Tegneserie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m fix
→‎Den spæde barndom: Modstanden mod tegneserier var stor i 1950'erne.
Linje 14:
 
== Den spæde barndom ==
Noget tilsvarende tegneserier kendes fra [[oldtiden]], såsom [[hulemaleri]]er, [[ægyptisk]]e [[vægmaleri]]er, [[middelalderen]]s [[gobelin]]er ([[Bayeux-tapetet]]) og kirkernes [[kalkmaleri]]er.
Det er usikkert, hvilken der egentlig var den allerførste tegneserie. Noget lignende tegneserier har ganske givet eksisteret gennem hele historien. Gennem kunst- og kulturhistorien har vi haft flere eksempler på de samme virkemidlene som tegneseriene bruger. Nogen eksempler er gamle [[hulemaleri]]er, [[ægyptisk]]e malerier og broderier fra [[Middelalderen]], som [[Bayeux-tapetet]].
 
I dens spæde barndom blev tegneserierne ikke opfatttet som et seriøst medium. Derfor blev de aldrig registreret noget sted. [[Knold og Tot]], der startede [[1896]], bliverregnes ofte opfattet som den første tegneserie,; men samme år kørte serien [[The Yellow Kid]], og kunstneren [[Rodolphe Töpffer]] havde allerede i [[1820]]-erne lavet illustrerede fortællinger. I [[1896]] fik [[Richard Outcault]] trykt en serie i ''[[New York Journal]]'' som hed ''[[Hogans Alley]]''. Dette var den første tegneserie som havdemed et fast persongalleri, med personer som [[The Yellow Kid]]. Hvilken den første tegneserie var, vil alligevel afhænge af, hvordan man definerer fænomenet[[fænomen]]et.
 
De første år var der ikke de senere så velkendte talebobler, man skrev personernes replikker[[replik]]ker under billedet præcis som vittighedstegninger. Men [[lydord]]ene begyndte deres indtog tidligt på billederne, og de har siden været en af grundenebidrog til, at mantegneserier ofte harblev opfattet tegneserien som et barnligt medium.
 
== Modstand ==
Blandt tegneseriernes skarpeste kritikere var den tysk-amerikanske [[psykiater]] Fredric Wertham (1895-1981),<ref>http://art-bin.com/art/awertham.html</ref> der påstod, at der var sammenhæng mellem ungdomskriminalitet og læsning af tegneserier. Hans bog ''The Seduction of the Innocent'' fra [[1954]] førte til, at der i [[USA]] blev oprettet en ''comics code'' med strenge retningslinjer for, hvad der kunne vises i en tegneserie.<ref>https://www.lambiek.net/comics/code.htm</ref>
 
På denne baggrund nedsatte [[undervisningsminister]] [[Julius Bomholt]] [[27. januar]] [[1955]] et udvalg, som skulle tilrettelægge en bekæmpelse af "''den kulørte litteratur''". Som ministeriets repræsentant i udvalget sad kontorchef Vagn Jensen,<ref>https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/2000-08-30</ref> som var stærkt engageret og anbefalede lovgivning på området. Han fremlagde et forslag for udvalget om helt op til et års [[fængsel]] for at udbrede "''skrifter, der enten ved sit emne eller ved den måde, hvorpå det er behandlet, kan virke forrående, herunder forvirrende eller nedbrydende på børns og unges opfattelse af, hvad man kan eller bør gøre''". Loven skulle derimod ikke anvendes overfor lovovertrædere, som havde handlet i "''egenskab af indehaver af forældremyndighed''". Forældre måtte altså godt købe det påstået skadelige læsestof til egne børn. Betænkningen, kendt som "''den kulørte betænkning''", kom i [[1960]], men vakte ingen interesse i befolkningen, og blev kun omtalt i nogle få aviser.<ref>Torben Weinreich: Tegneserier i Historien om børnelitteratur, 2006, Branner og Korch. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=308031</ref> Kontaktudvalget mente, at der burde investeres kr 50.000 årligt til bekæmpelse af tegneserierne.<ref>"Til kamp mod tegneserierne! Heltene skal herefter slås mod et samlet Norden", ''[[Bergens Tidende]]'', 13. april 1959</ref>
 
== Stilarter ==