Grevskab: Forskelle mellem versioner

382 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
ændrer indledning, der har stået siden 2003
(→‎Se også: Se også Greve (rang) – bør måske slås sammen med denne artikel, men nu er der i det mindste et link.)
(ændrer indledning, der har stået siden 2003)
{{dansk synsvinkel}}
{{ingen kilder|dato=oktober 2011}}
Ved [[Forordning (Danmark)|forordning]] af [[1671]] åbnede den danske konge ([[Christian 5.]]) for, at [[adel]]ige, der ejede jord nok, kunne oprette '''grevskaber''' og samtidigt erholde titel af '''lensgreve'''.
 
Et '''grevskab''' var oprindeligt et område, der var givet til en [[greve]] som ble styrt av en greve. I [[Det tysk-romerske Rige]] fantes flere grevskaber som var de facto-suveræne stater indtil 1803. Over tid er begrebet i en del lande overgået til at betyde en geografisk og/eller administrativ enhed på niveau mellem provins/region og by/kommune.
Minimumstørrelsen for et grevskab var 2500 tdr. [[hartkorn]]. Hensigten var at knytte adelen tættere til Kronen. Det var oprindeligt bundet til slægten, kunne ikke handles eller pantsættes og gik tilbage til kronen i tilfælde af, at slægten uddøde. Da grevskaber ikke var privat ejendom, var besidderen afskåret fra at sælge grevskabet, der heller ikke kunne gøres til genstand for låneoptagelse eller kreditorforfølgning.
 
== Grevskaber i Danmark ==
VedI Danmark besluttede [[Christian 5.]] ved en [[Forordning (Danmark)|forordning]] affra [[1671]] åbnede den danske konge ([[Christian 5.]]) for, at [[adel]]ige, der ejede jord nok, kunne oprette '''grevskaber''' og samtidigt erholde titel af '''lensgreve'''.
 
Minimumstørrelsen for et grevskab i Danmark var 2500 tdr. [[hartkorn]]. Hensigten var at knytte adelen tættere til Kronen. Det var oprindeligt bundet til slægten, kunne ikke handles eller pantsættes og gik tilbage til kronen i tilfælde af, at slægten uddøde. Da grevskaber ikke var privat ejendom, var besidderen afskåret fra at sælge grevskabet, der heller ikke kunne gøres til genstand for låneoptagelse eller kreditorforfølgning.
 
Lensgreven havde ret til udøvelse af en række offentligretlige beføjelser, fx hals- og håndsret, sigt- og sagefaldsret, jagtret, skiftejurisdiktion og ret til at udpege dommer og skriver til det birk, der hørte under grevskabet.
Retten til at oprette [[baroni]]er og grevskaber ophævedes med [[Grundlov]]en af 1849, og med [[lensafløsningen]] i [[1919]] fastsatte man nærmere [[vilkår]] for, at [[len]]ene kunne overgå til besidderne:
*Staten opgav sin hjemfaldsret (det vil sige statens ret til at overtage grevskabet, hvis slægten uddøde) mod en afgift på 25% af ejendomsværdien. Desuden skulle besidderen overdrage 1/3 af jorden til oprettelse af [[statshusmandsbrug]].
 
 
== Se også ==
136.810

redigeringer