Højrepopulisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 95.166.18.162 (diskussion | bidrag)
udvidet, indsat to ekstra kilder
Linje 1:
'''Højrepopulisme''' er en fælles betegnelse for en række partier og bevægelser som tilhører det såkaldte ''nye højre''. Det er typisk partier, der har en højreorienteret [[Fascisme#Facismenværdipolitik]] somog ideologi|nyeen højrenational identitetspolitik samt en [[etnisk]] definition af national identitet.<ref name=ki/> Mens den traditionelle [[højrefløj]] først etablerede sig i kamp mod liberalismen,[[liberalisme]]n og senere i kamp mod [[arbejderbevægelsen]] og socialismen[[socialisme]]n, er højrepopulismen af nyere dato og forsøger at hæve sig over disse skillelinjer, selv omselvom de i hovedsagen knytter alliancer til den traditionelle [[højrefløj]]. Ideologisk kan højrepopulismen være [[neoliberalisme|neoliberalt]] eller [[nationalkonservativ]]t funderet.<ref name=ki>Kristian Iversen: ''Nationer og natonalisme. Perspektiver på national identitet'', kapitel 6. 1. udgave 2017, Forlaget Columbus; ISBN 978-87-7970-365-0.</ref>
 
Som politisk [[ideologi]] spænder højrepopulismen vidt, og partiene som regnes som repræsentanter for højrepopulismen, er til dels stærkt uenige i spørgsmål som har at gøre med [[finanspolitik|finans]]-, velfærds- og [[udenrigspolitik]]. Fælles for de højrepopulistiske partier er at de baserer sig på en forestilling om en grundlæggende konflikt mellem folket[[folk]]et og eliten[[elite]]n, hvor eliten truer folkets indre enhed, at de udfylder en protest mod moderniseringsprocesser i samfundet, og at deres styrke ligger i svækkelsen af traditionelle politiske identiteter.<ref>Tor Espen Simonsen og Anders Granås Kjøstvedt (2009). «Innledning». I: Høyrepopulisme i Vest-Europa (red. Tor Espen Simonsen, Anders Granås Kjøstvedt og Katrine Randin). Unipub, Oslo. ISBN 978-82-7477-450-6.</ref>
 
Siden [[finanskrisen 2007-2009]] har højrepopulistiske partier og grupperinger haft stigende tilslutning i store dele af verden. I Europa har de højrepopulistiske partier ofte slået på modstand mod [[indvandring]] og [[europæisk integration]].<ref name=ki/>
 
Demokratiforskeren lektor [[Mogens Herman Hansen]] har karakteriseret partierne [[Front National]] i Frankrig, [[Fremskrittspartiet]] i Norge, [[Lov og Retfærdighed]] i Polen, [[Det Schweiziske Folkeparti]], [[UK Independence Party]] (Ukip) i Storbritannien, [[Sverigedemokraterna]] i Sverige, [[Alternative für Deutschland]] i Tyskland, [[Fidesz]] i Ungarn og [[Frihedspartiet i Østrig|Det Østrigske Frihedsparti]] som højrepopulistiske.<ref>Hansen, Mogens Herman: ''Hvordan forvrænger populismen demokratiet?'' 1. udgave 2017, Informations Forlag. ISBN 978-87-7514-577-5.</ref>
 
== Kilder ==
 
{{reflist}}
 
==Se også==
 
* [[Populisme]]
* [[Venstrepopulisme]]
* [[Højrefløjen]]
* [[Højreekstremisme]]
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Ideologier]]
[[Kategori:Politiske bevægelser]]
[[Kategori:Højreekstremisme]]