Olympiske lege: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Hofkas, fjerner ændringer fra 2A05:F6C3:7885:0:152A:AA27:4F41:5EA1 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
mNo edit summary
Linje 2:
[[Fil:In the earlist times a simple foot-race was the only event.jpg|thumb|I [[antikkens olympiske lege]] var løbsøvelser den eneste idrætsgren.]]
[[Fil:Olympic Cauldron lit at 2010 Winter Olympics opening ceremony 2.jpg|thumb|Tænding af [[Den olympiske ild]] under [[Vinter-OL 2010|De 21. olympiske vinterlege]] i 2010.]]
De '''olympiske lege''' (forkortes ofte '''OL''') er en sportsbegivenhed med mange [[sportsgren]]e, der afholdes hvert fjerde år. De olympiske lege kendes fra to æraer:{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} [[Antikkens olympiske lege]] samt de moderne olympiske lege, som [[Pierre de Coubertin]] i slutningen af [[1800-tallet]] tog initiativet til. Han så idealerne i antikkens stævner og fik etableret den [[IOC|Internationale Olympiske Komité (IOC)]] i [[1894]]. Her blev man enige om at afholde de første moderne olympiske lege i [[Sommer-OL 1896|1896 i Athen]].
 
IOC har siden udviklet sig til en magtfuld organisation med politisk – og økonomisk – kontrol over alle aspekter af legene. I begyndelsen var visionen, at legene var forbeholdt [[amatør]]sportsudøvere, men op gennem 1900-tallet blev dette ideal undergravet, først af politiske og senere af kommercielle årsager. Derfor har nu selv højt betalte sportsudøvere lov til at deltage i legene, men kan dog ikke opnå direkte økonomiske gevinster ved deltagelsen, idet der udelukkende konkurreres om medaljer og æren ved de olympiske lege.
Linje 59:
=== Antikkens olympiske lege ===
{{uddybende|Antikkens olympiske lege}}
[[Antikkens olympiske lege]] foregik i [[oldtidens Grækenland]],{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} hvor atleter dystede i [[Olympia (oldtiden)|Olympia]] inden for en række sportsgrene, herunder [[løb (sport)|løb]], [[brydning]] og [[diskoskast]]. Atleterne dystede helt afklædte, og kun frie mænd måttekunne dystedeltage samtog kiggevære publikum. Vinderne af antikkens lege blev kronet med en krans fra det hellige oliventræ, der voksede bagved det lokale tempel for Zeus. Ifølge en overlevering blev træet plantet af [[Herakles]], som indstifter af legene. <ref>http://www.nostos.com/olympics/</ref>
 
Ifølge en udbredt legende blev de olympiske lege indstiftet af [[Zeus]] for at fejre hans sejr over [[Kronos]].{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} Under denne begivenhed vandt [[Herakles]] over sine brødre i løb og blev kronet med en krans af [[oliven|olivenkviste]]. Herakles brugte ifølge legenden som den første betegnelsen "olympisk", og han indførte det faste fireårsinterval mellem legene.
 
[[Fil:Olympia-stadion.jpg|thumb|Oprindeligt stadion i Olympia i Grækenland.]]
ArkæologiskeSejrslisterne fundover daterervinderne legeneaf tilbagestadionløbet til(den iældste hvertdisciplin) faldgår tilbage til 776 f.Kr.,{{kilde mangler|dato=Ugemen 1, 2014}} idet derfesten er fundetlangt inskriptionerældre medog vinderemuligvis udsprunget af løbekonkurrencengravlege for en[[sagnkonge]]n række[[Pelops]]. lege<ref>Chr. Gorm Tortzen: De Olympiske Lege i Den Store Danske, startendeGyldendal. detHentet år5. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135271</ref> Legene blev snart udbredt over hele det antikke Grækenland og havdevar af både religiøs, politisk og sportslig betydning. Under legene var der ud over sportskonkurrencerne også rituelle ofringer[[ofring]]er til Zeus og sagnkongen [[Pelops]]. Den politiske betydning ses af, at hvis der var krige og konflikter i gang på det tidspunkt, hvor legene skulle begynde, holdt de stridende parter våbenhvile, mens legene stod på. Ud over de olympiske lege var der i oldtidens Grækenland også andre tilsvarende sportsbegivenheder, eksempelvis de delphiske[[delfi]]ske lege.
 
Efter de olympiske leges højdepunkt i det [[6. århundrede f.Kr.|6.]] og [[5. århundrede f.Kr.]] aftog deres politiske betydning langsomtved [[Filip 2.{{kilde mangleraf Makedonien|dato=Ugeden 1makedonske kong Filips]] magtovertagelse <ref>Chr. Gorm Tortzen: De Olympiske Lege i Den Store Danske, 2014}}Gyldendal. Hentet 5. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135271</ref> og især Isærefter daat [[Romerriget|romerne]] fik magten i området. Kejser [[Theodosius 1. den Store]] skal være ansvarlig for det endelige dødsstød for de antikke olympiske lege, da han i [[393]] forbød legene som [[Hedenskab|hedenske]] i forbindelse med sin støtte til [[kristendom]]mens indførelse som rigets officielle religion.
 
=== Forløbere for de moderne olympiske lege ===
[[Fil:Baron Pierre de Coubertin.jpg|thumb|Baron Pierre de Courbertin, initiativtager til de moderne olympiske lege.]]
Det egentlige initiativ til genoptagelse af olympiske lege stammer fra midten af det [[19. århundrede]], men faktisk var der allerede flere hundrede år forinden afholdt sportskonkurrencer, der havde varianter af '"olympisk'" knyttet til sig. En englænder ved navn Robert Dover tog initiativ til en begivenhed kaldet [[Cotswold Olimpick Games]], der er blevet afholdt årligt siden begyndelsen af 1600-tallet (engang mellem [[1604]] og [[1612]], hvor sidstnævnte årstal nu regnes som den officielle start) i [[Cotswolds]].
 
Også i [[Frankrig]] afholdtes den nationale ''L'Olympiade de la République'' i perioden [[1796]]-[[1798]]. Den omfattede en række konkurrencer kendt fra antikkens lege. I [[Grækenland]] havde man efter løsrivelsen fra det [[Osmanniske Rige]] i [[1829]] behov for at styrke sin nationalfølelse. Her var den antikke olympiske tradition et velegnet middel. De første moderne internationale olympiske lege blev således afholdt i [[Athen]] i [[1859]]. Ud over grækere deltog sportsmænd fra det Osmanniske Rige. Disse regionale lege blev gentaget i [[1870]] og [[1875]].