordringer-dansk-oekonomi Vismændene: Her er de tre største udfordringer for dansk økonomi. Kronik af De Økonomiske Råds formandskab i JP/Finans 10. januar 2018.]</ref>