|
'''Fagfællebedømmelse''' (også kaldet '''peer-review''' efter den engelske betegnelse)<ref>{{Cite web|url=https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fagf%C3%A6llebed%C3%B8mmelse|title=fagfællebedømmelse|date=|publisher=Den Danske Ordbog|accessdate=2018-05-20}}</ref> er en procedure i forbindelse med offentliggørelsen af nye forskningsresultater, der traditionelt benyttes for at sikre [[videnskab]]elighed og kvalitet i [[videnskabeligt tidsskrift|videnskabelige tidsskrift]]er. Ikke alle forskningspublikationer er dog fagfællebedømte; dette gælder således typisk ikke artikler i konference-udgivelser og [[antologi]]er.
'''Peer-review''' eller '''fagfællebedømmelse''' er en publikationsprocedure, der traditionelt benyttes for at sikre [[videnskab]]elighed og kvalitet, i [[forskningspublikation]]er i internationale [[tidsskrift]]er. Ikke alle videnskabelige publikationer er dog bedømt gennem peer-review; dette gælder typisk artikler i konference-proceedings og [[antologi]]er. Begrebet ''peer-review'' kan undertiden ses oversat til dansk som ''forsker-bedømmelse'', ''peer-bedømmelse'' eller ''fagfællebedømmelse''.<ref>{{Cite web|url=https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fagf%C3%A6llebed%C3%B8mmelse|title=fagfællebedømmelse|date=|publisher=Den Danske Ordbog|accessdate=2018-05-20}}</ref>
Den person, der foretager et peer-reviewfagfællebedømmelsen af en videnskabelig artikel, kaldes enten en ''bedømmer'', ''peer-reviewer'' eller ''referee'' (fra engelsk). Også ordet ''skønsmand'' er anvendt. En rapport udarbejdet på baggrund af eten peer-reviewfagfællebedømmelse kaldes en ''bedømmelsesrapport'', en ''peer-reviewrapport'', en ''referee-rapport'' eller evt. en ''peer-reviewbedømmelse''.
== Metode ==
EtEn peer-reviewbedømmelse af en forskningsartikel foretages efter, at en forsker har indsendt sin [[artikel (skrift)|artikel]] til et videnskabeligt tidsskrift: Tidsskriftets [[redaktør]] vurderer først, om artiklen lader til at kunne publiceresoffentliggøres, hvorefter redaktøren sender artiklen til typisk 1-3 andre forskere, der bedømmer artiklen (foretager et peer-review). Herefter udarbejdes en [[Rapport (skriftlig)|rapport]] der beskriver, hvilke ændringer, der evt. skal foretages i artiklen, før den kan publiceres (medmindre den forkastes). Når forfatteren har behandlet sin artikel i henhold til rapporten, sendes den tilbage til redaktøren, der evt. sender den videre til yderligereen peer-reviewopfølgende fagfællebedøemmelse, medmindre det kun drejer sig om mindre rettelser. Herefter kan artiklen publiceres i tidsskriftet, og kaldes nu en ''peer-reviewedfagfællebedømt artikel''.
== Former for peer-reviewfagfællebedømmelse ==
Peer-reviewFagfællebedømmelser kan opdeles i tre hovedtyper:
* Anonym fagfællebedømmelse
* Anonymt peer-review
* Ikke-anonymtanonym peer-reviewfagfællebedømmelse
* Åben fagfællebedømmelse
* Åbent peer-review
De tre typer udelukker dog ikke nødvendigvis hinanden: Et tidsskrift kan lade det være op til bedømmeren, om hun/han vil være [[anonym]]. Ligeledes kan eten anynomtanynom peer-reviewfagfællebedømmelse være ''dobbelt blindtblind'' i den forstand, at både artiklens forfatter og bedømmeren er anonym. Den sidste type, ''åbentåben peer-reviewfagfællebedømmelse'', er en forholdsvis ny type, hvor alle dele af peer-reviewetfagfællebedømmelsen er åbentåben, enten for offentligheden eller for medlemmer af et givent forskningsområde. Eksempler på det sidstnævnte er artikler på [[Scholarpedia]], og en forsøgsordning hos tidsskriftet [[Nature]].
== Problemer ved peer-reviewfagfællebedømmelse ==
Potentielle problemer angåendei peer-reviewforbindelse med fagfællebedømmelser er, at bedømmeren kan lade sig inspirere af en upubliceret artikel, som han får til bedømmelse, og publicereoffentliggøre forskningsresultaterne som sine egne. Derudover kan man indvende, at processen omkring peer-reviewfagfællebedømmelse kan give en tendens til at frasortere forskningsresultater, der er kontroversielle eller [[politik|politiske]], selvom de opfylder kravene om videnskabelighed.
Et eksempel på hvordan peer-review,fagfællebedømmelser i værste fald, kunne have hæmmet forskningen, er [[Albert Einstein]]s afhandlinger fra begyndelsen af 1900-tallet. Einsteins afhandlinger blev flere gange afvist, da han forsøgte at opnå sin [[doktorgrad]]: Hans ideer var for kontroversielle og faldt ikke i [[professor]]ernes smag. På dette tidspunkt blev artiklerne i det ansete tyske tidsskrift [[Annalen der Physik]] ikke peer-reviewedfagfællebedømt, så Einstein kunne forholdsvis let publicere sine [[afhandling]]er dér som fem artikler i [[1905]]. Havde tidsskriftet allerede dengang været peer-reviewedfagfællebedømt, havde der været stor risiko for, at bedømmerne kunne have være nogle af de selvsamme professorer, som havde afvist hans afhandlinger i forbindelse med doktorgraden. Einstein fik senere [[Nobelprisen]] i fysik for sit teoretiske arbejde med den [[fotoelektrisk effekt|fotoelektriske effekt]], der blev publiceret i Annalen der Physik nr. 17 (1905).
Fagfællebedømmelser er desuden ingen garanti for høj kvalitet. Det er flere gange sket, at bevidste forsøg på at narre systemet er gået direkte igennem fagfællebedømmelsen og er blevet godkendt. Som eksempler på dette kan nævnes Wessex Institute of Technologys parodier,<ref>{{cite web|url=http://www.cg.tuwien.ac.at/~wp/videa.html|title=Beware of VIDEA!|last=Purgathofer|first=Werner|publisher=Technical University of Vienna|accessdate=27-05-2014|website=tuwien.ac.at}}</ref> [[The Institute of Electrical and Electronics Engineers, Inc.|IEEE's]] fagfælleaccept af fupnumre og [[pseudovidenskab]],<ref>{{cite journal | first1 = Cyril | last1= Labbé | first2 = Dominique | last2 = Labbé |date= 2013 |title= Duplicate and fake publications in the scientific literature: how many SCIgen papers in computer science?|url= http://link.springer.com/article/10.1007/s11192-012-0781-y |journal= Scientometrics |publisher= Springer |volume= 94|issue= 1|pages= 379–396}}</ref><ref>{{cite web |url=http://retractionwatch.com/2014/02/24/springer-ieee-withdrawing-more-than-120-nonsense-papers/ |title=Springer, IEEE withdrawing more than 120 nonsense papers |last=Oransky |first=Ivan |date=24-02-2014 |website=retractionwatch.com |publisher=WordPress.com |accessdate=27-05-2014}}</ref><ref>{{cite journal | first = Paul Colin | last= de Gloucester |date= 2013 |title= Referees Often Miss Obvious Errors in Computer and Electronic Publications|url= http://www.tandfonline.com/eprint/bjYcIWGse8G2J3TVmMBD/full |journal= Accountability in Research: Policies and Quality Assurance |publisher= Taylor & Francis Group |volume= 20|issue= 3|pages= 143–166}}</ref><ref>{{cite web |url=http://beta.slashdot.org/story/111963 |title=Software-Generated Paper Accepted At IEEE Conference |last=Dawson |first=K. |date=23-12-2008 |website=slashdot.org |publisher=Dice |accessdate=27-05-2014}}</ref><ref>{{cite web |url=http://linux.slashdot.jp/story/08/12/24/0750222/IEEE%E3%82%AB%E3%83%B3%E3%83%95%E3%82%A1%E3%83%AC%E3%83%B3%E3%82%B9%E3%80%81%E8%87%AA%E5%8B%95%E7%94%9F%E6%88%90%E3%81%AE%E3%83%8B%E3%82%BB%E8%AB%96%E6%96%87%E3%82%92%E3%82%A2%E3%82%AF%E3%82%BB%E3%83%97%E3%83%88 |title=IEEEカンファレンス、自動生成のニセ論文をアクセプト |last=Hatta |first=Masayuki |date=24-12-2008 |website=slashdot.jp |publisher=OSDN Corporation |accessdate=27-05-2014}}</ref><ref>{{cite web |url=http://heise.de/-192451 |title=Dr. Herbert Schlangemann - oder die Geschichte eines pseudowissenschaftlichen Nonsens-Papiers |last=Ziegler |first=Peter-Michael |date=26-12-2008 |website=heise.de |publisher=Heise Zeitschriften Verlag |accessdate=27-05-2014}}</ref> samt [[Sokal-affæren]], hvor en matematiker fik publiceretoffentliggjort en bevidst forvrøvlet artikel for netop at undersøge, om det pågældende tidsskrift kunne lokkes til at trykke en hvilken som helst artikel, så længe den virkede videnskabelig og indeholdt de rigtige udtryk.
== Eksterne henvisninger ==
| 