Åbn hovedmenuen

Ændringer

63 bytes tilføjet ,  for 10 måneder siden
→‎England: Mindre tilføjelse
Det engelske rigsråd, der året forinden lovformeligt havde valgt Svend Tveskæg til konge, forkastede imidlertid den ca. tyveårige Knud og sendte bud til ekskong [[Ethelred 2. den Rådvilde|Ethelred]], som var i landflygtighed i [[Normandiet]]. Ethelred vendte tilbage, og et oprør mod det danske herredømme tvang Knud til at flygte hjem til Danmark.
 
Harald Svendssøn skal have lovet ham hjælp og støtte til at [[Knud den Stores invasion af England|generobre England]], og i august [[1015]] sejlede Knud vestpå med en større flåde. Nogle områder, især i det gamle [[Danelagen]], kongehyldede ham; men da Ethelred døde i foråret 1016, gjorde Ethelreds søn [[Edmund Jernside]] krav på kongemagten. Selv om Edmund tappert forsvarede [[London]] mod danskerne, forlod han ofte byen for at aflede danskerne fra deres [[belejring]]en. Det forlød, at han samlede fem hærstyrker det år, en for hvert slag. DetUnder [[slaget ved Brentford]] sejrede han over danskerne, men det sidste og afgørende, [[slaget ved Assandun]], fandt sted [[18. oktober]] og endte i [[katastrofe]] for sakserne på grund af Eadric Streonas forræderi, da han flygtede med sine tropper. Denne gang ville Knud få en ende på kampene. Sakserne trak sig tilbage, men danskerne fulgte dem op ad floden [[Severn]] ind i [[Gloucestershire]], hvor de to konger mødtes på øen Olney (eller Alney). <ref>http://www.mercedesrochelle.com/wordpress/?p=568</ref> De aftalte her at dele riget sig imellem.
 
Sejrherren Knud fik hele landet nord for [[Themsen]], mens Edmund skulle regere syd for [[London]]. Edmund døde imidlertid allerede i november, og i januar [[1017]] tog stormændene Knud til konge over hele England. Han giftede sig med Ethelreds enke [[Emma af Normandiet|Emma]], formentlig for at undgå ubehageligheder fra Ethelreds overlevende sønner i Normandiet.
64.692

redigeringer