Mit navn er Søren Bertil Fabricius Dorch. Jeg er bibliotekschef for Syddansk Universitetsbibliotek ved Syddansk Universitet (SDU), samt formand for Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU).

Skabelon:Bruger Syddansk Universitet

I mine øjne er Wikipedia et af de få tilbageværende i sandhed demokratiske steder på nettet; en uvurderlig fælles ressource, der bør støttes i alle henseender. Jeg har været wiki og Wikipedia-bruger mere eller mindre "fra starten", og har personlig bidraget til Wikipedia vel siden 2003 / 2004.

Jeg har tidligere været chefkonsulent ved Københavns Universitetsbibliotek (under det Kongelige Bibliotek), Steno-adjunktNiels Bohr Institutet (ved Københavns Universitet), og adjungeret lektor, og har derudover f.eks. været postdoc ved det Kongelige Svenske Videnskabsakademi (i Stockholm). Jeg erhvervede en ph.d.-grad i astrofysik fra Københavns Universitet i 1998.

Min faglige ekspertise indenfor astrofysik er centeret omkring numeriske computersimuleringer samt Solen og kosmisk magnetisme, men jeg har undervist i bl.a. grundlæggende astrofysik og kosmologi. Derudover har jeg holdt en del populærvidenskabelige foredrag på f.eks. Folkeuniversitetet, i Københavns Astronomiske Forening og i Ungdommen Naturvidenskabelige Forening (fx om Fysikken i Star Trek). Jeg underviser desuden ph.d.-studerende i forskningsintegritet og videnskabelig redelighed ved både Syddansk Universitetsbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek, samt bedriver informationsvidenskabelig research med fokus på bibliometri, videnskabelig kommunikation og datamanagement.

Jeg bor på Frederiksberg og mine interesser er bl.a. naturvidenskab, historie, filosofi, religion og sci-fi (hovedsagelig Star Trek). Derudover er jeg interesseret i rumfart og blev nr. 10 i den danske astronaut-udvælgelsesrunde i 2005.

Eksterne websitesRediger