Aarhus Letbane: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Opdateret |
→Historie: laver link |
||
Linje 31:
== Historie ==
[[File:Grenaabanen at Dokk1 06.JPG|thumb|Letbanens forgænger, DSB's [[Desiro|litra MQ]] på Grenaabanen.]]
Med anlæggelsen af Aarhus Letbane er det tredje gang, at der er kommet skinner i Aarhus' gader. Den første gang var, da [[Aarhuus Sporvejsselskab]] åbnede en kort [[hestesporvogn]]slinie mellem banegården og [[Store Torv]] 31. maj 1884. Den blev indstillet ca. 22. maj 1895.<ref>[http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/AaSS/Driften/AaSSdrift.htm ''Aarhuus Sporvejsselskab''], Vognstyrer.dk, besøgt 27. december 2017.</ref> Anden gang var, da [[Aarhus Elektriske Sporvej]] åbnede en elektrisk sporvognslinie mellem [[Dalgas Avenue]] og [[Trøjborgvej (Aarhus)|Trøjborgvej]] 7. juli 1904. Den blev overtaget af [[Aarhus Kommune]] 1. januar 1928, der videreførte driften under navnet [[Århus Sporveje]]. 1. januar 1930 blev linjen forlænget til [[Marienlund (Aarhus)|Marienlund]], og der åbnedes en ny linje 2 fra Banegården til [[Harald Jensens Plads]]. Den blev senere forlænget til henholdsvis [[Kongsvang]] 1. november 1935 og til Marienlund 27. oktober 1945. De to sporvognslinier blev omstillet til busdrift 7. november 1971.<ref>''Århus Sporveje'' af Th. Ring Hansen og Peer Goe Jacobsen. Sporvejshistorisk Selskab, 1971. S. 106-111.</ref>
Hen mod slutningen af 1900-tallet voksede biltrafikken i Aarhus støt med deraf følgende problemer. Desuden kom der planer om store udvidelser af [[Aarhus Universitetshospital, Skejby]] og byudvikling i [[Lisbjerg (Aarhus Kommune)|Lisbjerg]] og [[Nordhavnen (Aarhus)|Nordhavnen]], der alt sammen stillede krav om transport med stor kapacitet. I 2000 besluttede kommunalbestyrelsen at anlægge [[busbane]]r på de store indfaldsveje som et første skridt mod senere anlæggelse af [[letbane]]r. I 2007 etablerede Aarhus Kommune, seks omkringliggende kommuner og [[Region Midtjylland]] et sekretariat, der skulle forberede etableringen af et letbanesystem i Aarhus og omegn. Det førte året efter til et forslag om en første etape. Den skulle dels bestå af en sammenbinding af de eksisterende jernbaner [[Odderbanen]] og [[Grenaabanen]] og dels af en ny ca. 12 km lang strækning fra havnen ad [[Randersvej (Aarhus)|Randersvej]] til hospitalet og derfra videre via Lisbjerg til [[Lystrup Station|Lystrup]] på Grenaabanen. Den nye strækning, der blev kendt som [[den indre strækning]], skulle bygges som letbane. Derimod var det uklart, om Odderbanen og Grenaabanen skulle elektrificeres. Hvis ikke ville det blive nødvendigt med hybridtog, der kunne skifte mellem el og diesel.<ref name="BYtrafik">''Aarhus Letbane'' af Finn Hørsted. BYtrafik 5/2017, s. 24-28.</ref>
| |||