Wikipedia

Forbandt: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
ingen fast størrelse på billeder
No edit summary
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 2:
[[Fil:Mursten 1927.jpg|thumb|Blokforbandt. Mursten med 1927 trykt i stenen, fra facaden af [[Aarhus Hovedbanegård]], der opførtes i 1927.]]
 
'''Forbandt''' eraf en(af [[Tysk (sprog)|tysk]] ''verband'', forbindelse el. binding, betegner den indbyrdes fordeling af byggesten, oftestsom iudgør en [[Murstenmur_væg|murkonstruktion]],. iForbandt er måden hvilkenhvorpå [[mursten]] eller tilhugne [[kvadersten]] med regelmæssige former lægges med forskellige overlapninger, der giver konstruktiv sammenhæng og god styrke opad mod særligt trykbelastning og i mindrenogen grad på selve murværket (trækpåvirkning).
 
Forbandt (fra [[Tysk (sprog)|Tysk]]: ''verband'' ~ forbindelse).
 
I [[Danmark]] er murstenene 22,8 cm lange, 10,8 brede og 5,4 cm tykke (Dansk Normalformat). Dog har tykkelsen ingen indflydelse på forbandt. Hvert lag kaldes et "skifte". Er stenene lagt med den lange side efter murens længderetning, kaldes de "løbere", hvorimod de kaldes "bindere" (også "kopsten" eller "kopper"), når de ligger på den korte side. Fugerne mellem to skifter kaldes "længdefuger" eller "liggefuger" og de lodrette "stødfuger" eller "studsfuger". En ufravigelig regel er, at stødfugerne i to påfølgende skifter ikke må træffe hinanden, og at forbandt er skærende, dvs. at dette princip også er gennemført igennem hele murtykkelsen. For at et forbandt med kombinerede løbere og bindere skal gå op, så skal en løber fylde dobbelt så meget som en binder. Det opnås for ovennævnte normalformat med 1,2 cm stødfuger.
 
== Definistioner ==
=== Formater ===
Der findes mange formater af mursten. I [[Danmark]] anvendes i dag [[dansk normalformat]], hvor murstenene er 22,8 cm lange, 10,8 brede og 5,4 cm tykke eller høje. Historisk har været anvendt langt større sten [[munkesten]]. <br>
=== Lægning ===
Forbandt lægges i lag. Hvert lag kaldes et "skifte". Er stenene lagt med den lange side efter murens længderetning, kaldes de "løbere", hvorimod de kaldes "bindere" (også "kopsten" eller "kopper"), når de ligger på den korte side eller er halveret.<br>
=== Fuger ===
Fugerne mellem to skifter kaldes "længdefuger" eller "liggefuger" og de lodrette "stødfuger" eller "studsfuger". <br> En ufravigelig regel er, at stødfugerne i to påfølgende skifter ikke må træffe hinanden, da bindingen derved svækkes. Ligeledes må forbandt være skærende, dvs. at fugen er gennemført igennem hele murtykkelsen.
<br>For at et forbandt med kombinerede løbere og bindere skal gå op, så skal en løber fylde dobbelt så meget som en binder. Det opnås for ovennævnte normalformat med 1,2 cm stødfuger.
=== Aftappede hjørner (tandsnit)
De på fri hånd, lod- og vandret opmurede hjørner på en bygning, de egentlige rettesnore for murenes opførelse, "aftrappes" opefter med en binders halve brede for hvert skifte, når den nærmest liggende åbning er længere borte, men mures lodrette, når afstanden kun er ringe. Denne aftrapning er nødvendig, for at den senere udmuring kan komme i forbandt med hjørnet.
 
== Almindelige forbandt ==
=== Munkeforbandt ===
Det ældste forbandt er munkeforbandt, andensteds kaldet det gotisk (eller sjældnere polsk) forbandt. Dette murværk, i hvilket enkeltvis én, i reglen to, sjældnere flere løbere er murede mellem to bindere, er egentlig kun en skal, der udvendig er opført forpå attykke holdemure, på detder indvendig ier dissefyldt tykke mure anbragtemed [[fyldværk, der]] bestårbestående af [[kampesten|kampe]]-, [[frådsten|fråd]]- eller [[tufsten]] og murbrokker, som i bedste tilfælde er helt omgivet af kalkmørtel og henlagt tæt, men ofte temmelig løst. I den omtrent 600 år gamle [[ruin]] af [[Duborg Slot]] (opført ca. [[1411]]) ved [[Flensborg]], der er omtrent 2½ m tyk, er der med en lille indbyrdes afstand anbragt to og to bindere, der sandsynligvis går 1½ a 2 stenlængder ind i fylden, der her er blandet med en mørtel, som nu er næsten lige så hård som murstenene. Denne mur, der i omtrent 250 år har været berøvet sinde ydre murskalmursten, står endnu så ret, som den dag, den opførtes.
 
Mange danske bygninger fra middelalderen er opført i munkeforbandt og i [[munkesten]].
Et andet gammelt forbandt er ''krydsforbandt'', som er det stærkeste forbandt for mure tykkere end ½-sten, fordi de gennemgående kopsten binder muren sammen. De kors, som dette forbandt viser udvendigt, opstår derved, at der i hvert andet løberskifte ved hjørnet indsættes ½ sten, en såkaldt ''krydskop''. I blokforbandt udelades denne ½ sten, så at alle løbere udvendig ligger lodret over hinanden.▼
=== Krydsforbandt ===
 
▲Et andet gammelt forbandt er ''krydsforbandt'', som er det stærkeste forbandt for mure tykkere end ½-sten, fordi de gennemgående kopsten binder muren sammen. De kors, som dette forbandt viser udvendigt, opstår derved, at der i hvert andet løberskifte ved hjørnet indsættes ½ sten, en såkaldt ''krydskop''. I blokforbandt udelades denne ½ -sten, så at alle løbere udvendig ligger lodret over hinanden.
Skorstensforbandt har en mur, som er opført af ½ sten, særlig i [[skorsten]]e, men også i skillerum, har kun løberskifter, med en halv stens forskydning for hvert skifte. Løberforbandt har også kun løberskifter, men med en kvart stens forskydning.▼
=== Skorstensforbandt ===
▲Skorstensforbandt har en mur, som er opført af ½ sten, særlig i [[skorsten]]e, men også i skillerum, har kun løberskifter, med en halv stens forskydning for hvert skifte. LøberforbandtDet harer ogsåtypisk kunden, man ser i løberskifterdag, når private uden særlige fagkundskaben bygger mure, huse eller carporte i mursten. Den er den simpleste at opføre, men medmurværket ensynes kvartmindre stensnuanceret forskydningi denne forbandt.
=== Løberforbandt ===
Løberforbandt har også kun løberskifter, men med en kvart stens forskydning.
=== Æstetiske forbandter ===
I udlandet og herhjemme ses ofte anvendt vekslende farver teglsten og rytmer for at opnå visuelle virkninger, der hæver bygningen top i en skala, hvor mursten kan måle sig med huggede sten. Et eksempel er [[Østre Landsret|Østre Landsrets]s bygning i [[København]], det tidligere Operahus, der ligger på hjørnet af [[Bredgade]] og [[Fredericiagade]].
 
<gallery>
Line 26 ⟶ 37:
 
== Andre materialer ==
Ovenstående almene regler gælder også for mure, opførteder er opført af hugnetilhuggede sten, altså [[kvadersten|kvadre]]. Da disse kvadre i reglen kun opstilles som en ydre skal og bagtil udmures med mursten og andet, tilvejebringes sammenholdet mellem kvadre og bagmuring derved, at en bredere stadig veksler med en smallere, så der opstår et [[tandsnit]] bagved på muresiden, hvorved bagmuren fæstes nøje til skallen, ligesom der anbringes et passende antal bindere, der næsten når igennem hele murtykkelsen. Ved mure af uregelmæssige natursten, der ikke kan få regelmæssig forbandt, anvendes ovennævntesamme principper, lempedemen tillempet efter råmaterialet.
 
 
Line 32 ⟶ 43:
* C.J. Stolze Møller: ''Murstensforbandter: 40 kodede og 2 ukodede'', Erhversskolernes Forlag:Odense 1996 (2. oplag) ISBN 87-7510-225-0
{{Salmonsens}}
{{Arkitekturstub}}
 
{{Commonskat|Brickwork details}}
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Forbandt"