Palle Juul-Jensen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Infoboks person
Fornyer ekstern henvisning, den gamle fungerede ikke + lidt staverettelser
Linje 41:
'''Palle Finn Juul-Jensen''' ([[6. august]] [[1929]] i [[Aarhus]] – [[26. december]] [[1998]]) var en [[Danmark|dansk]] [[overlæge]], [[dr.med.]] og [[dekan]], der blev mest kendt for sin ansættelse som medicinaldirektør i [[Sundhedsstyrelsen]] fra [[1988]] til [[1995]].
 
Juul-Jensen blev student fra [[Aarhus Katedralskole]] i [[1948]] og tog [[Lægevidenskab|medicinsk]] embedseksamen fra [[Aarhus Universitet]] i [[1957]]. Under studiet havde han et forskningsophold ved [[Harvard]], men var ellers tilknyttet Aarhus og byens lægefaglige miljø. Det var da også fra Aarhus Universitet, han i [[1963]] blev blev dr.med. på en afhandling om [[epilepsi]]. Fra 1968 var han overlæge ved [[Århus Kommunehospital]]s [[neurofysiologi]]ske afdeling og året efter blev han lektor i neurologi ved universitetet.
 
Hans forskning førte i [[1970]] til en i samtiden ganske skelsættende bog om [[hjernedød]]skriteriet, der udkom samtidig med, at Aarhus havde førertrøjen på [[organtransplantation]]sområdet herhjemme. Han var fra [[1971]] til 1988 dekan for Det Lægevidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og havde gennem [[1970'erne]] sæde i en række udvalg under [[Sundhedsministeriet]], eksempelvis om landsdelsfunktionerne på sygehusene. Fra 1981 til 1984 var han medlem af bestyrelsen for det dengang statslige [[Rigshospitalet]], og fra [[1982]] tillige folkevalgt som medlem af [[Århus Amt]]sråd for [[Venstre]] og i denne perioden desuden medlem af [[Aarhus Teater]]s styrelse.
 
==Medicinaldirektør==
I [[1988]] blev han udnævnt til medicinaldirektør for Sundhedsstyrelsen. Han bestred stillingen frem til [[1995]], hvor han selv fratrådte som følge af en uvildig konsulentrapport, der kritiserede hans ledelse af styrelsen. Rapporten kom efter flere års kritik og uro internt og eksternt, blandt andet om [[aids]]-politikken. I sine memoirer, ''I statensStatens tjenesteTjeneste'', der udkom et år efter, kvitterede han med at afsløre både den siddende sundhedsminister [[Yvonne Herløv Andersen]] ([[Centrum-Demokraterne|CD]]) og forgængeren [[Torben Lund]] ([[Socialdemokraterne|S]]) som homoseksuelle; noget, som journalister ellers havde afstået fra.<ref>[http://journalisten.dk/syv-historier-vi-naesten-ikke-skrev Syv historier, vi (næsten) ikke skrev] ''[[Journalisten]]'', 1. juni 2007</ref> Han hævdede, at den førte aids-politik skyldtes ministrenes seksuelle observans. Efter at have rådført sig med [[Kammeradvokaten]] afstod både Herløv Andersen og Lund fra at sagsøge Juul-Jensen for [[injurie]]r.
 
Bogen skabte - også grundet dens øvrige indhold - stor debat om forholdene i sundhedsvæsenet, og han fortsatte til sin død med at bidrage aktivt til sundhedsdebatten. Blandt andet fortalte Juul-Jensen, der led af [[tarmkræft]], i lidet begejstrede vendinger om sit møde med kræftafdelingen på [[Århus Amtssygehus]]. Senere skrev han selvbiografien ''I fakultetetsFakultetets tjenesteTjeneste'' om sin tid ved Aarhus Universitet. Den udkom i [[1998]].
 
Palle Juul-Jensen modtog i [[1977]] tildelt Etatsråd C.G. Filtenborg og Hustru Marie Filtenborgs Æreslegat. Han var, ved siden af sine medicinsk-faglige tillidsposter, fra [[1985]] og til sin død formand for [[Jydsk Væddeløbsbane]] i ÅrhusAarhus. Han var [[Dannebrogordenen|Kommandør af Dannebrog]].
 
==Kilder og eksterne henvisninger==
* [http://www.au.dk/uhuom/profil/historie/showroom/galleri/personer/palle-juul-jensen-1929-1998/ Palle Juul-Jensen 1929-1998 - Aarhus Universitets side om Palle Juul-Jensen]
* [http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/436/ Om Yvonne Herløv Andersen i Kvindebiografisk Leksikon]
* [http://jyllands-posten.dk/indland/ECE3256275/doedsfald-medicinaldirektoer-palle-juul-jensen/ Nekrolog: Palle Juul-Jensen], [[Ritzau]] via ''[[Jyllands-Posten]]'', 28. december 1998