Laissez faire: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Vald0506, fjerner ændringer fra 85.191.189.139 (diskussion | bidrag) |
Økonom (diskussion | bidrag) omskrevet og udvidet artikel, bl.a. om sammenhængen mellem LF og efficens, og udtrykkets oprindelse, med inspiration fra enwp |
||
Linje 1:
'''Laissez-faire''' (udtalt
▲'''Laissez-faire''' (udtalt: fransk, [lesefɛʀ]) er et [[Fransk (sprog)|fransk]] udtryk, der direkte oversat betyder "lade gøre", men bruges i betydningen "lade stå til". Det blev først brugt i det [[18. århundrede]] af [[fysiokrater]] som en lov mod regeringens blanding i handel. Det er blevet et synonym for [[frihandel]] (se [[anarkokapitalisme]] for større beskrivelse af frihandel, uden skat).
Udtrykket bruges også i overført betydning på andre områder som betegnelse for, at autoriteter afholder sig fra at gribe ind på et område, f.eks. [[laissez faire-opdragelse]]. Indenfor [[psykologi]]en har den tysk-amerikanske psykolog [[Kurt Lewin]] anvendt det til at skelne mellem grupper, der bliver ledet efter henholdsvis laissez faire-, [[autoritær]]e og [[demokrati]]ske principper.<ref>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113865 Mogens Hansen: Opslagsordet ''laissez-faire'' i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. november 2018.]</ref> Udtrykkes bruges somme tider nedsættende som udtryk for ansvarsfralæggelse eller ansvarsforflygtigelse.<ref>[https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=laissez%20faire Opslagsordet ''laissez faire'' i Den Danske Ordbog, ordnet.dk, besøgt 8. november 2018.]</ref>
== Oprindelse ==
Udtrykket ''laissez faire'' stammer formodentlig fra et møde, der fandt sted ca. 1681 mellem den magtfulde franske statsmand og "generalkontrollør" (nærmest svarende til datidens finansminister) [[Jean-Baptiste Colbert]] og en gruppe franske forretningsfolk ledet af Monsieur Le Gendre. Da Colbert, der var en ivrig tilhænger af [[merkantilisme]]n, spurgte hvordan den franske stat kunne gavne handelsfolkene og hjælpe med at fremme deres [[omsætning]], svarede Le Gendre ganske enkelt "''laissez-nous faire''" ("overlad det til os" eller "lad os [selv om at] gøre [det]").<ref>[http://commons.wikimedia.org/w/index.php?title=File%3AJournal_oeconomique_-_janvier_1751.djvu Journal Oeconomique] 1751, Artikel af den franske finansminister.</ref>
== Se også ==▼
Anekdoten om mødet mellem Colbert og Le Gendre optrådte første gang i tidsskriftet ''Journal économique'' i 1751 i en artikel, der var skrevet af den franske minister og [[frihandel]]stilhænger [[René Louis de Voyer de Paulmy d'Argenson|René de Voyer, Marquis d'Argenson]]. Artiklen er også det først kendte tilfælde, hvor begrebet optræder på tryk.<ref>[https://books.google.com/books?id=k4ABAAAAYAAJ&pg=RA3-PA111#v=onepage M. d'Argenson, "Lettre au sujet de la dissertation sur le commerce du marquis de Belloni', april 1751, ''Journal Oeconomique'', s. 111. Se også A. Oncken: ''Die Maxime Laissez faire et laissez passer, ihr Ursprung, ihr Werden'', 1866.]</ref> Argenson selv havde anvendt udtrykket tidligere (i 1736) i sin egen dagbog i et berømt udbrud: ''Laissez faire, telle devrait être la devise de toute puissance publique, depuis que le monde est civilisé ... Détestable principe que celui de ne vouloir grandir que par l'abaissement de nos voisins ! Il n'y a que la méchanceté et la malignité du cœur de satisfaites dans ce principe, et l’intérêt y est opposé. Laissez faire, morbleu ! Laissez faire !!<ref>som citeret i J. M. Keynes (1926): "The End of Laissez Faire". Argenson's ''Mémoirs'' blev udgivet i 1858, red. Jannet, Bind V, s. 362. Se A. Oncken: ''Die Maxime Laissez faire et laissez passer, ihr Ursprung, ihr Werden'', 1866.</ref>
[[Vincent de Gournay]], en fransk [[fysiokrat]], populariserede udtrykket ''laissez faire'', da han øjensynlig tog det fra [[François Quesnay]]s beretninger om [[Kina]].<ref>{{cite book|last= Baghdiantz McCabe|first= Ina|title= Orientalism in Early Modern France: Eurasian Trade Exoticism and the Ancien Regime|year= 2008|publisher= Berg Publishers|isbn= 978-1-84520-374-0|pages= 271–72}}</ref> Quesnay anvendte betegnelserne ''laissez-faire'' og ''laissez-passer,''<ref>{{cite web|title= Encyclopædia Britannica|url= http://www.britannica.com/EBchecked/topic/487095/Francois-Quesnay|publisher=Encyclopædia Britannica, Inc.}}</ref> hvor ''laissez-faire'' var en oversættelse af det kinesiske udtryk 無為 [[wu wei]] eller "ikke-handling", et vigtigt begreb i [[taoisme]]n og kinesisk statstænkning.<ref name=Clarke>{{cite book|last= Clarke|first= J.J.|title= Oriental Enlightenment: The Encounter Between Asian and Western Thought|year= 1997|publisher= Routledge|isbn= 978-0415133760|page= 50}}</ref>
[[Kategori:Politisk økonomi]]▼
[[Kategori:Handel]]▼
== Laissez faire-holdningen i økonomisk politik ==
Laissez faire-slagordet blev oprindelig udbredt af fysiokraterne, der ønskede at gøre op med merkantilismens vægt på en stærkt styrende stat på erhvervsområdet. Senere blev den tanke, som vendingen udtrykker, et centralt indhold i den [[klassisk liberalisme|klassiske liberalisme]]. [[Adam Smith]]s tanker om [[den usynlige hånd]] kan således opfattes som et forsvar for laissez faire-tankegangen. Man taler også om, at den tidlige [[kapitalisme]] i 1800-tallet i især [[England]] var en laissez faire-kapitalisme, hvor den klassiske liberalismes tanker var i højsædet på det økonomiske område.<ref>[https://books.google.dk/books?id=j-KVwQ2fYLYC&pg=PA57&lpg=PA57&dq=laissez+faire-kapitalisme+1800-tallet&source=bl&ots=6tsfhTg3X1&sig=TR_pW6i0WvVjel4VVnQaedGP5tE&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwjFgqjF1sTeAhUI2aQKHUulAaUQ6AEwA3oECAkQAQ#v=onepage&q=laissez%20faire-kapitalisme%201800-tallet&f=false Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard (2006): Demokrati, magt og politik i Danmark. S. 57.]</ref> Slagordet lever fortsat videre i den politiske debat, hvor det på en gang kan karakterisere og karikere [[liberalistisk]] [[økonomisk politik]].<ref>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113864 Hector Estrup: opslagsordet ''laissez-faire'' i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. november 2018.]</ref>
== Laissez faire og økonomisk teori ==
Laissez faire-tankegangen har en tæt parallel indenfor [[økonomi|økonomisk teori]] og specielt [[velfærdsøkonomi]]en i form af tanken om et marked (eller en hel markedsøkonomi med mange markeder), hvor der er [[fuldkommen konkurrence]]. I sådan en situation, som er kendetegnet ved, at der ikke er nogen [[markedsfejl]] i økonomien, vil de private markeder på egen hånd føre til en samfundsøkonomisk [[efficiens|efficient]] (også kaldet [[Pareto-optimal]]) tilstand, og offentlig indgriben vil som hovedregel forringe den samfundsøkonomiske effektivitet ved at skabe forskellige [[forvridning]]er, f.eks. i form af [[beskatning]], der påvirker folks [[adfærd]]. Er der markedsfejl tilstede i økonomien, vil situationen imidlertid være omvendt: En ureguleret laissez-faire-økonomi vil så ikke være samfundsøkonomisk effektiv, og der er behov for en form for offentlig regulering for at få økonomien til at fungere mere effektivt. Skal den offentlige indgriben rent faktisk føre til en forbedring, kræver det dog også, at den er udført på en tilstrækkelig hensigtsmæssig måde. De fire klassiske typer af markedsfejl, som giver et efficiens-argument for offentlig indgriben i økonomien, er tilstedeværelsen af [[eksternalitet]]er, [[offentlige goder]], [[markedsmagt]], f.eks. i form af [[monopol]]er og andre typer af [[ufuldkommen konkurrence]], og [[asymmetrisk information]].<ref>[https://www.huffingtonpost.in/pranav-jain/4-types-of-market-failures-that-require-government-intervention_a_21710283/?guccounter=1&guce_referrer_us=aHR0cHM6Ly93d3cuZ29vZ2xlLmNvbS8&guce_referrer_cs=_rnPQEzd0HTDqnVNg8uQ5g 4 Types Of Market Failures That Require Government Intervention. Artikel på huffingtonpost.in, dateret 10. februar 2017.]</ref>
{{Reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
* {{cite web|url= http://hsozkult.geschichte.hu-berlin.de/daten/2005/gerlach_christian_wu-wei.pdf |title=Wu-Wei in Europe. A Study of Eurasian Economic Thought }} {{small|(773 KB)}} af Christian Gerlach, London School of Economics – marts 2005
* [http://www.panarchy.org/keynes/laissezfaire.1926.html John Maynard Keynes, The end of laissez-faire (1926)]
[[Kategori:Klassisk liberalisme]]
[[Kategori:Økonomisk politik]]
| |||