Open access: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Dorch, fjerner ændringer fra 130.225.178.2 (bidrag)
Dorch (diskussion | bidrag)
No edit summary
Linje 1:
'''Åben adgangOpen-access''' ([[engelskdansk|engda]]. ''Open-accessåben adgang'', ''OAfri adgang'') er et [[begreb]] der benyttes om gratis, online [[elektronisk]] materiale. Med gratis menes i denne sammenhæng, at der ikke kræves vederlag for benyttelsen, dvs. ÅAat adgangen til materialet er åben eller fri. Open access-tidsskrifter (OA-tidsskrifter) er oftest [[videnskabelig]]e, brugergennemsete[[peer-review]]ed [[tidsskrift]]er, og det er særligt de [[eksakt]]e [[naturvidenskab]]er, der har være med til at fremme brugen af ÅAOA.
==Internationalt==
På internationalt plan, har man forsøgt at skabe en ramme og definition af ÅA-begrebet, gennem ''Open Acess Initiative'' (åben adgangsinitiativet) i [[Budapest]] (februar 2002), Bethesda (juni 2003) og [[Berlin]] deklarationenerne (oktober 2003). I Europa er Sverige en af de ledende kræfter på ÅA-området, gennem bl.a. Directory of Open Access Journals<sup>[http://www.doaj.org/]</sup> (Direktivet om åben adgangs-tidsskrifter), baseret i [[Lunds Universitet]], og det Svenske Kongelige Biblioteks ÅA-initiativ<sup>[http://www.openaccess.se/]</sup>.
 
Én af kerneidéerne bag ÅAopen-access er, at omkostningerne ved publicering ideelt set ikke dækkes af læseren eller af et bibliotek (gennem en betalingslicens eller et [[abonnement]]), men af forfatterne eller disses institutioner: Dvs. det kan koste penge at publicere i et ÅAOA-tidsskrift, men ikke nødvendigvis at læse det.
==Historie==
==Underopdeling af åben adgang==
På globalt plan, har man forsøgt at skabe en ramme og definition af OA-begrebet, gennem ''Open Acess Initiative'' (åben adgangsinitiativet) i [[Budapest]] (februar 2002), Bethesda (juni 2003) og [[Berlin]] deklarationenerne (oktober 2003). En af de mest prominente fortalere for open-access, er filosofiprofessoren Peter Suber fra Earlham College og medlem af organisationen SPARC (under den amerikanske Association of Research Libraries). Peter Suber definerer begrebet således: ''Open-access (OA) literature is digital, online, free of charge, and free of most copyright and licensing restrictions''.
ÅA inddeles undertiden i flere grene, hvoraf de to vigtigste er:
 
* '''Den gyldne vej''' til ÅA, hvor forfatteren betaler et forlag, for at sin publicere [[artikel (skrift)|artikel]] i et [[tidsskrift]]. Dette sker oftes gennem en ''Open-choice'' eller ''sponsored paper'' mulighed, som tidsskriftet tilbyder. I enkelte tilfælde kan der også skulle betales licens, for at se artiklerne, men i såfald er prisen væsentlig lavere, end for et traditionelt tidsskrift.
==Forskellige former for open-access==
* '''Den grønne vej''' til ÅA, hvor en organisation eller institution, som forfatteren er associeret til, hoster et [[tidsskrift]], en [[database]] (et såkaldt [[repository]]) eller et [[website]], som der publiceres i eller på (også kaldet selv-arkivering).
ÅAOA inddeles undertiden i flere grene, hvoraf de to vigtigste er:
* '''Den gyldne vej''' til ÅA, hvor forfatteren betaler et forlag, for at sin publicere [[artikel (skrift)|artikel]] i et [[tidsskrift]]. Dette sker oftes gennem en ''Open-choice'' eller ''sponsored paper'' mulighed, som tidsskriftet tilbyder. I enkelte tilfælde kan der også skulle betales licens, for at se artiklerne, men i såfald er prisen væsentlig lavere, end for et traditionelt tidsskrift.
* '''Den grønne vej''' til ÅA, hvor en organisation eller institution, som forfatteren er associeret til, hoster et [[tidsskrift]], en [[database]] (et såkaldt [[repository]]) eller et [[website]], som der publiceres i eller på (også kaldet selv-arkivering).
 
I det ''gyldne tilfælde'', kan det koste op til flere tusinde [[dollar]] for en forfatter, at publicere en [[artikel (skrift)|artikel]]. Generelt anslås det p.t., at et forlags omkostninger for at publicere en artikel, ligger på cirka 1000-3000 [[dollar]]. Prisen dækkes dog typisk af forfatterens arbejdsgiver institution, eller et [[universitet]]. Vælges den ''grønne'' løsning, vil det være forfatteren selv (selv-arkivering), der f.eks. via sin institution sørger for den elektroniske publicering af artiklen via en online [[database]]. I det sidstnævnte tilfælde er der oftest tale om preprints eller reprints af en publiceret artikel. Et eksempel er preprintdatabasen arXiv.org<sup>[http://www.arxiv.org/]</sup>.
 
==Citationsfordel==
En af de største fordele, for en forfatter, ved at publicere sine artikler som open-access, er at artiklerne bliver citeret mere: Forskellige studier har påvist, at OA-artikler typiske får dobbelt så mange [[citationer]], som artikler, der ikke er frit tilgængelige.
 
For nogle fagområder er fordelen (f.eks. for [[astronomi]]), ved at publicere artikler som open-access, en såkaldt ''Early Access''-fordel: Dvs. citationsfordelen opstår pga. af at artiklerne er hurtigt tilgængelige. For de fleste fagområder forventes det dog, at den størst fordel af open-access, er den langsigtede fri adgang til forskningspublikationer.
 
==International trend==
I internationaltEuropa plan, har man forsøgt at skabe en ramme og definition af ÅA-begrebet, gennem ''Open Acess Initiative'' (åben adgangsinitiativet) ier [[BudapestSverige]] (februar 2002), Bethesda (juni 2003) og [[Berlin]] deklarationenerne (oktober 2003). I Europa er Sverige en af de ledende kræfter på ÅA-området, gennem bl.a. Directory of Open Access Journals<sup>[http://www.doaj.org/]</sup> (Direktivet om åben adgangs-tidsskrifter), baseret i [[Lunds Universitet]], og det Svenske Kongelige Biblioteks ÅAopen access-initiativ<sup>[http://www.openaccess.se/]</sup>, der finder sted i et samarbejde med de svenske universiteter.
 
I de akademiske miljøer er der en stødt stigning i andelen af OA-artikler, dvs. i mængden af artikler der publiceres både i et betalingstidsskrift, og gennem selv-arkivering i et online [[repository]]: For nogle fysikfags vedkommende, er andelen af OA-artikler tæt på 100%. Bl.a. derfor vil organisationen for [[CERN]] købe rettighederen til publikationer, fra tidsskriftsforlagne via et konsortium af forskningsfonde, for en samlet sum af €5-6 mio. årligt.
 
Der er en stigende tilbøjelighed til, at forskningsfonde, der finansierer forskning, kræver at de forskere der får penge, publicerer sine artikler som open-access. Nogle eksempler er fonden Welcome Trust, HHMI og NIH, der alle er begyndt at kræver OA-publicering af sine forskere (fra 2005). På dette punkt er England langt fremme: Flere af de nationale forskningsfonde (samlet kaldet RCUK), kræver fri adgang til forskningen. Én af disse fonde er fonden for partikel- og astrofysik (PPARC), der kræver open-access fra forskere, der får forskningsmidler fra december 2006 og fremefter.
 
For at open-access til allerede publicerede artikler overhovedet er mulig, kræver det at tidsskriftsforlagene tillader adgang. Eksempelvis har forlaget [[Elsevier]] lavet aftale om mulighed for open-access med fonden [[Wellcome Trust]] i sommer 2006, og [[American Physical Society]] (APS) med organisationen [[CERN]], ligeledes i 2006.
 
Derudover tillader de fleste forlag åbenlyst selv-arkivering af allerede publicerede artikler (dvs. at forfattere lægger elekroniske [[reprints]] eller [[preprints]] i online [[repositories]]).
 
I det ''gyldne tilfælde'', kan det koste op til flere tusinde [[dollar]] for en forfatter, at publicere en [[artikel (skrift)|artikel]]. Generelt anslås det, at et forlags omkostninger for at publicere en artikel, ligger på cirka 1000-3000 [[dollar]]. Prisen dækkes dog typisk af forfatterens arbejdsgiver institution, eller et [[universitet]]. Vælges den ''grønne'' løsning, vil det være forfatteren selv (selv-arkivering), der f.eks. via sin institution sørger for den elektroniske publicering af artiklen via en online [[database]]. I det sidstnævnte tilfælde er der oftest tale om preprints eller reprints af en publiceret artikel. Et eksempel er preprintdatabasen arXiv.org<sup>[http://www.arxiv.org/]</sup>.
 
==Se også==