Død: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Jacques-Louis David - La Mort de Marat.jpg|thumb|''La Mort de Marat'' ("Marats død") under den [[Franske Revolution]], malet af [[Jacques-Louis David]].]]

[[Fil:SkullFromTheFront.JPG|thumb|Det menneskelige kranium er et verdensomspændende symbol for død.]]

'''Død''' er betegnelsen for afslutningen på alle biologiske organismers [[liv]]<ref>“Døden”, Den Store Danske Encyclopædi </ref>. Død kan enten betegne en hændelse eller en tilstand. Mange forskellige faktorer kan resultere i en organismes død; [[jagt]], [[sygdom]], ødelagte livsbetingelser, [[alderdom]], [[kost (ernæring)|underernæring]] eller [[traume|fysiske skader]]. De primære dødsårsager for mennesker i [[vesten|den vestlige verden]] er sygdomme i forbindelse med alderdom, idet organismen så at sige har "slidt sig op", og de enkelte organer derfor ikke længere formår at udføre deres normale funktioner.

 

== Dødsprocessen ==

Hvis døden skyldes en langvarig sygdom eller alderdom, kan dødsprocessen inddeles i led:

# [[Afmagring]]en bliver ekstrem, [[næse]]n tilspidses, [[øje|øjnene]] synker ind, trækkene slappes, [[hage]]n synker ned, alle [[muskel|muskler]] slappes, øjnenes bevægelser følges ikke ad, blikket bliver stift og stirrende, [[hornhinde]]n bliver uklar (brustent øje), [[pupil]]lerne bliver ubevægelige, der indtræder stærk bleghed, og på grund af [[hjerte]]ts synkende kraft begynder [[blod]]et at synke til de lavest liggende dele af legemet.

# [[Puls]]en bliver mindre og mindre, kan til sidst slet ikke føles, kun hjerteslaget kan endnu ofte opfattes ved [[stetoskop]]isk undersøgelse eller lignende.

# [[Bevidsthed]]en omtåges lidt efter lidt, men vender ofte for nogle øjeblikke tilbage kort før dødens indtrædelse. Af [[sans]]erne svinder som regel først [[smag (fysiologisk)|smag]]en og [[lugt]]en, der efter [[Synssans|synet]] og til sidst [[Følesans|følesansen]] og [[hørelse]]n. På grund af den tiltagende almindelige [[lammelse]] afgår ofte [[urin]] og [[ekskrement]]er uvilkårlig, og den døende formår ikke at bringe den i [[luftrør]]et ansamlede [[slim]] op, hvorved opstår den såkaldte "dødsrallen", lige så lidt som at synke selv flydende ting.

# Er døden indtrådt, forøges den allerede tilstedeværende bleghed og kulde af huden, og legemets temperatur synker. Dog iagttages, især når døden indtræder under en stærk [[feber]], ofte en yderligere stigning af temperaturen i legemets indre endnu en kort tid efter døden. Snart indfinder sig imidlertid som tegn på, at døden virkelig er indtrådt, den såkaldte "dødsstivhed", og blodets sænkning til de lavest liggende dele af legemet viser sig som de såkaldte ligpletter. Først når dødsstivheden er forsvundet, begynder [[forrådnelse]]n.