|
Flaget menes normalt at stamme fra den danske [[korstog]]speriode i 1100-1200-tallet. Den første dokumenterede brug er dog i [[Valdemar Atterdag]]s våbenskjold fra anden halvdel af 1300-tallet. En velkendt [[myte]] om flagets oprindelse angiver, at flaget faldt ned fra himlen under [[Valdemar Sejr]]s [[Slaget ved Lyndanisse|slag ved Lyndanisse]] i 1219 mod [[estere|esterne]]. De tidligste versioner af sagnet placerer imidlertid denne begivenhed i et slag ved [[Fellin]] i 1208. Det drejer sig om to beretninger fra starten af 1500-tallet fra henholdsvis [[teolog]]en og [[krønike]]skriveren [[Christiern Pedersen]] og [[munk]]en Peder Olsen, som sandsynligvis bygger på den samme, nu ukendte, kilde.
Mere end noget andet skandinavisk flag, bliver Dannebrog benyttet på en helt speciel måde, der giver det en konstitutionel rolle, med en begrænset men reel betydning.
== Etymologi ==
Desuden har Kongehuset og andre statsinstitutioner ofte deres egne flag. Det er normalt et splitflag med et særligt mærke indsat enten hvor korsarmene mødes eller i øverste venstre hjørne af flaget.
'''Dannebrogs symbolske og konstitutionelle rolle'''
I to offentliggørelser<ref>« L'usage des couleurs nationales dans la rue danoise : facteur de sociabilité interpersonnelle, politique ou protestante ? », in Alain LEMÉNOREL ''et alii'', ''La Rue, lieu de sociabilité'', Actes du colloque de Rouen, 16-19 novembre 1994, Presses universitaires, 1997, p. 243-252.
« Balance of Power : the Case of the Danish Republican Monarchy », 13th Round Table on Law and Semiotics, Penn State University, Amherst, 1999. </ref>, der sammenfatter resultatet fra en undersøgelse offentliggjort i det danske tidsskrift Samvirke<ref>Flaget er Danmarks anden regent", in ''Samvirke'', n°6/7, 1992.</ref>, har den franske journalist, Jean-Pierre Airut, opgjort og klassifiseret de forskellige måder Dannebrog bliver brugt på, hvilket han har bemærket under sine ophold i landet: 1° I kongeriget Danmark, Hamlets hjemland, på samme måde som i USA, viser den almindelige borger respekt for landets flag på en militær måde takket være faner og flagstænger, som deres hjem er udstyret med; 2° I Danmark, mere end i noget andet skandinavisk land, benytter indbyggerne det nationale flag til privat brug: det hejses udendørs for at meddele at der holdes fødselsdag eller at et barn har bestået en eksamen; det sættes på halv stang for at oplyse naboerne om et dødsfald i familien; indendørs dekorerer flaget et bord, en væg eller en gave for at skabe en festlig og selskabelig atmosfære etc.; 3° Sluttelig, og kun i Danmark, benytter borgerne det nationale flag både privat og kommercielt, de handlende bruger det for at henlede opmærksomheden på varer, der er på udsalg eller tilbud. Efter at have konstateret at flaghonnør blev respekteret af almindelige borgere i de protestantiske stater (USA) eller med en protestantisk inflydelse, fremsætter Jean-Pierre Airut den formodning om at ”flag-mania” i Danmark viser, at den danske befolkning har indordnet sig under modellen af det religiøse fællesskab. På samme måde som distinktionen præst/troende forbundet med hinanden så vel inden for lutheranismen som calvinismen, findes den samme distinktion borger/landets civile eller militære tjenere i de danske eller skandinaviske demokratier. Gøre militært honnør for flaget gør det muligt for de danske borgere at vise, at de føler sig som en aktiv del af nationen og nægter, at staten har eneret på at repræsentere dem; hejse flaget på sin bolig for at offentliggøre begivenheder i sit privatliv gør det ligeledes muligt for borgeren at være en mulig ligemand med vedkommende, hvis private eller offentlige liv falder sammen på grund af dennes embede, som er monarken. I Danmark har dyrkelsen af det materielle symbol for nationen som flaget udgør, en sådan betydning, at den berøver en del af borgernes opmærksomhed og hengivenhed for landets levende symbol, nemlig monarken. Ifølge forfatteren, skulle denne dyrkelse af det nationale flag således være en måde for danskerne at svække og afbalancere den royale magt og under hånden gøre deres monarki republikansk. Dette skulle have til formål at bevise den symbolske kommunikationsevne til at forme den menneskelige holdning og væremåde.
<br />
=== Kongelige flag ===
Det nuværende [[kongeflag]] blev indført 16. november 1972 da [[Margrethe 2.]] indførte en ny version af kongevåbenet. Kongeflaget er et splitflag med [[Danmarks rigsvåben#Kongevåben|kongevåbenet]] i et hvidt kvadrat i midten.
|
