|
== Adfærd ==
Vildsvinene søger føde ved at rode med den kraftige tryne i de øverste jordlag. De er [[omnivor]]e, det vil sige altædende. Alt fra landbrugsafgrøder til svampe, orm, fugleunger og ådsler mv. indgår i føden. Dyrene er primært aktive om natten, men i uforstyrrede områder ses de også midt på dagen. De lever i familiære flokke på ca. 20 individer, men flokke på helt op til 100 individer er observeret. Flokken består af søerne og deres afkom, mens kønsmodne orner lever alene. En so får normalt 5-6 grise pr. kuld. Flokkene kan færdes over store områder, men vildsvinet har ikke et bestemt [[migration]]smønster. Ornene færdes gerne over et område som kan være op mot dobbelt så stort som søernes. Normalt er de ikke aggressive, men kan angribe mennesker hvis de føler sig truet. Dette gælder specielt orner i brunst og søer med grise.
I udlandet bruges tæmmede vildsvin til at opspore [[Trøffel|trøfler]]. Vildsvinet har en formidabel lugtesans, som viser vej til trøflerne, der vokser under jordoverfladen.
=== Reproduktion ===
{{tomt afsnit}}
Vildsvinet har et stort formeringspotentiale. [[Danmarks Jægerforbund]] skriver: "Efter en kort drægtighedsperiode på cirka 4 måneder, fødes grisene i en ”gryde”, som soen har foret med tørret græs, mos og lignende. Soen føder normalt 5-6 grise. Efter tre til fire måneder er grisene i stand til selv at finde føde, men de færdes ofte sammen med soen resten af året. Vildsvin kan blive kønsmodne allerede i deres første leveår, og det forekommer, at søer opfostrer to kuld om året. Derudover kan dyrene opnå en høj levealder, hvilket giver vildsvinene en særdeles høj reproduktionsevne."<ref name="DJ"/> Parringstiden varierer med [[habitat]]et. I et [[tempereret klima]] føder soen gerne om foråret, men de kan føde året rundt i [[tropisk klima]]. I parringstiden slås ornerne retten til at parre sig, og da bruges de syleskarpe hjørnetænder son våben.{{km}}
Danmarks Jægerforbund skriver: "Da de ikke har naturlige fjender i Danmark, vil bestande kun blive reguleret ved jagt eller af død på grund af for stor tæthed i bestanden. Reproduktionen begrænses dog i praksis af vildsvinenes sociale hieraki, hvor den gamle so ikke tillader de yngre søer at yngle. Dette er netop en af årsagerne til, at man som jæger aldrig må skyde den ”førende” so - så går alle hendes døtre nemlig i brunst. Der sker altså, på trods af den store reproduktionsevne, en forholdsvis langsom omsætning i bestanden."<ref name="DJ">[https://www.jaegerforbundet.dk/vildt/artsleksikon/pattedyr/hovdyr/vildsvin/ Vildsvin (Sus scrofa)]. Danmarks Jægerforbunds hjemmeside. Hentet 25. feb. 2018.</ref>
== Underarter ==
Der findes mindst 20 [[underart]]er. Syv af dem er indført i [[Australien]], [[Tasmanien]] og [[New Zealand]]
|
