Wikipedia

Overvægt: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Erstatter med oversættelse af en.wiki - tidligere side flyttet midlertidig til Bruger:Tøndemageren/Overvægt
Linje 1:
{{Infoboks sygdom
[[Fil:Abdominal obesity in men.jpg|thumb|Øl-mave]]
|ingen_wikidata=Association
'''Moderat overvægt''' og '''svær overvægt''' eller '''fedme''' er en overophobning af [[krop]]pens [[naturlig]]e [[Fedtvæv|fedtdepoter]], der kan skade [[helbred]]et ved at øge risikoen for en række følgesygdomme. [[Bariatri]] er et nyt ord, der er indført i medicinsk terminologi. Det er ikke negativt ladet som fedme. Adipøs er et tillægsord, der enten betyder "overvægtig" eller "relateret til fedt", fx adipøst [[væv (biologi)|væv]]. Adipositas betyder i den forbindelse "fedme".
|name=Overvægt
|synonyms=
|image=Body mass index chart.svg
|caption=The overweight range according to the [[body mass index]] (BMI) is the area on the chart where BMI > 25
|pronounce=
|Association={{0}}
|field=[[Endokrinologi]]
|symptoms=
|complications=
|onset=
|duration=
|types=
|causes=
|risks=
|diagnosis=
|differential=
|prevention=
|treatment=
|medication=
|prognosis=
|frequency=
|deaths=}}
'''Overvægt''' er en tilstand hvor kroppen har mere [[Fedtvæv|kropsfedt]] end hvad der anses som sundt. At være overvægtige er især almindelig, de steder hvor fødevareforsyninger er rigelige og [[Sedentaristisk livsstil|livsstil er stillesiddende]].
 
I 2003 nåede overvægt epidemiske proportioner globalt, med mere end 1 milliard voksne enten overvægtige eller [[Fedme|fede]].<ref>{{Cite web|url=http://www.who.int/dietphysicalactivity/publications/facts/obesity/en/|archiveurl=https://web.archive.org/web/20111210035353/http://www.who.int/dietphysicalactivity/publications/facts/obesity/en|archivedate=2011-12-10|publisher=[[World Health Organization]]|title=Obesity and overweight|access-date=2009-04-27|year=2003}}</ref> I 2013 steg dette til mere end 2 mia.<ref>{{Cite journal|url=http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0140673614604608/pdfft?md5=701706b1a1db6f1542a88e52a05a6f89&pid=1-s2.0-S0140673614604608-main.pdf | doi = 10.1016/S0140-6736(14)60460-8|issn=0140-6736| title = Global, regional, and national prevalence of overweight and obesity in children and adults during 1980–2013: A systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2013| journal = [[The Lancet]]| date= {{date|May 29, 2014}}| last1 = Ng| first1 = M.| last2 = Fleming | first2 = T.| last3 = Robinson | first3 = M.| last4 = Thomson | first4 = B. | last5 = Graetz | first5 = N. | last6 = Margono | first6 = C.| last7 = Mullany | first7 = E. C. | last8 = Biryukov | first8 = S. | last9 = Abbafati | first9 = C. | last10 = Abera | first10 = S. F.| last11 = Abraham | first11 = J. P. | last12 = Abu-Rmeileh | first12 = N. M. E. | last13 = Achoki | first13 = T.| last14 = Albuhairan | first14 = F. S. | last15 = Alemu | first15 = Z. A. | last16 = Alfonso | first16 = R. | last17 = Ali | first17 = M. K.| last18 = Ali | first18 = R. | last19 = Guzman | first19 = N. A. | last20 = Ammar | first20 = W. | last21 = Anwari | first21 = P. | last22 = Banerjee | first22 = A. | last23 = Barquera | first23 = S. | last24 = Basu | first24 = S. | last25 = Bennett | first25 = D. A. | last26 = Bhutta | first26 = Z. | last27 = Blore | first27 = J. | last28 = Cabral | first28 = N. | last29 = Nonato | first29 = I. C. | last30 = Chang | first30 = J. C. |displayauthors=6 | volume=384 | issue = 9945| pages=766–781 | pmid=24880830 | pmc=4624264}}</ref> Der er observeret stigninger i alle aldersgrupper.
Den globale overvægt er fordoblet fra 1980 til 2015 - stadig stigende, og på verdensplan var der i 2015 mere end 1,9 milliard overvægtige mennesker, hvoraf 0,6 milliard er decideret fede.<ref>[http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_21_overvægt_og_fedme.pdf Overvægt og fedme. Institut for Folkesundhed]</ref><ref>[http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs311/en/ Obesity and overweight. WHO januar 2015]</ref> I 2017 anslås det at over 2 milliarder voksne og børn har sundhedsmæssige følger af overvægt og fedme.<ref>[https://www.theguardian.com/society/2017/jun/12/being-overweight-not-just-obese-kills-millions-a-year-say-experts Being overweight – not just obese – kills millions a year, say experts. Described as a ‘growing and disturbing global health crisis,’ more than two billion adults and children suffer from weight-related health problems. The Guardian 2017]</ref>
Overvægt er udbredt i de fleste lande i verden, ikke kun [[iland|i-lande]], men også mange udviklingslande.
 
En sund krop kræver en minimums mængde af [[Fedtstof|fedt]] for at [[Hormon|hormonelle]], formerings- og [[Immunforsvar|immunsystemer]], såsom [[Termisk isolering|termisk isolering]],[[Støddæmper|stødabsorption]] for følsomme områder, og [[Lipid|energi]] til fremtidig brug, fungerer som de skal. Men ophobningen af for meget opbevaringsfedt kan svække bevægelse, fleksibilitet og ændre [[Kropsbygning|kroppens udseende]].
På trods af at man har fundet, at mere end halvtreds gener har betydning for udviklingen af fedme, mangler forskerne at komme med en god forklaring på den om sig gribende fedme, ofte omtalt som fedmeepidemien.<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/fedmens-gader Kronik om fedmens gåder af Thorkild I. A. Sørensen, leder af Det Nationale Danske Fedmeforskningscenter, DanORC]</ref>
 
== Klassifikation ==
Overvægt findes hos både mennesker og dyr, men er nødvendig hos vilde dyr, der går i hi<ref>[http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/kan-vilde-dyr-blive-overvaegtige Kan vilde dyr blive overvægtige?] videnskab.dk 11. juli 2011</ref>. Overvægt betragtes som en [[sygdom]] eller en sygelig tilstand, såfremt den er udtalt i en grad at den øger risikoen for følgesygdomme. Følgesygdomme er [[hjertekarsygdom]]me,<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/danske-forskere-punkterer-myte-om-fedme Danske forskere... Videnskab.dk]</ref> type 2-[[sukkersyge]], [[Gigt|leddegigt]], [[søvnapnø]] og mange former for [[kræft]]. [[WHO|Verdenssundhedsorganisationen]] har erklæret fedme for en global epidemi.
Graden for hvilken en person er overvægtig bliver generelt beskrevet ved hjælp af [[Body Mass Index|body mass index]] (BMI). ''Overvægt'' er defineret som et BMI på 25 eller mere, og det omfatter således præ-fedme defineret som et BMI mellem 25 og 30 og [[Overvægt|fedme]] som defineret af et BMI på 30 eller mere.<ref>{{cite journal|title=Obesity: preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO convention |place=Geneva |year=1999 |pmid=11234459 |volume=894 |pages=i–xii, 1–253 |journal=World Health Organization Technical Report Series}}</ref><ref>{{cite web|title=Clinical Guidelines on the Identification, Evaluation, and Treatment of Overweight and Obesity in Adults: The Evidence Report |url=http://www.nhlbi.nih.gov/guidelines/obesity/ob_gdlns.pdf |date=September 1998 |accessdate=2009-04-27 |publisher=[[National Institutes of Health]]}}</ref> Præ-fedme og overvægtige bruges dog ofte synonymt, hvilket giver overvægt en fælles definition af et BMI på mellem 25-30. Der er dog flere andre almindelige måder at måle mængden af fedtstoffer eller fedt til stede i en persons krop.
 
* Body Mass Index
== BMI ==
{{uddybende|Body Mass Index}}
 
: Body Mass Index (BMI) er et mål for en persons vægt under hensyntagen til deres højde. Det er givet ved følgende formel: BMI er lig med en persons vægt (masse) i kilo divideret med kvadratet af personens højde i meter. Enhederne er derfor kg/m<sup>2</sup>, men BMI-målinger anvendes og skrives typisk uden enheder.
Der findes flere metoder til at vurdere overvægt, men [[WHO]]'s officielle definition tager udgangspunkt i [[Body Mass Index]] forkortet til [[Body Mass Index|BMI]] = vægt/(højde*højde). Skalaen er:
* BMI < 18,5: Undervægt
* BMI = 18,5 – 25: Normal vægt
* BMI = 25-30: Moderat overvægt
* BMI > 30: Svær overvægt eller fedme
** BMI = 30-35: Fedme klasse I
** BMI = 35-40: Fedme klasse II
** BMI > 40: Fedme klasse III
 
: BMI giver en signifikant mere præcis repræsentation af kropsfedtindhold end blot at måle en persons vægt. Det er kun moderat korreleret med både fedtprocent og kropsfedtmasse (R<sup>2</sup> på 0,68).<ref>{{cite journal|title=Use of relative weight and Body Mass Index for the determination of adiposity |last1=Gray |first1=D. S. |last2=Fujioka |first2=K. J. |journal=[[Journal of Clinical Epidemiology]] |year=1991 |volume=44 |issue=6 |pages=545–50 |pmid=2037859 |doi=10.1016/0895-4356(91)90218-X}}</ref> Det tager ikke højde for visse faktorer såsom muskelmasse, fedtmasse, knoglemasse eller graviditet; BMI er imidlertid en god afspejling af gruppers vægtforhold, så længe disse grupper består af voksne mennesker.
Danskerne fordeler sig sådan i BMI-klasser efter "Sundhedsprofil 2010": <ref>[http://www.sundhedsprofil2010.dk/Pages/Home.aspx Overvægt og undervægt. Sundhedsstyrelsen]{{dødt link}}</ref>
{| BORDER="1" cellpadding="5" cellspacing="1"
|-----
|BMI-klasse || danskere || danske mænd || danske kvinder
|-----
|Undervægt || 2,6% || 1,4% || 3,8%
|-----
|Normal vægt ||50,7% || 45,8% ||60,6%
|-----
|BMI over 25 || 46,7% || 54,2% || 39,4%
|-----
|}
 
* [[Body volume index|Kropsvolumenindeks]]/Bode volume index
Fede danskere fordeler sig sådan efter "Sundhedsprofil 2010":
{| BORDER="1" cellpadding="5" cellspacing="1"
|-----
|BMI-klasse || danskere || danske mænd || danske kvinder
|-----
| Moderat overvægt || 33,3% || 40,5% || 26,3%
|-----
| Svær overvægt || 13,4% || 13,7% || 13,1%
|-----t
|}
 
: Body Volume Index (BVI) blev udtænkt i 2000 som en computermåling, snarere end manuel, af menneskekroppen for fedme og et alternativ til BMI
Udviklingen af svær overvægt i Danmark: <ref>[http://www.si-folkesundhed.dk/upload/vægtøgning_i_den_danske_befolkning._1994-2013.pdf Statens Institut for Folkesundhed]</ref>
 
: BVI bruger 3D-software til at skabe et nøjagtigt billede af en person, så BVI kan skelne mellem mennesker med samme BMI-rating, men som har en anden form og forskellig vægtfordeling.
{| BORDER="1" cellpadding="5" cellspacing="1"
|-----
|Udviklingen|| 1994|| 2010 || 2013
|-----
| Danske kvinder||7%||13,4%||14%
|-----
| Danske mænd || 8%|| 13,7% || 14%
|-----t
|}
 
[[Fil:Overweight_biker.jpg|right|thumb|220x220px| En overvægtig mand på en motorcykel ]]
[[Fil:Overweight_teenage_boy_(side).jpg|right|thumb|237x237px| Maven på en overvægtig teenager ]]
[[Fil:Variation_in_body_fat_12577.JPG|right|thumb|293x293px| Børn med forskellige niveauer af kropsfedt ]]
 
: BVI måler hvor en persons vægt og fedt er placeret på kroppen, snarere end totalvægt eller total fedtindhold og lægger vægt på vægten båret rundt om maven, almindeligvis kendt som [[Abdominal fedme|central fedme]]. Der har været en konsensus i de senere år om, at abdominal fedt og vægt omkring maven udgør en større sundhedsrisiko.<ref>{{Cite web|last=Craver|first=R.|date=10 September 2008|url=http://www.wakehealth.edu/Gerontology-and-Geriatrics/Location,-not-volume,-of-fat-found-to-be-key.htm|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130515223636/http://www.wakehealth.edu/Gerontology-and-Geriatrics/Location,-not-volume,-of-fat-found-to-be-key.htm|deadurl=yes|archivedate=15 May 2013|title=Location, not volume, of fat found to be key|publisher=Journalnow.com|access-date=2008-10-09}}</ref>
De tilsvarende tal for svært overvægtige er for Storbritannien for 2011: 24% af mændene og 26% af kvinderne - og dermed er briterne Vesteuropas fedeste,<ref name="nhs">National Health Service som citeret Jyllands-Posten side 10 d. 25. februar 2013</ref> Men danskerne er godt på vej: på 10 år fra 1994 er antallet af svært overvægtige danskere fordoblet til 14% (se tabellen).
 
* [[Vægt (måleinstrument)|Simpel vejning]]
I USA har man i 2012 opgjort fordelingen af befolkningen således i procent: Normal vægt 26%, Moderat overvægt 34%, Fedme klasse I og klasse II 34%, Fedme klasse III 6%. Andelen af de undervægtige kan ikke ses i denne sammenligning. Svært overvægtige udgør nu 40% af befolkningen i USA og derfor anses fedme nu for et alvorligt generelt sundhedsproblem i USA.{{kilde mangler|dato=marts 2019}}
 
: En persons vægt måles og sammenlignes med en anslået ideel vægt. Dette er den nemmeste og mest almindelige metode, men med afstand den mindst nøjagtige, da den kun måler en mængde (vægt) og ofte ikke tager højde for mange faktorer som højde, [[Body type|kropstype]] og den relative mængde [[Muskel|muskelmasse]] .
== Årsager til fedme ==
[[Fil:Obesidade.jpg|thumb|Overvægtig kvinde i [[bikini]].]]
Fedme er tilsyneladende blevet et globalt fænomen, og man taler ligefrem om en global fedmeepidemi. Der er tydelig forskel på sammensætningen af [[mikroorganisme]]r i tarmens [[mikrobiom]] hos normalvægtige og overvægtige,<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/dine-gener-giver-dig-tarmbakterier-som-holder-dig-slank Dine gener giver dig tarmbakterier, som holder dig slank. Videnskab.dk]</ref> og forskere spekulerer også på om den udbredte brug (eller misbrug) af [[antibiotika]] spiller en rolle.<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/fire-bakterier-i-dine-tarme-kan-afslore-om-du-bliver-fed Fire bakterier i dine tarme kan afsløre, om du bliver fed. Videnskab.dk 2013]</ref><ref>[http://www.livescience.com/27445-5-surprising-facts-about-your-microbiome.html Body Bugs: 5 Surprising Facts About Your Microbiome. Livescience 2013]</ref> Årsagerne til den britiske vesteuropæiske rekord i svær overvægt kan opsummeres således
* En lang tradition for sukkerholdige drikke og måltider
* Nem adgang til billig, kalorietung mad samtidig med at salget af frugt og grønt er gået ned
* Briternes livsstil og arbejde er mindre aktivt end tidligere
* Briterne bruger i højere grad end tidligere offentlig transport eller bil i stedet for at gå.<ref name="nhs" />
 
* [[Fedttang]]
Selvom der ofte er en eller flere klare årsager til den enkelte persons overvægt, arbejder forskere på at belyse årsagen eller årsagerne til den globale fedmeepidemi. Nogle forskere beskylder forureningen for at være årsag.<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/er-forurening-skyld-i-fedme Er forurening skyld i fedme? Videnskab.dk]</ref>
 
: Huden på flere specifikke punkter på kroppen trykkes sammen og tykkelsen af den resulterende fold måles. Dette måler tykkelsen af de fedtlag, der ligger under huden, hvorfra en generel måling af den samlede mængde fedt i kroppen beregnes. Denne metode kan være rimeligt nøjagtig for mange mennesker, men det forudsætter bestemte fedtfordelingsmønstre over kroppen - som ikke kan gælde for alle individer, og tager ikke højde for fedtaflejringer, der ikke er direkte under huden. Da måling og analyse generelt indebærer en høj grad af praksis og fortolkning, kræver et præcist resultat, at en professionel udfører det. Det kan normalt ikke gøres af patienterne selv.
Det [[Endokrinforstyrrelse|hormon-forstyrrende]] tilsætningsstof til [[plastik]], [[bisphenyl A]], er kendt for at kunne medføre fedme i forsøgsdyr, og det mistænkes derfor for at være en årsag til fedme i mennesker, da det anvendes til mange former for beholdere til madvarer som plastik-flasker og den indvendige plastik-coating i dåser til f.eks. drikkevarer og konserves.<ref>[http://www.motherjones.com/tom-philpott/2012/05/bpa-fat-obese-badge-cans Can BPA Make You Fat? Mother Jones, maj 2012]</ref>
 
* [[Bioelectrical impedance analysis|Bioelektrisk impedansanalyse]]
Danske forskere har fremsat den første teori på forklaring af den globale fedmeepidemi: atmosfærens forøgede indhold af [[kuldioxyd]]. Teorien er baseret på, at antallet af overvægtige mennesker i Danmark er steget i nogenlunde samme takt som CO<sub>2</sub>-koncentrationen i atmosfæren, og forskere har derfor rejst tvivl om teoriens validitet under henvisning til, at alene en andel af befolkningen er ramt på trods af, at det må antages at CO<sub>2</sub>-koncentrationen er nogenlunde den samme i den atmosfære, der indåndes.<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/opsigtsvaekkende-teori-co2-gor-dig-tyk Opsigtsvækkende teori: CO<sub>2</sub> gør dig tyk. Videnskab.dk]</ref>
 
: En lille elektrisk strøm går gennem kroppen for at måle dens [[Resistans|elektriske modstand]]. Da fedt og muskler fører elektricitet forskelligt, kan denne metode give en direkte måling af kroppens fedtprocent i forhold til muskelmasse. Tidligere kunne denne teknik kun udføres pålideligt af uddannede fagfolk med specialudstyr, men det er nu muligt at købe testtasker til hjemmet, som gør det muligt for folk at gøre det selv med et minimum af træning. På trods af den forbedrede enkelhed i denne proces gennem årene kan en række faktorer imidlertid påvirke resultaterne, herunder [[hydrering]] og [[Varmeregulering|kropstemperatur]], så man skal stadig være forsigtig, når testen tages for at sikre, at resultaterne er korrekte.
=== Den seneste forskning===
 
* [[Hydrostatisk ligevægt|Hydrostatisk]] vejning
Den seneste forskning peger på den store betydning af sammensætningen af bakterier i tarmen, som nævnt ovenfor, se også [[mikrobiom]].<ref>[http://www.sciencealert.com/woman-becomes-obese-after-receiving-a-faecal-transplant-from-overweight-donor Woman becomes obese after receiving a faecal transplant from overweight donor. Science alert]</ref> Overforbrug af rengøringsmidler er vist at påvirke tarmfloraen med overvægt som resultat.<ref>[https://theconversation.com/household-cleaning-products-could-be-making-children-overweight-103263? Household cleaning products could be making children overweight. The Conversation 2018]</ref>
 
: Hydrostatisk vejning betragtes som en af de mere præcise metoder til måling af kropsfedt. Teknikken indebærer fuldstændig nedsænkning af en person i vand, med specielt udstyr til måling af personens vægt når denne er nedsænket i vandet. Denne vægt sammenlignes derefter med "tørvægt" som registreret uden for vandet for at bestemme den samlede kropstæthed. Da fedt er mindre tæt end muskel, kan en omhyggelig anvendelse af denne teknik give et rimeligt tæt estimat af fedtindholdet i kroppen. Denne teknik kræver dog dyrt specialudstyr og uddannede fagfolk til at administrere det ordentligt.
== Kan fedmekurven knækkes? ==
 
* [[DXA-skanning|Dual-energi røntgenabsorptiometri]] (DEXA)
I håb om at knække fedmekurven<ref>[https://ourworldindata.org/obesity Obesity & BMI. Our World in Data]</ref> er der i 2019 dannet et nationalt innovationspartnerskab af [[Fødevarestyrelsen]] med fødevarevirksomheder, restauranter, foodservice og detailhandelen for at udvikle fødevarer, som give danskerne sundere valgmuligheder.<ref>[https://www.altinget.dk/artikel/fra-supermarkeder-til-slikproducenter-ny%C2%A0alliance%C2%A0skal%C2%A0knaekke-fedmekurven? Fra supermarkeder til slikproducenter: Ny alliance skal knække fedmekurven. Altinget 2019]</ref>
 
: DEXA-billeddannelsen blev oprindeligt udviklet til måling af knogletæthed og bruges til at bestemme kropsfedtindholdet præcist, ved at bruge tætheden af forskellige kropsvæv til at identificere, hvilke dele af kroppen der er fedt. Denne test anses generelt for meget præcis, men kræver meget dyrt medicinsk udstyr og uddannede fagfolk til at udføre.
== Energibalancen i den menneskelige krop ==
 
Den mest almindelige metode til diskussion af dette emne og den, der primært anvendes af forskere og rådgivende institutioner, er BMI. Definitioner af, hvad der anses for overvægtigt, varierer efter etnicitet. Den nuværende definition foreslået af US [[National Institutes of Health]] (NIH) og [[WHO|Verdenssundhedsorganisationen]] (WHO) udpeger hvide, latinoer og sorte med et BMI på 25 eller mere som overvægtige. For asiater er overvægt et BMI mellem 23 og 29,9 og fedme for alle grupper er et BMI på 30 eller mere.
Vi kræver alle energi for at vedligeholde alle livsprocesserne inklusive muskel- og hjerne-arbejde.
Energien kommer fra den mad og drikke vi indtager. Bidragene til kroppens energibalance deles op i energi-''input'' og energiforbrug.
 
BMI regner dog ikke med ekstremer af muskelmasse, nogle sjældne [[Genetik|genetiske]] faktorer, de meget unge og nogle få andre individuelle variationer. Således er det muligt for individer med et BMI på mindre end 25 at have overskydende kropsfedt, mens andre kan have et BMI, som er signifikant højere uden at falde ind under denne kategori.<ref>{{Cite journal|first1=Dympna|last1=Gallagher|first2=S. B.|last2=Heymsfield|first3=M.|last3=Heo|first4=S. A.|last4=Jebb|first5=Y.|last5=Murgatroyd|first6=Y.|last6=Sakamoto|title=Healthy percentage body fat ranges: an approach for developing guidelines based on body mass index|journal=[[The American Journal of Clinical Nutrition]]|date=1 September 2000|volume=72|issue=3|pages=694–701|url=http://www.ajcn.org/cgi/content/full/72/3/694|pmid=10966886|doi=10.1093/ajcn/72.3.694}}</ref> Nogle af de ovennævnte metoder til bestemmelse af kropsfedt er mere præcise end BMI, men er også mere komplekse.
=== Energi-input ===
 
Hvis en person er overvægtig og har overskydende kropsfedt kan det skabe eller medføre sundhedsrisici. Rapporter viser imidlertid, at de mildt overvægtige til lidt overvægtige - BMI er mellem 24 og 31,9 - kan faktisk være gavnligt, og at personer med BMI mellem 24 og 31,9 faktisk kunne leve længere end normale vægt eller [[Undervægt|undervægtige]] personer.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.sciencenews.org/article/healthy-weight-bmi-overweight|title=Healthiest weight just might be ‘overweight’|last=Landhuis|first=Esther|access-date=May 11, 2016|publisher=Sciencenews}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.wsj.com/articles/are-there-health-benefits-to-being-overweight-1460340290|title=Are There Health Benefits to Being Overweight?|date=April 10, 2016|access-date=October 24, 2017|publisher=[[WSJ]]}}</ref>
Energien kommer fra forskellige [[næringsstof (fødemiddel)|næringsstoffer]] i mad og drikke. De vigtigste næringsstoffer har følgende [[fysiologisk brændværdi|fysiologiske brændværdier]]:
* [[Kulhydrat]]er: 17 kJ (4,0 kcal) energi pr. gram.
* [[Protein]]er: 17 kJ (4,0 kcal) energi pr. gram.
* [[Fedtstof]]fer: 38 kJ (9,0 kcal) energi pr. gram.
[[Alkohol]], der ikke kan rubriceres som ovennævnte, indeholder omkring 29 kJ (7,0 kcal) pr. gram.<br />Med ovennævnte data kan energi-inputtet beregnes, se [[#Madvarers energiværdier|tabellen herunder]].
 
=== EnergiforbrugSundhedseffekter ===
Mens de negative sundhedseffekter forbundet med fedme accepteres inden for det medicinske samfund, er sundhedsmæssige konsekvenser af overvægtige-kategorien mere kontroversielle. Den almindeligt accepterede opfattelse er, at overvægt giver tilsvarende sundhedsproblemer som fedme, men i mindre grad. En litteraturgennemgang fra 2016 vurderede, at risikoen for død øges med syv procent blandt overvægtige personer med et BMI på 25 til 27,5 og 20 procent blandt overvægtige personer med et BMI på 27,5 til 30.<ref name="Lancet2016Mort">{{Cite journal|title=Body-mass index and all-cause mortality: individual-participant-data meta-analysis of 239 prospective studies in four continents|journal=Lancet|date=13 July 2016|doi=10.1016/S0140-6736(16)30175-1|pmid=27423262|volume=388|issue=10046|pages=776–86|last1=Di Angelantonio|first1=Emanuele|last2=Bhupathiraju|first2=Shilpa N.|last3=Wormser|first3=David|last4=Gao|first4=Pei|last5=Kaptoge|first5=Stephen|last6=De Gonzalez|first6=Amy Berrington}}</ref> Framingham-hjerteundersøgelsen viste, at hvis man var overvægtig ved 40-års alderen reduceredes den forventet levetid med tre år.<ref>{{Cite journal|last1=Peeters|first1=A.|last2=Barendregt|first2=J. J.|last3=Willekens|first3=F.|last4=MacKenbach|first4=J. P.|last5=Al Mamun|first5=A.|last6=Bonneux|first6=L.|title=Obesity in adulthood and its consequences for life expectancy: a life-table analysis|journal=Ann. Intern. Med.|volume=138|issue=1|pages=24–32|date=January 2003|pmid=12513041|doi=10.7326/0003-4819-138-1-200301070-00008}}</ref> At være overvægtige øger også risikoen for [[Oligospermia|oligospermi]] og [[Azoospermia|azoospermi]] hos mænd.<ref name="Sermondade">{{Cite journal|last1=Sermondade|first1=N.|last2=Faure|first2=C.|last3=Fezeu|first3=L.|last4=Shayeb|first4=A. G.|last5=Bonde|first5=J. P.|last6=Jensen|first6=T. K.|doi=10.1093/humupd/dms050|title=BMI in relation to sperm count: An updated systematic review and collaborative meta-analysis|journal=Human Reproduction Update|volume=19|issue=3|pages=221–231|pmid=23242914}}</ref>
 
[[Katherine Flegal]] et al. fandt dog, at [[Dødelighed|dødeligheden]] for personer, der er klassificeret som overvægtige (BMI 25 til 30), faktisk kan være lavere end for dem med en "ideel" vægt (BMI 18,5 til 25), idet man bemærker, at mange studier viser, at den laveste dødelighed er ved et BMI tæt på 25.ref>{{cite journal|first1=K. M. |last1=Flegal |first2=B. I. |last2=Graubard |first3=D. F. |last3=Williamson |first4=M. H. |last4=Gail |title=Excess Deaths Associated With Underweight, Overweight, and Obesity |journal=[[JAMA (journal)|JAMA]] |year=2005 |volume=293 |issue=15 |pages=1861–1867 |url=http://jama.ama-assn.org/cgi/content/abstract/293/15/1861 |pmid=15840860 |doi=10.1001/jama.293.15.1861}} {{open access}}</ref><ref>{{cite news|url=https://www.nytimes.com/2007/11/07/health/07fat.html |title=Causes of Death Are Linked to a Person's Weight |newspaper=[[New York Times]] |first=Gina |last=Kolata |date=7 November 2007 |accessdate=2009-04-27}}</ref>
Energiforbruget kan deles op i to kategorier:
# Stofskifteenergi. Dette er den største post på de fleste menneskers energibudget; det består af den energi der er nødvendig for at opretholde livet. [[Stofskifte]]energiforbruget er afhængigt af personens alder, køn og vægt. Stofskifteenergiforbruget for en 20 år gammel kvinde er omkring 100 kJ pr. dag pr. kg kropsvægt. Hvis hun vejer 55 kg er det 5500 kJ pr. dag (1300 kcal/dag). For en mand med samme alder og vægt vil det ligge 10 % højere.
# Muskelaktivitet. Der bruges energi til at få muskler til at bevæge sig, uanset om man skriver, går, spiller fodbold eller sidder ned. Generelt set vil energiforbruget til muskelaktivitet ligge på 50 til 100 % af stofskifteforbruget, afhængig af livsstil.
Hvis en 20-årig kvinde er student og løfter få lærebøger, vil hendes energiforbrug til muskelaktivitet ligge på 2800 kJ/dag. Hendes totale energi-output pr. dag vil så ligge på 8300 kJ (2000 kcal).
 
At være overvægtig er blevet identificeret som en årsag til [[kræft]], og det forventes at overstige [[Tobaksrygning|rygning]] som den primære årsag til kræft i [[Industriland|udviklede lande]] da tilfælde af rygerelateret kræftforløb bliver mindre.<ref>{{Cite web|url=http://www.livescience.com/health/080219-bad-fat.html|title=Scientists Agree: Obesity Causes Cancer|publisher=[[LiveScience]]|last=Wanjek|first=Christopher|date=19 February 2008|access-date=2009-04-27}}</ref>
=== Energibalance ===
 
Psykologisk velvære er også i fare hos det overvægtige individ på grund af social [[diskrimination]]. Dog er børn under 8 år normalt ikke påvirket.{{km|Medicinsk henvisning nødvendig}}
For at opretholde en konstant vægt skal det daglige energi-input, beregnet fra indtaget mad og drikke, være omkring 700 [[Joule|kJ]] (170 [[Kalorie|kcal]]) højere end output. Forskellen skyldes at kroppen har brug for cirka 40 gram proteiner til at vedligeholde kropsvæv og -væsker.
Overvægt har vist vist sig ikke at øge dødeligheden hos ældre mennesker: i en undersøgelse af 70 til 75 årige australiere var dødeligheden laveste for "overvægtige" individer (BMI 25-30)<ref>{{Cite journal|last1=Flicker|first1=L.|last2=McCaul|first2=K. A.|last3=Hankey|first3=G. J.|last4=Jamrozik|first4=K.|last5=Brown|first5=W. J.|last6=Byles|first6=J. E.|last7=Almeida|first7=O. P.|display-authors=6|title=Body mass index and survival in men and women aged 70 to 75|journal=J Am Geriatr Soc|volume=58|issue=2|pages=234–41|date=February 2010|pmid=20370857|doi=10.1111/j.1532-5415.2009.02677.x}}</ref> mens en undersøgelse af koreanere fandt, at blandt de der startede i alderen 65 eller mere, var en stigning i BMI til over 25 ikke forbundet med øget risiko for død.<ref>{{Cite journal|last1=Jee|first1=S. H.|last2=Sull|first2=J. W.|last3=Park|first3=J.|last4=Lee|first4=S. Y.|last5=Ohrr|first5=H.|last6=Guallar|first6=E.|last7=Samet|first7=J. M.|title=Body-mass index and mortality in Korean men and women|journal=N Engl J Med|volume=355|issue=8|pages=779–87|date=24 August 2006|pmid=16926276|doi=10.1056/NEJMoa054017}}</ref>
Hvis energi-inputtet har et dagligt overskud på mere end 700 kJ, vil den ubrugte energi konverteres til fedtvæv og blive oplagret i kroppen. Fedtvæv består af 85 % fedt og 15 % vand. Energiindholdet er 32,3 kJ pr. gram fedtvæv.
 
== Årsager ==
For at tabe et kg fedt, må energi-inputtet nedsættes med 32.300 kJ. Hvis man vil tabe et kg fedt på to uger, skal energi-inputtet nedsættes med 2300 kJ pr. dag.
At være overvægtige skyldes normalt indtagelsen af flere [[Kalorie|kalorier]] (ved at spise) end det, der bruges af kroppen (ved bevægelse og dagligdags aktivitet). Faktorer, som kan bidrage til denne ubalance, omfatter:
 
* [[Alkoholisme]]
Det er selvfølgelig også muligt at tabe sig ved at øge energiforbruget ved forøget muskelaktivitet. I [[#Energi-forbrug ved diverse øvelser|tabellen nedenfor]] ses hvor mange kJ der forbruges i timen ved forskellige aktiviteter. I princippet kan man tabe et kg på to uger ved at klatre i bjerge en time hver dag. Alternativt er at jogge en time hver dag.
* [[Spiseforstyrrelse|Spiseforstyrrelser]] (såsom [[Nervøs tvangsspisning|nervøs tvangsspisning]])
* [[Genetisk prædisponering]]
* [[Hormon|Hormonelle]] ubalancer (fx [[Hypothyroidism|hypothyroidisme]] )
* Utilstrækkelig søvn eller dårlig søvnkvalitet
* Begrænset [[motion]] og en [[Sedentaristisk livsstil|stillesiddende livsstil]]
* [[Fejlernæring|Dårlig ernæring]]
* [[Metabolsk lidelse|Metabolske lidelser]], som kunne være forårsaget af gentagne forsøg på at tabe sig ([[Yo-yo effekten|vægtcyklen]])
* [[Overspisning]]
* [[Psykoaktivt stof|Psykotropisk medicin]] (fx [[olanzapin]] )
* [[Rygestop]] og anden [[Stimulans|stimulerende]] tilbagetrækning
* [[Stress]]
 
Personer, der har [[Diabetes mellitus type 1|insulinafhængig diabetes]] og kronisk overdoserer insulin kan muligvis opleve en vægtøgning, mens folk, der allerede er overvægtige, kan udvikle insulintolerance og i det lange løb udvikle [[Diabetes mellitus type 2|type II-diabetes]].{{Km}}
== Slankekure==
 
== Behandling ==
{{uddybende|Slankekur}}
De sædvanlige behandlinger for overvægtige individer er [[Diæt|kost]] og [[Fysisk aktivitet|fysisk aktivitet]]. Diætister anbefaler generelt at spise flere afbalancerede måltider spredt over hele dagen med en kombination af progressiv, primært [[Aerob aktivitet|aerob fysisk træning]].
 
Fordi disse generelle behandlinger hjælper de fleste tilfælde af fedme, er de almindelige på alle niveauer af overvægtige individer.
[[Slankekur]]e er en almindelig måde at nedbringe overvægt. Skal en slankekur virke, skal den bevirke at energiindtaget er lavere end energiforbruget: den kan enten øge energiforbruget fx ved motion eller mindske energiindtaget ved at optage færre kalorier. Det er en almindelig misforståelse at [[fedt]] feder særligt; det er det ''samlede'' kalorieindtag, der bestemmer vægtforøgelsen. Dog indeholder fedt mest energi pr. vægtenhed, men typisk er den indtagede mængde kulhydrater (som ris og pasta) langt større. Visse slankekure som [[Atkins-kuren]] og [[palæodiæt]] fokuserer på at nedsætte indtaget af kulhydrater kraftigt. Da kulhydrater binder tre dele vand per del kulhydrat, vil en nedsættelse af kulhydratindtaget bevirke et hurtigt vægttab (dage til uger) i form af mindre vand i kroppen. Denne effekt forstærkes ved, at kroppens kulhydratdepoter tømmes. Et menneske har mellem 200 og 800 gram kulhydrat lagret i kroppen. Samlet set kan et vægttab på 3 - 5 kg ses kort efter påbegyndelsen af en slankekur, hvor kulhydratindtaget begrænses. Det hurtige vægttab går derefter i stå. Vægttabet vil således i starten være en blanding af kulhydrater og vand, og altså ikke udtryk for et tab af fedtvæv. Når slankekuren ophører, vil kroppen genopbygge vand- og kulhydratlageret og vægten vil stige svarende til det tabte. Dette kan være en medvirkende årsag til, at mange mennesker oplever, at "tage på igen" efter endt slankekur. En kraftig begrænsning af kulhydratindtaget kan have bivirkninger.
 
== Epidemiologi ==
=== Madvarers energiværdier ===
Så meget som 64% af USA's voksne befolkning betragtes som enten overvægtige eller fede, og denne procentdel er steget i løbet af de sidste fire årtier.<ref>{{Cite journal|first1=K. M.|last1=Flegal|first2=M. D.|last2=Carroll|first3=C. L.|last3=Ogden|last4=Johnson|first4=C. L.|title=Prevalence and Trends in Obesity Among US Adults, 1999–2000|journal=[[Journal of the American Medical Association|JAMA]]|year=2002|volume=288|issue=14|pages=1723–1727|url=http://jama.ama-assn.org/cgi/content/full/288/14/1723|pmid=12365955|doi=10.1001/jama.288.14.1723}}</ref>
{| BORDER="1" cellpadding="5" cellspacing="1"
|-----
|250 g (1/4 liter) minimælk || 330 kJ || 80 kcal
|-----
|250 g (1/4 liter) sødmælk || 710 kJ || 170 kcal
|-----
|250 g (1/4 liter) øl || 420 kJ || 100 kcal
|-----
|en grøntsag || 100 kJ || 25 kcal
|-----
|en frugt || 170 kJ || 40 kcal
|-----
|et stykke brød eller en kartoffel || 300 kJ || 70 kcal
|-----
|30 g magert kød || 230 kJ || 55 kcal
|-----
|30 g mellemfedt kød || 320 kJ || 77 kcal
|-----
|30 g fedt kød || 420 kJ || 100 kcal
|-----
|en teske olie eller fedt || 190 kJ || 45 kcal
|-----
|en teske sukker || 80 kJ || 20 kcal
|-----
|en pose chips || 4000 kJ || 1000 kcal
|-----
|}
 
== Referencer ==
=== Energi-forbrug (kiloJoule forbrænding) ved diverse øvelser ===
{{reflist|30em}}
{| BORDER="1" cellpadding="5" cellspacing="1"
|-----
|gang (4-5 km/t), bowling, golf || 1000-1250 kJ/t || 240-300 kcal/t
|-----
|volleyball, gymnastik, ridning || 1250-1500 kJ/t || 300-360 kcal/t
|-----
|skøjteløb, rulleskøjteløb || 1500-1750 kJ/t || 360-420 kcal/t
|-----
|tennis, vandskiløb || 1750-2000 kJ/t || 420-480 kcal/t
|-----
|jogging (7-8 km/t), bjergklatring || 2000-2500 kJ/t || 480-600 kcal/t
|-----
|løb (9 km/t), fodbold, håndbold || >2500 kJ/t || >600 kcal/t
|-----
|}
 
== Se også ==
 
* [[Glukagon]]
* [[Hindbærketon|Hindbærketon, engelsk raspberry ketone]]
* [[Hormonforstyrrende]]
* [[Kolesterol]], [[Lipid]]
* [[THC]]
* [[Probiotika]], [[Præbiotika]]
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Medical resources|DiseasesDB=|ICD10={{ICD10|E|66||e|9}}|ICD9={{ICD9|278.02}}|ICDO=|OMIM=|MedlinePlus=003101|eMedicineSubj=|eMedicineTopic=|MeshID=D050177}}
{{Commonskat|Obesity}}
* [https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/overvaegt Overvægt. Sundhedsstyrelsen]
* [http://videnskab.dk/krop-sundhed/fedmens-gader Fedmens gåder. Videnskab.dk]
* [http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/fedme.htm Fedme, svær overvægt (Adipositas). Netdoktor.dk]
* [http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/overvaegt-og-vaegttab/generelt-om-overvaegt-og-vaegttab/overvaegt-og-fedme-er-et-voksende-problem/ Overvægt og fedme... Sundhedsguiden.dk]
* [http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-finder-syv-nye-genetiske-arsager-til-fedme Forskere finder syv nye genetiske årsager til fedme. Videnskab.dk]
* Holmboe, C.K., Jensen, P.D.: ''Kemi med temaer 2'', Gjellerup & Gad, ISBN 87-13-03317-4
* [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10469888 Cannabimimetiske fedtsyrederivater: anandamide-familien og andre endocannabinoider]. Curr Med Chem. 1999 August. (engelsk)
* [http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/dta.1561/full Kvantificering af anandamide og 2-arachidonoylglycerol plasmaniveauer for at undersøge potentielle påvirkninger af tetrahydrocannabinol anvendelse på det endocannabinoide system i mennesker]. Test Anal. 2014 (engelsk)
* [http://www.biologicalpsychiatryjournal.com/article/S0006-3223%2812%2900952-3/abstract Ventrale tegmentale cannabinoid type-1 receptorer kontrollerer frivillig motions-ydeevne]. Biological Psychiatry, Volume 73, Issue 9, Pages 895–903, May 1, 2013 (engelsk)
* [http://www.harford.de/arne/articles/NeuroReport.pdf Motion aktiverer det endocannabinoide system]. Neuroreport. 2003 Dec 2;14(17):2209-11. School of Applied Physiology, Georgia Institute of Technology, Atlanta, GA 30332, USA. (engelsk)
* [https://theconversation.com/could-some-types-of-sugar-actually-be-good-for-you-55330 Could some types of sugar actually be good for you? The Conversation 2016]
 
{{autoritetsdata}}
== Kilder ==
{{Reflist}}
 
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Fysiologi]]
[[Kategori:Sundhed]]
[[Kategori:Ernæring]]
[[Kategori:Pages with unreviewed translations]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Overvægt"