Rasmus Bartholin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
sprogret
Linje 31:
Han blev student fra [[Herlufsholm]] i 1642, påbegyndte i 1646 et længere udenlandsophold, der med en afbrydelse i 1647, da han tog [[magistergrad]]en i København, varede til 1656. Han opholdt sig i [[Holland]], [[England]], [[Frankrig]] og [[Italien]], studerede blandt andet [[Cartesius]]’ analytiske geometri, og besørgede udgivelsen af [[Frans van Schooten]]s indledning til denne i [[Leiden]] 1651. I 1654 blev han [[dr.med.]] i [[Padua]]. I 1656 blev han professor i geometri og i 1657 professor i medicin ved [[Københavns Universitet]]. I 1664 observerede han en stor [[komet]] på himlen.
 
Han har skrevet talrige afhandlinger med matematisk, fysisk og medicinsk indhold. Han blev berømt ved opdagelsen af [[dobbeltbrydning]]en i den [[Kalk (mineral)|kalkmineralet]] [[islandsk spat]], som han beskrev og gav en tilnærmet konstruktionopbygning af i ''Experimenta chrystalli Islandici'' 1669. Den(den nøjagtige blev først givet af [[Christiaan Huygens|Huygens]] i 1690). Bartholin var [[Ole Rømer]]s Lærer. I 1671 blev han lærer for Prins Georg, i 1675 [[assessor]] i [[Højesteret]], [[kancelliråd]] ([[1684]]), [[justitsråd]] og [[etatsråd]] ([[1694]]).
 
Ved sin død testamenterede han en del af sin formue til videnskabelige og filantropiske formål.